Er din virksomhed klar til Brexit?

Erhvervstyrelsen har lanceret en tjekliste i forbindelse med Brexit, til dig der handler med England. 

Sådan kommer du i gang

  • Besvar spørgsmål relevant for din virksomhed.
  • Baseret på dine svar får du en oversigt over opmærksomhedspunkter, som kræver yderligere forberedelse og handling fra din virksomheds side.


Du kan teste om din virksomhed er klar her.

Lovforslag om elektronisk fakturering vedtaget

Ny lov gør det lettere for virksomheder at sende elektroniske fakturaer på tværs af EU-medlemlande  

Nyt lovforslag om elektroniske fakturering ved offentlige udbud er nu vedtaget i folketinget. Loven stiller krav om, at de offentlige myndigheder og institutioner skal kunne modtage elektroniske fakturaer efter en ny europæisk standard.

Nye fordele for virksomheder

Det vil være en fordel for virksomheder som handler med andre europæiske myndigheder at anvende den europæiske standard, da de vil kunne fakturere på samme måde i hele EU. Den europæiske standard er udviklet, så den også kan anvendes til elektronisk fakturering, når virksomhederne handler med hinanden. Standardiseringen af faktureringen i EU´s indre makred gør det derfor nemmere for virksomheder at handle på tværs af EU – både med de offentlige myndigheder samt andre virksomheder.

Frivilligt for virksomheder 

Virksomheder der handler med danske myndigheder eller institutioner kan nu frit vælge, om de vil sende en elektronisk faktura i overensstemmelse med den eksisterende danske standard eller i stedet benytte den nye europæiske standard, og ligeldes ikke have øgede omkostninger ved lovforslaget.

Implementering

Anvendelsen af den europæiske e-fakturastandard implementeres gradvist blandt danske offentlige myndigheder. Den 18 april 2019 vil den være gældende for statslige myndigheder og indkøbscentraler, mens den for regionale, kommunale og andre decentrale ordregivere vil være gældende 18. april 2020. 

Læs mere her 

Skattekontoen: Husk 5 dages-reglen, når du indberetter og betaler

Når du indberetter moms, A-skat, AM-bidrag mm. for din virksomhed, skal du huske at skelne mellem indberetningsfristen og betalingsperioden. Du må meget gerne indberette i god tid før fristen, men betalingen via Skattekontoen skal først ske til selve fristen, eller tidligst fem hverdage før. Ellers bliver pengene tilbagebetalt.

Skattekontoen 5dagesregel grafik askat dec

Ifølge Opkrævningsloven må myndigheder som Skattestyrelsen ikke beholde virksomhedernes penge mere end fem hverdage – derefter skal vi tilbagebetale dem. Der er heldigvis flere måder at undgå at betale for tidligt:

A. Sæt betalingsdatoen til max fem hverdage før fristen

Hvis du betaler via netbank, kan du selv sætte betalingen til at ske på selve fristdatoen, eller max fem hverdage før.

B. Opret betalingsaftale ved Nets Leverandørservice

Du kan tilmelde dig automatisk betaling via NETS Leverandørservice – så trækkes pengene automatisk først til fristen.

C. Hæv grænsen for udbetaling på din Skattekonto

Du kan hæve udbetalingsgrænsen på din Skattekonto (op til 200.000 kr.). Er beløbet, du indbetaler, mindre end din udbetalingsgrænse, bliver beløbet ikke tilbagebetalt.

Se mere på skat.dk/skattekontoen 

Skattekontoen giver dig et samlet overblik over dine indberetninger, opkrævninger og ind- og udbetalinger til og fra SKAT. Det er også her, du fastsætter udbetalingsgrænsen.

Moms- og skattetjekket sparer tid og giver større tryghed

Små og mellemstore virksomheder kan lade en revisor eller skattefaglig rådgiver gennemgå deres regnskab i forbindelse med selvangivelsen. Formålet med moms- og skattetjekket er at rette typiske fejl. Det giver virksomhederne en tryghed og frigør tid til andre opgaver.

Inden virksomheder indberetter selvangivelsen, kan de få et moms- og skattetjek. Det er en ydelse, som revisorer eller skattefagligere rådgivere udbyder på baggrund af en række forslag til arbejdshandlinger fra Skattestyrelsen. Tjekket betrygger virksomhederne i, at de har undgået de mest gængse fejl. Det sparer dem også for tid samtidig med, at det giver adgang til forskellige muligheder hos Skattestyrelsen.

