Undgå de mest typiske fejl, når I udregner og indberetter skattefri rejsegodtgørelse Få hjælp til at gøre det rigtigt med skema og tjeklister

Få hjælp til at gøre det rigtigt – besøg skat.dk/transportvirksomheder-rejse

Når ansatte i transportvirksomheder, fx chauffører og vognmænd, rejser med et erhvervsmæssigt formål, kan deres arbejdsgiver udbetale skattefri rejsegodtgørelse til at dække rejseudgifterne. Godtgørelsen kaldes også for ’diæter’ og kan udbetales efter faste satser.

Skattestyrelsen kan se, at der hos transportvirksomheder ofte er fejl og mangler i beregningen af og dokumentationen for rejser. Konsekvensen ved fejl kan være hård for de ansatte. Hvis dokumentationen er mangelfuld, bliver rejsegodtgørelse skattepligtig – også selvom kravene til at være på rejse faktisk var opfyldt, og beløbet dermed kunne have været skattefrit.

Der er nogle krav til rejsen, som skal være opfyldt, for at der kan udbetales skattefri rejsegodtgørelse (se nedenfor). Derfor er det også vigtigt, at rejsen er dokumenteret med de rigtige oplysninger.