Private skal også have digital postkasse

/i /af

Siden november 2013 har det været et krav, at virksomheder skal have en digital postkasse. Det bliver nu også et krav til de private borgere, hvilket gælder fra 1. november 2014. Kravet gælder for alle personer, der bor i Danmark, har et cpr-nummer og er over 15 år gammel.

Man skal tilmelde sig Digital Post fra det offentlige. Dette kan gøres via e-boks eller Digital Post på borger.dk. Både e-boks og borger.dk kræver anvendelse af NemID.

Så snart den digitale postkasse er oprettet, vil man modtage al post fra det offentlige i denne. Det er ens eget ansvar at tjekke postkassen for post, der kan indeholde breve med tidsfrister med videre.

Hvis man ønsker at blive fritaget for modtagelse af digital post, skal man kontakte den lokale borgerservice. Der er også mulighed for at give andre læseadgang til den digitale postkasse.

Rykkerbreve i den digitale postkasse

/i /af

Hvert år sender Erhvervsstyrelsen rykkere ud til virksomheder, der afleverer årsrapporten for sent. Fra den 1. juni 2014 vil rykkerbrevene blive sendt til virksomhedens digitale postkasse, som har været obligatorisk at have siden 1. november 2013.

Hvis virksomhederne ikke afleverer deres årsrapporter rettidigt, vil de fremover modtage rykkerskrivelser i deres digitale postkasse. Virksomhedens øverste ledelse modtager en bøde, hvis årsrapporten ikke indsendes inden 8 dage efter modtagelse af rykkerskrivelsen. Reglerne og indsendelsesfristerne er de samme – det er kun måden, som rykkerbrevet sendes ud på, der er ændret.

Er årsrapporten ikke indsendt efter 4 uger, kan virksomheden blive tvangsopløst. Derfor er det vigtigt at holde øje med virksomhedens digitale postkasse.

Skatteborgerne får fortsat indsigt i egne sager

/i /af

Borgerne skal fortsat have mulighed for at få adgang til oplysninger i deres egne skattesager. Derfor dropper SKAT et styresignal om aktindsigt for parter i interne arbejdsdokumenter. Skatteminister, Morten Østergaard, har netop stadfæstet dette på et samråd i Folketinget.

Den 19. marts 2014 sendte SKAT styresignalet om aktindsigt for parter i interne arbejdsdokumenter i høring i henholdsvis Skattekontaktudvalget og Momskontaktudvalget. Dette resulterede i en række kritiske reaktioner og høringssvar – særligt i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt styresignalet ville forringe borgernes adgang til aktindsigt i egne sager.

På grund af denne høring har SKAT besluttet, at styresignalet ikke skal udsendes med den formulering, der var planen i første omgang.

Morten Østergaard begrunder yderligere dette med, at der skal være åbenhed og gennemsigtighed omkring SKATs arbejde, og at der selvsagt ikke må kunne opstå tvivl om borgerens mulighed for at få adgang til relevante oplysninger i sin egen skattesag.

Hvem kan få gældssanering

/i /af

En personlig konkurs giver mulighed for at søge om gældssanering på særlige vilkår. Det samme er tilfældet, hvis man eller ens ægtefælle/samlever har drevet virksomhed i selskabsform, og man f.eks. har kautioneret for selskabets kassekredit. Gældssanering er tænkt som en hjælp i specielle situationer, hvorfor ikke alle kan få en gældssanering.

Gældssaneringsforslaget skal indeholde et budget med samtlige indtægter, men kun de helt nødvendige udgifter. Kreditorerne har krav på at få udbetalt det beløb, der eventuelt overstiger det såkaldte rådighedsbeløb.

Det er et krav, at man udnytter sin erhvervsevne fuldt ud. Man kan kun få gældssanering, hvis man er fuldtidsbeskæftiget og får en løn, der svarer til ens kvalifikationer, medmindre man er tilkendt flexjob, førtidspension eller folkepension.

Gældens størrelse skal være så uoverskuelig, at man ikke har mulighed for at afdrage den over 5-10 år, og gælden skal som udgangspunkt være u-sikret. Gælden må f.eks. ikke være pantsikret i fast ejendom, bil eller lignende.

Rådighedsbeløbet hver måned skal være af en sådan størrelse, at det ikke forventes, at man er nødsaget til at stifte ny gæld. Og ens udgifter til f.eks. husleje skal stå i forhold til husstandens størrelse og indtægter i øvrigt.