Spar lidt tid på moms og skat

Der er en lang række områder, som kan give anledning til fejl på virksomhedens selvangivelse. Det kan være svært at føle sig sikker på, at man indberetter efter reglerne.

Mange virksomheder tager sig selv tid til at indberette, og andre får i stedet ekstern revision af alle forhold. Men de, der vil spare lidt tid og betrygges i, at de indberetter korrekt, kan få et moms- og skattetjek.

moms og skattetjek



Få rettet de typiske fejl af en fagkyndig

Moms- og skattetjekket er en gennemgang af de områder inden for moms og skat, hvor der typisk sker fejl. Virksomheden får en revisor eller anden skattefaglig rådgiver til at tjekke en lang række arbejdsgange igennem.

Dette giver virksomhederne en større tryghed for, at de betaler den korrekte skat og moms – hverken for meget eller for lidt.

Virksomhederne får hotline til Skattestyrelsen

Når moms- og skattetjekket er gennemført, får virksomheden adgang til forskellige muligheder hos Skattestyrelsen. Man får fx en telefonisk hotline til en medarbejder i Skattestyrelsen, som kender virksomheden.

Derudover vil Skattestyrelsen proaktivt henvende sig til virksomheden forud for afgørelser. Det kan også være i forbindelse med sagsbehandling, eller hvis virksomheden har overset en indberetningsfrist.

Orden i moms og skat som markedsføringsplatform

Virksomhederne i ordningen kan vise offentligt, at deres moms- og skatteforhold er blevet gennemgået. Det vil bl.a. fremgå af Skattestyrelsens hjemmeside, at virksomheden deltager i ordningen.

De virksomheder, der benytter moms- og skattetjekket i dag, beskriver dette som en særlig fordel, der gavner relationen til kunder og samarbejdspartnere.

moms og skattetjek 2

Sådan tilmelder du din virksomhed:

  1. Kontakt en revisor eller en skattefaglig rådgiver
  2. Revisoren eller den skattefaglige rådgiver foretager moms- og skattetjekke
  3. Revisor eller den skattefaglige rådgiver indsender en erklæring via skat.dk/moms-skattetjek 
  4. Virksomheden modtager en velkomstmail fra Skattestyrelsens hotline. 

Læs mere om ordningen på www.skat.dk/moms-skattetjek

Snerydning på arbejdspladsen – dit ansvar?

Vintersæsonen står for døren, og det betyder kulde, regn, sne og slud. I den forbindelse bør virksomheder sikre sig, at der på arbejdspladsen er taget de nødvendige skridt for at sikre sig mod glat føre.

De fleste kender til det ansvar, man som grundejer har for, at fortove og stier, herunder havegange, trapper, gårdspladser mv. til ens ejendom glatførebekæmpes og sneryddes, så det er sikkert at færdes. Sne skal ryddes hurtigst muligt efter snefald, og der skal træffes sikkerhedsforanstaltninger mod glat føre, såsom at strø grus, sand eller lignende på færdselsarealet.

Men som arbejdsgiver har du også et ansvar for, at medarbejdere og udefrakommende kan færdes sikkert på arbejdspladsen. Ifølge arbejdsmiljøloven skal arbejdsgiveren sørge for, at alt arbejde udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. I vintersæsonen indebærer det, at man skal iværksætte de nødvendige foranstaltninger til vintervedligeholdelse. Det gælder også det areal, der fungerer som adgangsvej til arbejdspladsen.

Det kan derfor være en god idé at tage stilling til følgende forhold:

  • Skal der iværksættes glatføreforanstaltninger, og hvor?
  • Hvis ja, hvad skal der gøres? Er der brug for snerydning, saltning, grusning, afspærring el. lign?
  • Hvornår på døgnet skal det gøres? Først på dagen, sidst på dagen?
  • Skal der være særlige instrukser til medarbejderne omkring glat føre på arbejdspladsen?
  • Skal der være særlige instrukser til medarbejderne omkring glat føre udenfor arbejdspladsen, fx ved kundebesøg, eller anden udendørs-færdsel i arbejdstiden?

Du kan desuden som arbejdsgiver blandt andet gøre følgende for at forebygge ulykker:

  • Opfordre medarbejdere til at tage skridsikkert fodtøj på i arbejdstiden
  • Sørge for at køretøjer har vinterdæk der er særligt egnede til glat føre
  • Vælge ruter hvor der ryddes sne og saltes

Hvis arbejdsgiveren tilsidesætter den særlige pligt det er at sørge for, at medarbejderne kan færdes sikkert på områder, (1) som benyttes under udførelse af arbejdet, og (2) som udgør en umiddelbar adgangsvej til arbejdspladsen, kan arbejdsgiveren pådrage sig et erstatningsansvar, hvis en medarbejder kommer til skade ved fald eller lignende.

