Sponsering er en del af begrebet reklame

/i /af

Sponsorbidrag eller sponsering er en del af begrebet reklame.

Sponsorbidrag er bidrag, en virksomhed yder til for eksempel sportsfolk, sportsklubber, kulturelle og lignende formål mod til gengæld at opnå en ydelse i form af ret til at få reklame for deres navn eller firmamærke.

Fradrag for sponsorbidrag

For at opnå fradrag for et sponsorbidrag skal de betingelser, der gælder for at få fradrag for en reklameudgift, også være opfyldt.

Udgifter til reklame, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår, kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Sponsorbidrag er normalt fradragsberettigede som reklameudgifter, når virksomheden opnår en reklameværdi, som står i rimeligt forhold til det ydede bidrag.

Vurdering af reklameværdien

Reklameværdien består oftest i en pligt for bidragsmodtageren til enten at tillade opsætning af reklamer i sportshaller eller på stadions eller at bære reklamer for bidragsyderen på tøj eller sportsudstyr.

Sponsorbidraget kan også ydes som udstyr til sportsudøveren med en pligt for modtageren til at anvende og fremhæve dette under sportsaktiviteten.

I vurderingen af reklameværdien for sponsorstøtten er et afgørende element karakteren af virksomheden sammenholdt med karakteren af den reklame, som virksomheden opnår gennem sit sponsorbidrag. Når denne vurdering foretages, ses der på virksomhedens produktmasse, størrelse og kundegrundlag sammenholdt med reklamens målgruppe. At opkalde en hest eller en sejlbåd efter virksomheden er derfor ikke nok i sig selv til at få fradrag.

Derudover er det en forudsætning for, at sponsorbidrag er fradragsberettiget som reklameudgift, at bidraget primært ydes af reklamemæssige grunde og ikke hovedsageligt af personlig interesse for sponsormodtagerens aktivitet.

Lejer du din feriebolig ud?

/i /af

Hvis man ejer en feriebolig og vælger at leje den ud, skal man huske at betale skat af en del af ens indtægter. Man kan vælge mellem, om man ønsker skatten beregnet ud fra et fast bundfradrag eller et regnskabsmæssigt fradrag.

Hvis man vælger at betale skat efter metoden med bundfradrag, er de første 10.500 kroner (2016) skattefrie, hvis man lejer ud privat, og de første 21.000 kroner (2016) er skattefrie, hvis man lejer ud via bureau. Man skal betale skat af 60 % af sin indtægt udover dette. Man får ikke fradrag for sine faktiske udgifter.

Hvis man ønsker at betale skat efter metoden med regnskabsmæssigt fradrag, skal man betale skat af lejeindtægten fratrukket de faktiske udgifter. Lejeindtægten er det samlede beløb, man modtager, inklusiv lejers betaling for el, vand og varme. Indtægten anses som kapitalindkomst.

Indtægten fratrukket udgifterne skal skrives på årsopgørelsen rubrik 37 og i forskudsopgørelsen rubrik 33. Der skal laves en opgørelse over lejeindtægter og udgifter, som skal forevises for SKAT, såfremt SKAT forlanger dette. Man skal desuden kunne fremvise en kvittering på de ting, man trækker fra.

De udgifter, man kan få fradrag for i den periode, hvor man udlejer boligen, er annonceudgifter i forbindelse med udlejningen, el, vand og varme samt vedligeholdelse og afskrivning på inventar (undtagen hårde hvidevarer). Udgifter til vedligeholdelse af selve ejendommen kan ikke trækkes fra.

Man kan også trække ejendomsskat fra for de uger, hvor man lejer ud, og få nedsat ejendomsværdiskatten forholdsmæssigt for den tid, boligen er udlejet.

Hvis man har valgt regnskabsmæssigt fradrag, kan man ikke skifte til metoden med bundfradrag.

Hvis man ejer en feriebolig og kun bruger den til udlejning, er det erhvervsmæssig udlejning. Erhvervsmæssig udlejning af feriebolig kræver tilladelse fra Naturstyrelsen, men Naturstyrelsen giver normalt ikke en sådan tilladelse.

