Typisk består en lønmodtagers arbejdsuge af 5 hverdage og 2 weekenddage. I henhold til Ferieloven har lønmodtagere ret til 5 fem ugers betalt ferie om året.

På officielle helligdage har lønmodtageren ligeledes ret til betalt frihed, medmindre andet er aftalt. De officielle helligdage i Danmark følger folkekirkens helligdage, som er:

• Nytårsdag
• Skærtorsdag
• Langfredag
• Påskedag
• 2. påskedag
• Store Bededag
• Kristi Himmelfartsdag
• Pinsedag
• 2. pinsedag
• Juledag
• 2. juledag

Nogle gange falder helligdagene på weekenddage, men dette udløser ikke kompensation til lønmodtageren uden særlig aftale.

Juleaftensdag, nytårsaftensdag, 1. maj og grundlovsdag den 5. juni er ikke officielle helligdage. En betingelse for at få betalt frihed disse dage er, at det er aftalt i den individuelle aftale eller via en overenskomst. Hvis intet andet er angivet, er disse fire dage derfor helt almindelige arbejdsdage.

Mange virksomheder holder lukket enkelte dage om året – for eksempel fredag efter Kristi Himmelfartsdag og dagene mellem jul og nytår. Dette er ikke helligdage, men derimod varslede lukkedage hvor den ansatte formentlig vil skulle bruge egne optjente feriedage.

Selvstændigt erhvervsdrivende og lønmodtagere, der som følge af afstanden mellem et givent midlertidigt arbejdssted og den sædvanlige bopæl, ikke kan overnatte på den sædvanlige bopælsadresse, kan få fradrag for udgifter til rejse til det midlertidige arbejdssted, herunder udgifter i forbindelse med selve opholdet. Man kan vælge at få fradrag for de faktiske rejseudgifter, som kan dokumenteres, eller vælge at få fradrag efter standardsatserne for skattefri rejsegodtgørelse. Det er dog en betingelse for fradrag, at rejsen har varet i mindst 24 timer.

Hvis rejsen både har haft forretningsmæssig og privat karakter, vil der altid kunne opnås fradrag for udgifter svarende til den erhvervsmæssige del.

Såfremt man vælger at få fradrag i henhold til standardsatserne, skal man ikke kunne dokumentere størrelsen af de udgifter, man har afholdt.

Fradraget i et indkomstår kan maksimalt udgøre 26.200 kroner, hvilket er satsen for 2016 (beløbet var 25.900 kroner i 2015).

Standardsatserne i 2016 er følgende:

• Kost og småfornødenheder: 477 kroner/døgn (471 kroner/døgn i 2015)
• Logi: 205 kroner/døgn med overnatning (202 kroner/døgn med overnatning i 2015)

Disse satser er gældende uanset, om man rejser i Danmark eller udlandet.

Har arbejdsgiveren afholdt lønmodtagerens faktiske rejseudgifter til kost efter regning, og arbejdsgiveren ikke herudover har udbetalt en 25 %-godtgørelse til dækning af rejseudgifter til kost og småfornødenheder, kan lønmodtageren tillige fradrage 25 % af satsen for kost og småfornødenheder.

Ud over ovenstående har man mulighed for at få fradrag for befordring mellem hjemmet og det midlertidige arbejdssted.

Den 14. marts 2016 kan hovedparten af de danske skatteydere se deres årsopgørelse for 2015 på TastSelv Borger.

Alle har pligt til at kontrollere, om oplysningerne på årsopgørelsen er korrekte. Hvis alt er korrekt, skal man ikke foretage sig noget.

En eventuel overskydende skat vil blive indsat på NemKontoen den 12. april 2016 (op til 100.000 kroner). Er den overskydende skat på mere end 100.000 kroner, bliver årsopgørelsen kontrolleret manuelt af SKAT inden udbetaling.

I perioden 14. marts – 1. maj 2016 skal eventuelle rettelser eller tilføjelser indtastes. Såfremt korrektionerne er indtastet senest den 30. marts 2016, vil ændringerne komme med i den årsopgørelse, der danner grundlag for udbetaling af eventuel overskydende skat den 12. april 2016.

Dem, der har en udvidet selvangivelse, kan ikke finde en årsopgørelse i TastSelv den 14. marts 2016, men kun et servicebrev. Der skal selvangives inden, der kan dannes en årsopgørelse. Fristen for at selvangive er den 3. juli 2016.