Det gælder dog ikke arealer såsom parkeringspladser hvor virksomheden IKKE ejer området, og som ikke benyttes under udførelse af arbejdet eller udgør en umiddelbar adgangsvej til arbejdspladsen. Ansvar for vintervedligeholdelse af disse områder er omfattet af reglerne om det almindelige grundejeransvar.

I kan læse mere om arbejdsmiljø og ansvar hos Dansk Erhverv, hvor nyheden er fra, her.

Sidste chance for at registrere reelle ejere

Virksomheder risikerer tvangsopløsning på grund af manglende registrering af reelle ejere.

Danske virksomheder fik i maj 2017 pligt til at registrere deres reelle ejer. Det skete for at styrke indsatsen mod hvidvask og finansiering af terrorisme ved at sikre en øget gennemsigtighed i ejerforhold på erhvervsområdet.

Erhvervsstyrelsen har siden da gennemført en omfattende informationsindsats for at få de virksomheder, der er omfattet af reglerne, til at registrere deres reelle ejere. Langt de fleste virksomheder (96,5%) har nu gennemført registreringen, men nogle mangler stadig.

I juli 2018 fik Erhvervsstyrelsen mulighed for at tvangsopløse de virksomheder, der stadig ikke har registreret deres ejerforhold om reelle ejere.

Tvangsopløsningen varsles 4 uger inden oversendelsen

I øjeblikket udsendes der derfor breve om tvangsopløsning til de A/S, ApS, IVS, P/S, F.M.B.A., S.M.B.A., A.M.B.A. og erhvervsdrivende fonde, som endnu ikke har registreret deres reelle ejere. Der er i alt tale om ca. 11.000 virksomheder.

Virksomhederne får her et varsel på 4 uger til at registrere deres reelle ejere.

Hvis de efter fristens udløb stadig ikke har registreret oplysningerne om deres reelle ejere, vil Erhvervsstyrelsen sende virksomheden til tvangsopløsning hos skifteretten.

Registrer ejerforhold på Virk Indberet her

Læs mere om registrering af reelle ejere

Her kan du læse mere om reelle ejere.

Husk at:

  • De omfattede virksomheder både skal registrere reelle og legale ejere.
  • En person kan godt være både reel og legal ejer i samme virksomhed. Begge forhold skal registreres.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Kontakt Erhvervsstyrelsen på deres kundecenter: tlf. +45 72 20 00 30

Meddelelsen er delt fra Erhvervsstyrelsens hjemmeside, og den oprindelige pressemeddelelse kan læses her

Ny forbedret app til bestilling af dagsbeviser

Nu er det blevet lettere at bestille dagsbeviser direkte til din mobile enhed (både til Android og iPhone). Hvis du har købt et dagsbevis, kan du køre privat i en varebil. Download appen “Dagsbevis” til din enhed, og i løbet af fem minutter har du dagsbeviset på din mobiltelefon.

Alle kan købe et dagsbevis, når de har ejerens tilladelse til at køre i varebilen.

Dagsbeviset er ikke personligt, men giver generel tilladelse til privat kørsel. Du kan ikke få pengene tilbage for et dagsbevis, uanset om du får det brugt eller ej. Du kan heller ikke flytte det til en anden dag. Du skal købe dagsbeviset mindst fem minutter før, du skal bruge det. Men først skal du downloade appen “Dagsbevis”. Første gang du bruger appen, skal du logge ind med NemID, men du kan senere vælge login via pinkode, hvis du ønsker det.

Dagsbeviset gemmes efter køb i appen og kan ligeledes eksporteres til telefonen. Dagsbeviset skal fremvises ved en eventuel kontrol.

Et dagsbevis gælder i ét døgn fra kl. 00.00 til 23.59, men man kan købe dagsbeviser til flere dage i træk. Hvert døgn kræver ét dagsbevis. Der kan højest købes 20 dagsbeviser pr. bil pr. år. Du kan tidligst købe et dagsbevis 45 dage før, det skal bruges. Hvis der er fratrukket moms af bilen (enten helt eller delvist), skal der desuden betales udtagningsmoms.

