SKAT har åbnet for en ny anmeldelsesformular på skat.dk, så det nu både er nemmere og muligt at anmelde mistanke om snyd med skatter og afgifter anonymt.

Det har hele tiden været muligt at anmelde en mistanke om for eksempel skattesnyd eller sort arbejde anonymt, f.eks. via brev eller telefon. Men oplysningerne om mistanke kan nu afleveres digitalt, hvilket også giver en bedre service for den del af befolkningen, der ønsker at anmelde anonymt.

Kvaliteten af de skriftlige henvendelser bliver også generelt bedre ved indførelsen af den nye formular, hvis anmelderen udfylder alle felterne.

I 2014 fik SKAT ca. 4.000 anonyme anmeldelser. SKAT har pligt til at behandle alle anmeldelser uanset, om de er anonyme eller, om den er fra en navngiven person. Det forventes, at antallet af anmeldelser vil stige som følge af den nye formular.

Når SKAT modtager en anmeldelse på telefon, og anmelderen oplyser eget navn, men ønsker at være anonym, skal man være opmærksom på, at SKAT har notatpligt. Dette betyder, at SKAT skal notere indholdet af de mundtlige oplysninger – bl.a. navnet på personen, der giver SKAT de mundtlige oplysninger.

Når SKAT modtager en anmeldelse per brev, digitalt via skat.dk eller e-mail med tilsvarende oplysninger om anmelders navn mv. og ønske om anonymitet, bliver dokumentet scannet og journaliseret som helhed. Det betyder, at både identifikationsoplysninger og oplysninger om ønsket anonymitet vil være registreret hos SKAT.

Alle sådanne registrerede oplysninger vil være omfattet af persondatalovens regler om indsigt og forvaltningslovens regler om partsindsigt for den anmeldte.

Generelt kan momsen på udgifter til julegaver ikke fradrages – heller ikke julegaver til personalet.

Hvis der derimod er tale om gaver til kunder og øvrige forretningsforbindelser og gaverne har karakter af markedsføringsmateriale produceret i større antal – f.eks. kalendere eller lignende, der bærer firmaets logo – og desuden har en værdi på under 100,00 kroner per styk eksklusive moms, kan momsen af sådanne udgifter godt fradrages.

Momsen af vingaver kan dog kun fradrages, hvis gaven gives til alle kunder eller til en ikke forudbestemt kreds af kunder eller potentielle kunder, også selvom vinen bærer firmaets logo og er af mindre værdi.

Momsen på udgifter til firmaets julefrokost, der afholdes i firmaets egne lokaler, kan heller ikke fradrages. Momsen på eventuel leje af borde og stole til arrangementet kan dog fradrages fuldt ud.

Afholdes julefrokosten på en restaurant, kan der opnås fradrag på 25 % af momsen af udgifterne hertil. Momsen på udgifter til underholdning kan ikke fradrages uanset, om julefrokosten holdes i egne lokaler eller eksternt.

Fra december 2014 skal ejerforholdene for de danske selskaber registreres i et online ejerregister. Alle selskaber skal registrere ejere, som ejer fem procent eller mere af selskabet. Oprettelsen af Ejerregistret er en del af selskabsloven, der blev vedtaget i maj 2009 med det formål at skabe øget åbenhed og gennemsigtighed omkring ejerforholdene i danske selskaber. Herved kan Danmark i højere grad leve op til den EU-regulering, der skal modvirke hvidvask. Registret skal desuden forbedre offentlige myndigheders efterforskningsmuligheder.

Det nye Ejerregister for virksomhedernes registreringer åbner den 15. december 2014. Alle A/S, P/S og ApS, herunder IVS er forpligtede til at registrere deres ejere i Ejerregistret. Ejeroplysninger om K/S’er er i første omgang ikke omfattet af registret, men regeringen har dog foreslået, at disse også skal omfattes.

Ejere af ihændehaveaktier, der ejer mindre end 5 procent af kapitalen eller stemmerne i ikke-børsnoterede selskaber, bliver samtidig forpligtet til at registrere deres besiddelser i en særlig del af Ejerregistret, som ikke er åben for offentligheden.