Sygdom under ferie

/i /af

Medarbejdere kan få erstatningsferie, hvis de bliver syge op til, at deres ferie begynder. Derimod skal visse betingelser være opfyldt for, at medarbejderen kan få erstatningsferie, hvis medarbejderen bliver syg i løbet af vedkommendes ferie. Ferien begynder på det tidspunkt, hvor man skulle have mødt på arbejde den første feriedag, hvis man ikke holdt ferie.

Hvis medarbejderen bliver syg op til, at ferien begynder, kan arbejdsgiver ikke kræve, at medarbejderen holder ferie. Medarbejderen har derfor ret til at udskyde ferien til et andet tidspunkt i ferieåret.

Medarbejderen skal huske at sygemelde sig efter de gældende regler om sygemelding i ansættelsesforholdet. Hvis virksomheden holder lukket, skal medarbejderen sørge for dokumentation for sygemeldingen – det kan være enten som en mail eller et brev til arbejdsgiver.

Hvis medarbejderen bliver syg efter, ferien er begyndt, har vedkommende under visse betingelser ret til erstatningsferie. 1/5 af de optjente feriedage er karensdage, og disse kan der ikke opnås erstatningsferie for. Det vil sige, at hvis man har optjent 25 feriedage, så kan man mod lægelig dokumentation få erstatningsferie efter 5 sygedage. Hvis man kun har optjent 15 feriedage, er der tre karensdage, og man har derfor ret til erstatningsferie efter 3 sygedage.

Ved påbegyndt sygdom efter, ferien er begyndt, gælder sygemeldingsreglerne for arbejdspladsen også. Derudover skal medarbejderen fremvise en lægeerklæring eller anden lægelig dokumentation. Dokumentationen skal gælde fra 1. sygedag og skal også omfatte karensperioden. Medarbejderen skal selv betale for lægeerklæringen.

Bliver medarbejderen rask i løbet af den periode, hvor denne havde planlagt ferie, skal medarbejderen melde sig rask. Man skal også meddele, om man vil holde resten af den ferie, som oprindeligt var planlagt. Gør medarbejderen ikke det, skal vedkommende møde på arbejde, når medarbejderen igen er blevet rask.

Medarbejderen skal som udgangspunkt holde sin erstatningsferie senere i samme ferieår, hvilket vil sige inden den 1. maj.

SKAT besøger en række danske frugt og grønt producerende virksomheder

/i /af

Når frugt og grønt skal plukkes og høstes i de danske virksomheder, sker det ofte med hjælp fra udenlandsk arbejdskraft. Der er i denne forbindelse en del regler vedrørende arbejdsmiljø, skat og moms, man som virksomhedsejer skal være opmærksom på.

SKAT, Arbejdstilsynet og politiet besøger lige for tiden en række danske virksomheder, som producerer frugt og grønt. Det er et led i myndighedernes fælles indsats for at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked og fair konkurrencevilkår.

Udenlandske sæsonarbejdere skal betale skat i Danmark af deres indtægt. De skal have lavet et dansk skattepersonnummer og et skattekort. På skat.dk findes der en digital løsning til dette formål.

Det er vigtigt, at man som arbejdsgiver sikrer sig, at den udenlandske medarbejder har en arbejdstilladelse, hvis medarbejderen kommer fra et land uden for EU.

Arbejdsgiver har pligt til at indeholde A-skat og AM-bidrag. Dette gælder også, hvis man lejer en medarbejder fra en udenlandsk arbejdsgiver. Den danske arbejdsgiver skal her indeholde arbejdsudlejeskat.

Det er også vigtigt at have fokus på arbejdsmiljøloven, hvilket betyder, at sikkerheden skal være i orden, når der bliver brugt maskiner til arbejdet. Arbejdsgiveren skal ydermere sørge for nem adgang til toilet, håndvask og bad. Endelig skal arbejdsgiver sørge for, at løft og arbejdsstillinger ikke går ud over de ansattes helbred. Arbejdet skal være tilrettelagt og planlagt, så medarbejderne kan gå sundt og sikkert på arbejde.