Dagsbeviser kan købes til køretøjer under fire tons og koster 185 kr. pr. døgn. Hvis køretøjer vejer 3000 kg eller derunder, og virksomheden, som ejer køretøjet, har trukket hele momsbeløbet fra ved køb eller leje, koster et dagsbevis 225 kr.

Hvis du er i tvivl kan du læse mere her, eller ringe til Skattestyrelsen på 72 22 28 67.

Ny forskudsopgørelse

I disse dage sender SKAT en ny forskudsopgørelse ud til de fleste lønmodtagere.

Det skyldes 2 ændringer som Folketinget har vedtaget, efter der blev sendt forskudsopgørelser ud for 2018.

Den ene ændring vedrører et nyt jobfradrag, der udgør 4,5 % af den del af arbejdsindkomsten, som overstiger 187.500kr., dog max. 1.400kr. i 2018, men som øges frem til 2020.

Fradraget er ligningsmæssigt og vil i 2018 betyde 370kr. mere udbetalt det første år, hvis man opnår det fulde fradrag.

Den anden ændring skyldes, at der indføres et pensionsfradrag.

Fradraget beregnes ud fra hvor meget der indbetales til din fradragsberettigede pensionsordninger, altså således ikke til en alderspension.

Fradraget gives således, at det beregnes ud fra en maksimal pensionsindbetaling på 70.000kr.

Fradraget udgør 8% hvis der er mere end 15 til du når folkepensionsalderen, og 20% hvis der er 15 eller færre år til du når til folkepensionen.

Hvis du har mere end 15 år til pensionsalderen, er fradragsprocenterne 8% i 2019, og i 2020 stiger det til 12%.

Hvis du har mindre end 15 år til pensionsalderen, stiger fradragsprocenterne i 2019 til 22% og i 2020 til 32%.

Ændringerne betyder en nedsættelse af skatten ved maksimal udnyttelsen på mellem ca. 1.500kr. og ca. 3.700kr. i 2018, afhængigt af hvor lang tid der er til folkepensionen.

Og da begge ændringer har virkning fra 1. januar 2018, giver det jo lidt mere når det skal fordeles de sidste 5 måneder i året.

Aktieselskaber

Fra 1. juli kan du stifte et aktieselskab med en selskabskapital på kr. 400.000.

Som tidligere er kravet til den indbetalte kapital kun 25%, altså nu 100.000 mod tidligere 125.000, såfremt man ved stiftelsen benytter reglerne om delvis indbetaling af selskabskapitalen.

Fra samme dato bliver det også muligt for iværksætterselskaber, i forbindelse med omdannelse til anpartsselskab, at indskyde andre aktiver end kontanter (apportindskud).

Når den samlede værdi af selskabskapital, reserve samt værdien af de indskudte aktiver udgør mindst kr. 50.000 kan selskabet omdannes.

Omdannelsen kræver en vurderingsberetning fra en godkendt revisor.

Iværksætterselskaber kan stadig ikke omdannes til aktieselskaber i første omgang, men skal først omdannes til et anpartsselskab.

Er din bil tilstrækkeligt specialindrettet?

Der er køretøjer, der normalt ikke er omfattet af reglerne om fri bil til rådighed.

Det gælder fx lastvogne, slamsugere, kranvogne, tankbiler og andre specialkøretøjer. Disse køretøjer anses ikke for egnede som alternativ til en privat bil, og privat kørsel i sådanne køretøjer udløser derfor ikke beskatning efter LL § 16, stk. 4.

Specialindrettede køretøjer er biler der almindeligvis er egnede som en privat bil, men som på grund af indretningen mv. ikke er egnet til at træde i stedet for en privat bil.

Disse køretøjer anses ikke for egnede som alternativ til en privat bil, og privat kørsel i sådanne køretøjer udløser derfor ikke beskatning efter LL § 16, stk. 4. Det er en forudsætning, at bilerne ikke må bruges – og rent faktisk ikke bliver brugt – til privat kørsel i øvrigt. Kun de biler, der efter deres art og fremtræden kan bruges som alternativ til en privat bil, er omfattet af LL § 16, stk. 4. Vurderingen er dog konkret.

Beskatning af privat kørsel i særlige køretøjer

Hvis der alligevel køres privat i særlige køretøjer, skal kørslen beskattes med udgangspunkt i LL § 16, stk. 3.

Der skelnes imellem følgende former for privat kørsel:

  • Kørsel mellem hjem og arbejdsplads
  • Privat kørsel i tilknytning til en erhvervsmæssig kørsel
  • Privat kørsel i øvrigt.