Muligheden for at betale kreditorerne vurderes som udgangspunkt ud fra husstandens budget, hvorfor ægtefælles/samlevers indtægt vil indgå i det beløb, der eventuelt skal betales til kreditorerne. Dog kan der undtages fra dette, såfremt gælden er stiftet, inden samlivet blev indledt.

Som gældssaneringssøgende har man krav på at have et rådighedsbeløb, hvor det for enlige i 2014 er sat til 5.850 kr./måned og for samlevende er sat til 9.920 kr./måned. For hvert barn under 2 år forhøjes rådighedsbeløbet med 1.600 kr., for børn i alderen 2-6 år forhøjes rådighedsbeløbet med 2.040 kr. og for børn i alderen 7-17 år forhøjes rådighedsbeløbet med 2.940 kr.

Overstiger husstandens rådighedsbeløb ovennævnte beløb, skal differencen tilbydes kreditorerne i en 5-årig periode.


Opnås gældssaneringen i forlængelse af en konkurs, skal kreditorerne have udbetalt dividenden i 3 år. De opsparede beløb udbetales normalt en gang om året til kreditorerne.

Ved konkurs skal man som udgangspunkt indlevere en ansøgning om gældssanering til skifteretten, inden skifteretten indkalder til afsluttende skiftesamling i konkursboet.

Ansøgningsskemaet ligger på www.domstol.dk under selvbetjening og blanketter.

Tjek årsopgørelsen 2013

/i /af

Det er vigtigt at tjekke årsopgørelsen grundigt igennem, idet nye procedurer hos SKAT har givet fejlbehæftede årsopgørelser.

AktieudbytteSKAT har ændret på reglerne for indberetning af udbytte på aktier. Dette medfører, at der ikke længere skal udfyldes en særlig blanket vedrørende selskabet. Dette er der mange, der har overset, hvormed der er sket dobbeltindberetning af såvel udbytter som udbytteskat.

Korrektioner som følge af dobbeltindberetninger kan sendes til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

UdbytteangivelsePå selskabsselvangivelsen for 2013 er der et nyt felt (192) til angivelse af udbytteskat for selskaber. Feltet skal benyttes i de tilfælde, hvor selskaber modtager udbytte i 2014.

Mindre virksomheder og K/S-anparterSKAT har i år udsendt årsopgørelser til mindre virksomheder og til ejere af K/S-anparter, hvor resultatet på disse er angivet med resultatet for 2012 eller resultatet angivet på forskudsopgørelsen for 2013. Hvis resultatet har været angivet som underskud, vil resultatet på årsopgørelsen være ansat til 0,00 kroner.

EjendomsværdiskatFor personer med to huse, skal der ikke betales ejendomsværdiskat af huse, som er fraflyttet og sat til salg og /eller udlejet.

Eget ansvarMan er altid pligtig til at selvangive det korrekte resultat, uanset om det er højere eller lavere end det, SKAT har ansat på årsopgørelsen.

Nej til blandet bil i virksomhedsordning

/i /af

En blandet benyttet bil kan ifølge virksomhedsskatteloven indgå i virksomhedsordningen mod beskatning af fri bil. Det er ikke defineret nærmere, hvornår der foreligger en blandet anvendt bil.

Skatterådet har netop fået et spørgsmål, hvor spørger har en virksomhedsordning, der udelukkende omfatter et solcelleanlæg. Solcelleanlægget er skattemæssigt erhvervsmæssig virksomhed. Spørger ønsker at placere sin bil i virksomhedsordningen og dermed blive beskattet af fri bil. Bilen har erhvervsmæssig kørsel til revisor i forbindelse med virksomhedens udarbejdelse af regnskab og et årligt møde i banken. Bilen har dermed en erhvervsmæssig kørsel på ca. 100 km om året.

Skatterådet konkluderer herpå, at en helt uvæsentlig erhvervsmæssig kørsel i en bil ikke medfører, at der er tale om en blandet benyttet bil, men derimod en udelukkende privat anvendt bil.

Det vil sige, at et privat aktiv, der alene bliver anvendt helt uvæsentligt erhvervsmæssigt, skal anses for værende et privat aktiv.

Fradrag af renteudgifter i en ejerforening

/i /af

En ejerforening havde besluttet, at der skulle ske en renovering af foreningens parkeringskældre. I den forbindelse har ejerforeningen som fuldmægtig optaget et byggelån på vegne af medlemmerne.