Uanset om de oplysninger, der fremgår af servicebrevet, er korrekte eller ej, skal selvangivelsen udfyldes.

Har man en udvidet selvangivelse og er gift, vil ens ægtefælle heller ikke kunne finde en årsopgørelse på TastSelv. Her vil der være en servicemeddelelse med oplysninger, som skal kontrolleres. Hvis der ikke er rettelser eller tilføjelser til denne servicemeddelelse, skal man ikke foretage sig yderligere. Eventuelle korrektioner til servicemeddelelsen skal indtastes senest den 3. juli 2016. Ægtefællens årsopgørelse vil være at finde så snart, man selv har selvangivet.

Skatterådet har bekræftet, at uanset om det er regionen eller den praktiserende læge, der afholder lønudgiften til en given uddannelsessøgende læge, er det den praktiserende læge, der har ansat den uddannelsessøgende læge, der skal betale lønsumsafgiften af lønudgiften.

I uddannelsesforløbet af en læge, indgår der perioder, hvor lægen arbejder i f.eks. en lægepraksis. I denne periode modtager den uddannelsessøgende læge løn.

Idet lønnen i nogle tilfælde udbetales af den region, der har henvist den uddannelsessøgende læge, er der opstået tvivl om, hvorvidt lønnen til den uddannelsessøgende læge skal indgå i regionenes beregning af lønsumsafgift, eller om den skal medregnes hos lægepraksissen.

Skatterådet har truffet afgørelse om, at i de tilfælde hvor den uddannelsessøgende læge anses for ansat hos den praktiserende læge, er det den praktiserende læge, der skal betale lønsumsafgift, uanset hvem der udbetaler lønnen til den uddannelsessøgende læge.

Den uddannelsessøgende læge anses for ansat hos den praktiserende læge, når:

• der foreligger en ansættelsesaftale mellem den praktiserende læge og den uddannelsessøgende læge.
• arbejdsgiveransvaret ligger hos den praktiserende læge.
• der af den praktiserende læge er tegnet ansvarsforsikring og arbejdsskadeforsikring for den uddannelsessøgende læge.
• den praktiserende læge udfører instruktionsbeføjelserne over for den uddannelsessøgende læge.
• det overordnede faglige ansvar – også i forhold til patienterne – og ansvaret for arbejdets tilrettelæggelse ligger hos den praktiserende læge.

Det betyder, at den løn, der udbetales til den uddannelsessøgende læge, skal indregnes af den praktiserende læge i afgiftsgrundlaget, når lønsumsafgiften skal gøres op. Dette er også gældende, selv om lønnen udbetales af regionen, som efterfølgende sender en regning til den praktiserende læge.

Den 9. januar 2016 trådte en ny lov i kraft. Ifølge denne lov skal man fra sin egen hjemmeside linke til Online Dispute Resolutions (ODRs) hjemmeside.

Det er forbrugerklageloven, der bestemmer, at man skal linke til hjemmesiden, og hvis man ikke gør det, risikerer man en bøde.

Tanken bag loven er, at EU vil gøre det nemmere for forbrugerne at klage, og det skal være lettere at opnå enighed mellem køber og sælger. Til formålet er der derfor udviklet dette nye online klagesystem, ODR, der skal sikre, at de forskellige klageinstanser bliver forbundet og dermed, at klagerne bliver behandlet ens.

Af loven fremgår det, at den erhvervsdrivende, som sælger varer og tjenesteydelser til forbrugere via internettet og på netbaserede markedspladser, klart og tydeligt skal indsætte et elektronisk link til onlineplatformen på sin hjemmeside og derudover skal angive sin e-mailadresse. Erhvervsdrivende skal samtidig oplyse forbrugerne om, at onlineplatformen kan anvendes i forbindelse med behandling af en klage. Informationen skal gives på den erhvervsdrivendes hjemmeside.

Fremsætter en erhvervsdrivende et tilbud til en forbruger i en e-mail, skal e-mailen indeholde et link til onlineplatformen. Hvis det er relevant, skal oplysningerne også være tilgængelige i de skriftlige aftalevilkår mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren.

ODR starter for alvor fra 15. februar 2016.