SKM2017.504.ØLR (link) samt Højesteretdom (link)

En sag ved Højesteretten har medført, at en skatteyder skulle beskattes af fri bil, på trods af at køretøjet var specialindrettet i forbindelse med skatteyderens arbejde. 

Sagen drejede sig om, hvorvidt en Toyota Hilux pickup, som var ejet af skatteyderens virksomhed og indregistreret til blandet erhvervsmæssig og privat anvendelse, stod til privat rådighed for skatteyderen. Skatteankenævnet havde i sagen fundet, at bilen udelukkende blev benyttet erhvervsmæssigt. Skatteministeriet indbragte afgørelsen for domstolene.

For domstolene accepterede skatteyderen, at Toyotaen stod til privat rådighed. Skatteyderen gjorde imidlertid gældende, at bilen var specialindrettet i en sådan grad, at den ikke kunne anses for egnet som alternativ til en privat bil, idet den blev brugt til de arbejdsopgaver vedkommende udførte for et VVS-selskab. Skatteyderen bestred dog ikke, at der skulle ske beskatning efter de almindelige regler for fri bil, hvis bilen ikke kunne anses for specialindrettet.

Årsagen hertil var, at bilen blev anvendt til kørsel mellem bopælen og virksomhedens adresse, herunder aflevering af datteren i en børnehave, der var beliggende på denne strækning. Det betød, at der på forsædet var installeret en barnestol. 

Landsskatterettens argument

Landsretten bemærkede, at bilen var større end en normal personbil, samt at den i første række var designet til at blive benyttet til andre og mere krævende opgaver end personbefordring. Landsretten fandt dog, at en Toyota Hilux ikke som biltype adskiller sig fra normale personbiler på en så afgørende måde, at den allerede før eventuelle modifikationer kunne anses som uegnet til at blive anvendt som normal bil. Landsretten bemærkede herved, at den omhandlede Toyota da også var indregistreret til delvis privat kørsel. 

Toyotaen var indrettet på en måde, der var hensigtsmæssig for, at skatteyderen kunne udføre sine arbejdsopgaver for VVS-selskabet. I kabinen bag passagersædet var der en reol med værktøj, som var fastmonteret til gulvet og en mindre reol var monteret bag førersædet. I lastrummet var der værktøj, pakker og reservedele, herunder en affugter. Den foretagne arbejdsmæssige indretning af bilen betød imidlertid ikke, at Toyotaen ophørte med at være et egnet alternativ til en privat bil.

Det forhold, at der var et erhvervsmæssigt behov for, at en stor del af bilen var uden reoler, således at der kunne transporteres større arbejdsredskaber, reservedele, grussække mv., betød ikke, at bilen kunne anses for specialindrettet i skattemæssig henseende. Bilen fremtrådte i øvrigt ikke tilsmudset og lugtende, sideruderne var ikke tildækket, og bilen var ikke forsynet med firmalogo eller lignende (dette skyldtes dog, at firmaet var ved at skifte logo på standsnings-tidspunktet).

Landsskatterettens dom

Landsretten anførte herefter, at det forhold, at der var monteret et skuffemodul bag passagersædet og en rengøringsvenlig bundplade, ikke medførte, at Toyotaen derved ophørte med at være et egnet alternativ til en privat bil. Heller ikke det forhold, at der angiveligt var et erhvervsmæssigt behov for, at størstedelen af bilen forblev umøbleret, kunne indebære, at bilen måtte anses for specialindrettet. Endelig lagde landsretten vægt på, at bilen ikke fremtrådte tilsmudset og lugtende, at sideruderne ikke var dækket til, og at den ikke var forsynet med firmalogo eller lignende.

Skatteministeriet fik derfor medhold i, at skatteyderen skulle beskattes af værdien af fri bil.

Højesterets dom

Af de grunde, der er anført af landsretten, og da det er uden betydning, om der tillige måtte have været fastmonteret en mindre reol med hylder bag bilens førersæde, stadfæster Højesteret dommen.

Hvad betyder det for dig?

Det er dig der skal bevise, at bilen ikke kan anses for at være egnet til privatkørsel, hvis du stoppes af SKAT. Vær derfor opmærksom på, om din erhvervsbil i skattemæssig forstand kan anses for at være specialindrettet i en sådan grad, at den ikke kan anses for at være egnet til privatkørsel, så du derved ikke skal beskattes af værdien af fri bil.