Medlemmerne af ejerforeningen hæfter personligt og solidarisk for byggelånet.

Ejerforeningen spørger i denne forbindelse, om medlemmerne kan fratrække renteudgifterne i deres skattepligtige indkomst.

Hertil svarer Skat, at medlemmerne efter deres opfattelse er berettiget til at fratrække renteudgifterne i deres skattepligtige indkomst. Dette begrundes med, at lånet udelukkende er optaget af hensyn til medlemmerne, og ejerforeningen har ved optagelsen af byggelånet handlet på medlemmernes vegne.

Lånet er ligeledes et alternativ til, at de enkelte medlemmer selv optager lån i forbindelse med renoveringen af parkeringskældrene.


Derudover er definitionen af renteudgifter opfyldt, idet medlemmerne hæfter personligt og solidarisk for lånet og dermed juridisk anses for debitorer i skyldforholdet.

Det er dog en forudsætning, at renten fastsættes forud for den renteperiode, som den vedrører.

Momspligtige betalingskortgebyrer

/i /af

Gebyrer, som virksomheder i henhold til eksempelvis lov om betalingstjenester og elektroniske penge, kan opkræve fra deres kunder, når kunderne bruger betalingskort, skal behandles som en integreret del af betalingen for den leverede vare eller ydelse. Gebyret er derfor momspligtigt, hvis den vare/ydelse, der betales for, er momspligtig.

SKAT har netop udsendt en meddelelse, hvori de skriver, at ovenstående blev indskrevet i Den Juridiske Vejledning den 23. januar 2012, hvor ændringerne ligeledes har været gældende fra. Baggrunden for denne ændring skyldes en EU-dom den 2. december 2010, som underkendte den tidligere danske praksis på området, hvor sådanne gebyrer blev anset som momsfrie transaktioner i forbindelse med betalingsoverførsler.

Ændringen vil primært få betydning for onlinesalg via internetbutikker og andre virksomheder, der i henhold til lov om betalingstjenester har lov til særskilt at fakturere gebyrer for anvendelse af betalingskort.

Dankort-køb foretaget i en fysisk butik bliver umiddelbart ikke ramt, idet disse gebyrer ikke må overvæltes direkte på kunderne ved særskilt fakturering. Prisen for brugen af kortet er derfor en almindelig virksomhedsomkostning og indgår i varens/ydelsens pris.

Virksomheder, der sælger momsfrie ydelser, bliver heller ikke ramt, idet hovedydelsen er momsfri og dermed gebyret ligeså.

Digitale selvangivelser

/i /af

Ingen papirselvangivelse

Hovedreglen er nu, at selvangivelsen kun er rettidigt indsendt, såfremt selvangivelsen er indsendt via SKATs TastSelv-løsning. Derfor accepteres en selvangivelse indsendt på papir ikke, hvis man er omfattet af reglerne om digital selvangivelse. SKAT anser simpelthen ikke selvangivelsen for modtaget, hvilket vil koste kontrollovstillæg.

Udvidet selvangivelse – nystartedeHvis man har startet virksomhed i 2013, men ikke har fået ændret sin forskudsregistrering i løbet af 2013, skal man anmode om at blive registreret som selvstændig erhvervsdrivende inden 1. maj, idet der ellers ikke vil være mulighed for at indberette sit virksomhedsresultat via TastSelv-løsningen.

Kommer man for sent, skal ændringen til årsopgørelsen indsendes i en mail via skattemappen. I disse situationer får man ikke skattetillæg, idet der allerede er udarbejdet en årsopgørelse.

Oplysning af personnummer på modtager

/i /af

Fradrag for renter af privat gæld, underholds- og børnebidrag kan kun opnåes ved indberetning af CPR nummer på modtageren

I 2009 vedtog Folketinget en lov om, at dem, der betaler renter af privat gæld eller underholds- og børnebidrag, kun kan få fradrag for betalte renter og bidrag, hvis de samtidig oplyser SKAT om personnummeret på modtageren af pengene. Men på grund af, at det har taget noget tid at få teknikken på plads, har loven først fået virkning fra og med indkomståret 2013.

I praksis foregår det på den måde, at indberetningen af personnummeret på modtageren sker ved, at der på TastSelv åbner sig et selvstændigt modul hertil, når fradraget skal indtastes.

Fremover er det derfor kun muligt at indtaste fradrag for renter af privat gæld og for betalte underholds- og børnebidrag, hvis man indberetter til SKAT, hvem der har modtaget pengene.