Regeringen har indgået en aftale om genindførelse af håndværkerfradraget – også kendt som den såkaldte BoligJobordning – med tilbagevirkende kraft for hele 2015.

Foreløbig gælder aftalen for årene 2015, 2016 og 2017, men i første omgang er der kun fremsat lovforslag for indkomståret 2015. Lovforslag for årene 2016 og 2017 fremsættes først senere, fordi ordningen får et andet indhold for disse år.

Ordningen i 2015 skal have samme udformning som i 2014, hvor der kan fratrækkes udgifter til arbejdsløn inklusive moms, men ikke udgifter til materialer. Der kan fratrækkes udgifter til hjælp i hjemmet og dels til istandsættelse af helårsboliger og sommerhuse.

Det maksimale fradrag udgør 15.000 kroner per person, hvilket vil sige 30.000 kroner for ægtepar.

I 2016 og 2017 er det blevet foreslået, at fradraget hæves fra 15.000 kroner til 18.000 kroner per person, men deles til gengæld i to, således at udgifter til serviceydelser (rengøring, børnepasning, havearbejde mv.) kun kan fradrages med op til 6.000 kroner. Til gengæld kan udgifter til håndværksydelser fradrages med op til 12.000 kroner.

Regeringen ønsker en grønnere profil for ordningen i 2016 og 2017, så den i højere grad understøtter den grønne omstilling, øget bæredygtighed og klimaindsatsen. Listen over de former for hjælp/arbejder, der berettiger til fradrag, ændres, så der alene gives fradrag for ydelser, som modvirker sort arbejde, og for arbejder, der har et grønt sigte. Fradraget fjernes for de typer af arbejde, der ikke har et grønt sigte.

Partierne bag aftalen vil i efteråret drøfte den mere konkrete udformning af ordningen for 2016 og 2017.

Senest den 1. juli 2015 skal almenvelgørende fonde, foreninger m.v. søge om momskompensation for 2014.

Almenvelgørende fonde, foreninger, institutioner m.v. har mulighed for at søge om delvis kompensation for udgifter til købsmoms i forbindelse med deres almenvelgørende, momsfri aktiviteter via SKAT’s momskompensationsordning. Godtgørelsen omfatter den købsmoms, som foreningen m.v. ikke har fået godtgjort på momsangivelsen.

Det er kun velgørende foreninger m.v., som er godkendt efter ligningsloven § 8A eller § 12, stk. 3 som værende almenvelgørende og dermed til at modtage gaver m.v. med fradragsret for giveren, som kan søge om momskompensation. Ansøgningen skal indgives på blanket og vedlægges en erklæring fra revisor.

Det er en forudsætning for udbetaling af kompensation, at foreningen har et cvr-nr. og dermed en NemKonto, som kompensationen kan udbetales på.

Den 15. juni 2015 åbner det nye Ejerregister, og inden da skal alle eksisterende og nye A/S, P/S, ApS og IVS registrere deres ejere i registret. Registret er offentligt og dermed åbent for alle. Det vil derfor fremgå af registret, hvilke selskaber der endnu ikke har opfyldt deres forpligtelse til at registrere deres ejerforhold.

Alle selskaber skal registrere ejere, som ejer fem procent eller mere af aktierne/anparterne eller stemmerne i selskabet. Oprettelsen af Ejerregistret er en del af selskabsloven, der blev vedtaget i maj 2009 med det formål at skabe øget åbenhed og gennemsigtighed omkring ejerforholdene i danske selskaber. Herved kan Danmark i højere grad leve op til den EU-regulering, der skal modvirke hvidvask. Registret skal desuden forbedre offentlige myndigheders efterforskningsmuligheder.

Ejere af ihændehaveraktier, der ejer mindre end 5 procent af kapitalen eller stemmerne i ikke-børsnoterede selskaber, er også forpligtiget til at registrere deres besiddelser i ihændehaverregistret.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det offentlige ejerregister ikke afløser ejerbogen. Ejerbogen skal fortsat føres, idet denne blandt andet indeholder oplysninger om ejerskab mindre end 5 % af aktierne/anparterne eller stemmerne i et selskab.

Manglende registrering inden den 15. juni 2015 kan medføre bødestraf.

Folketinget har vedtaget en større ændring af årsregnskabsloven, hvilket betyder, at virksomhedernes administrative byrder lempes markant, og at virksomhederne bliver mødt af færre oplysningskrav, når de laver årsregnskaber. Loven træder i kraft med virkning for regnskabsår, der påbegyndes 1/1-2016 og senere. Det er muligt at anvende den nye lov i sin helhed for regnskabsår, der slutter 31/12-2015 og senere.

Årsregnskabsloven indeholder krav til indholdet i regnskaberne for over 200.000 danske virksomheder, og virksomhederne bruger i dag mange ressourcer på at opfylde kravene. Lovforslaget vurderes at medføre erhvervsøkonomiske lettelser på cirka 300 mio. kr. årligt.

Der stilles nu færre regnskabskrav til særligt de mindre virksomheder. Der stilles bl.a. færre krav til de ca. 80.000 nyindførte mikrovirksomheder, der f.eks. ikke længere har pligt til at oplyse om anvendt regnskabspraksis.

Flere virksomheder vil blive klassificeret som små, og det betyder, at de vil skulle leve op til færre krav. Mellemstore dattervirksomheder får – under visse betingelser – mulighed for at aflægge deres årsrapport efter reglerne for små virksomheder. Der sker en delvis ophævelse af kravet om ledelsespåtegning.

Danske virksomheder får i højere grad mulighed for at følge internationale regnskabsstandarder. For mange internationalt orienterede virksomheder vil det betyde en forenkling af deres regnskabsaflæggelse, fordi de får mulighed for at aflægge efter samme regler som deres udenlandske modervirksomhed.

Reglerne om virksomhedernes rapportering om deres samfundsansvar udbygges, idet virksomhederne skal give flere og mere detaljerede oplysninger om bl.a. miljøforhold samt sociale og medarbejderrelaterede forhold. For de 50 største virksomheder vil kravene gælde fra 2016, mens de øvrige virksomheder får god tid til at forberede sig på de nye krav, der for dem først vil gælde fra 2018.