De eksisterende selskaber har et halvt år til at registrere deres ejeroplysninger. Ejerregistret åbner nemlig for offentligheden den 15. juni 2015.

SKAT udsendte den 16. september 2014 et styresignal, hvori de præciserer, at det ikke er en betingelse for at opnå momsfradrag på tilgodehavender over 3.000, at fordringen har været forsøgt inddrevet via en uafhængig inkassovirksomhed.

Hvis en kunde ikke betaler sit tilgodehavende, har den sælgende virksomhed mulighed for at regulere sit momstilsvar på det tidspunkt, hvor det er afgjort, at pengene ikke kommer ind. Det præcise tabstidspunkt kan værre svært at fastlægge, hvis kunden ikke er under konkurs eller anden form for insolvensbehandling.

Momsmæssigt skelner man mellem tilgodehavender over og under 3.000 kroner inkl. moms.

Tilgodehavender under 3.000 kan reguleres på det tidspunkt, hvor virksomheden eller dennes advokat eller et inkassofirma har forsøgt at inddrive gælden, men uden held, og der ikke har været samhandel med kunden det sidste år. Det sidste er dog ikke et krav.

For tilgodehavender over 3.000 er kravene større. Her er det ikke tilstrækkeligt med en konkret vurdering af den enkelte debitors mulighed for at betale, men der skal også være foretaget en passende indsats for at inddrive tilgodehavendet under hensyntagen til forholdet mellem fordringens størrelse og de omkostninger, der er forbundet med inddrivelsen af fordringen. Og så er det normalt en forudsætning – men ikke et krav – at samhandlen med kunden er stoppet.

Der er ikke fastsat nogen øvre beløbsgrænse på tilgodehavendet med hensyn til, hvornår en intern vurdering anses for værende tilstrækkelig. Der er i praksis givet fradrag på fordringer op til 10.000 kroner.

Virksomheder, der ikke har fået foretaget regulering af deres momstilsvar, fordi de anså det som en betingelse for at opnå fradrag, at tilgodehavendet skulle have været forsøgt inddrevet gennem en inkassovirksomhed, kan nu anmode om genoptagelse af afgiftstilsvaret fra og med afgiftsperioder påbegyndt, men ikke udløbet i juni måned 2010. Anmodningen om genoptagelse skal være SKAT i hænde senest 6 måneder efter styresignalets offentliggørelse.

I 2012 blev arbejdsudlejereglerne strammet, hvilket betød, at der skulle betales arbejdsudlejeskat i alle de tilfælde, hvor en opgave i Danmark blev løst af en udenlandsk underleverandør, hvis opgaven lå inden for rammerne for den danske virksomheds aktiviteter.

SKAT har netop udsendt et styresignal, hvori arbejdsudlejereglerne bliver præciseret. De væsentligste dele af præciseringen er: 

• Det er ikke længere udgangspunktet, at der foreligger arbejdsudleje, hvis den udenlandske underleverandør arbejder inden for den danske virksomheds forretningsområde. Det afgørende er, hvorvidt den udenlandske medarbejder reelt kan siges at arbejde for den danske virksomhed.
  
   
• I visse situationer vil brugen af medarbejdere fra udenlandske koncernforbundne selskaber ikke blive omfattet af arbejdsudlejereglerne. Det kunne f.eks. være ved deltagelse i koncerninterne møder i Danmark.

Reglerne er primært møntet på virksomheder, der gør brug af udenlandske medarbejdere, som udfører arbejdsfunktioner af mindre kompliceret karakter, der ikke kræver større forkundskaber.

Hvis udenlandske enkeltmandsvirksomheder kun udfører arbejde for en enkelt dansk virksomhed, vil SKAT ofte gøre gældende, at indehaveren reelt er ansat i den danske virksomhed. I sådan en situation hæfter den danske virksomhed for ikke indeholdt A-skat m.v., men virksomheden hæfter ikke for arbejdsudlejeskat.