Denne periodes kontrolbesøg er årets fjerde og er landsdækkende

Fra 1. juli 2016 skal selskaber indberette digitalt

/i /af

Fra 1. juli er det obligatorisk for selskaber at oprette, ændre og lukke selskaber digitalt frem for på papir eller e-mail. Det bliver hermed også både billigere og hurtigere at foretage oprettelser, ændringer og lukninger af selskaber.

Virksomheder skal fremadrettet logge på Virk Indberet med NemID privat eller NemID medarbejdersignatur for at starte, ændre eller lukke et IVS, ApS, A/S eller P/S.

Obligatorisk digital indberetning har flere fordele:

  • Oftest træder indberetningen i kraft med det samme, hvormed virksomhederne undgår sagsbehandlingstid.
  • Virksomhederne glemmer aldrig at indsende nødvendige oplysninger og dokumenter, fordi systemet adviserer undervejs i indberetningen.
  • Det er billigere at indberette digitalt.

Obligatorisk digital indberetning er beskrevet i Anmeldelsesbekendtgørelsen og træder i kraft 1. juli 2016.

Ansøgning om momskompensation – frist 1. juli 2016

/i /af

Almennyttige og velgørende foreninger m.v. godkendt i henhold til ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3 kan ansøge om delvis kompensation for udgifter til købsmoms i forbindelse med deres momsfri almenvelgørende aktiviteter. Kompensationen kan søges fra den pulje, som er afsat hertil i henhold til Finansloven § 9. Listen over godkendte foreninger kan ses på skat.dk.

Det er en forudsætning for udbetaling af momskompensation, at foreningen har et cvr-nr. og dermed en NemKonto, som kompensationen kan udbetales på.

Der kan søges om delvis kompensation for udgifter til købsmoms i forbindelse med foreningens momsfri almenvelgørende aktiviteter. Der kompenseres for udgifter til købsmoms i forhold til foreningens egenfinansieringsgrad.

Udgifterne til købsmoms skal opgøres efter de almindelige momsregler. Det vil sige, at det kun er udgifter til købsmoms, som ville være fradragsberettiget for en momspligtig virksomhed, der skal indgå i opgørelsen.

Hvis det samlede ansøgte tilskudsbeløb fra alle de ansøgende foreninger overstiger det afsatte puljebeløb på bevillingen på Finansloven, fordeles kompensationen proportionalt med de ansøgte beløb.

Egenfinansieringsgraden beregnes som visse private indtægters andel af de samlede indtægter. Private indtægter er for eksempel:

  • Overskud ved myndighedsgodkendte indsamlinger
  • Overskud ved indsamlingsarrangementer og ved salg af diverse artikler (julekort, postkort, blade m.m., når disse aktiviteter ikke er registreret som momspligtige aktiviteter
  • Medlemskontingenter, abonnementsindtægter og bidrag fra privatpersoner, fonde, legater mv.
  • Indtægt af arv fra boer
  • Bidrag, tilskud, og donationer, som foreningen har modtaget fra andre private organisationer.

Ved opgørelsen af overskud ved et indsamlingsarrangement m.m. skal der kun medregnes de direkte omkostninger ved arrangementet. Indirekte omkostninger skal ikke medregnes.

Ved opgørelsen af egenfinansieringsgraden skal den del, der vedrører momspligtig aktivitet efter momslovens § 45, ikke tælles med ved opgørelsen af de private indtægter eller i foreningens samlede indtægter.

I opgørelsen af private indtægter må følgende ikke indgå:

  • Midler modtaget fra stat, regioner eller offentlige institutioner
  • Tilskud fra Danske Spil
  • Tilskud fra totalisator- og brevduespil
  • Tilskud fra Danida
  • Tilskud fra offentlige fonde
  • Tilskud fra EU og tilsvarende internationale organisationer
  • Modtagne overskudsandele fra spil afholdt i Danmarks Radio, TV2 m.v.
  • Taxametertilskud

Ansøgningen skal indeholde foreningens cvr-nummer; det beløb, der søges kompensation for; foreningens udgifter til købsmoms og foreningens egenfinansieringsgrad for det kalenderår, der søges kompensation for samt være ledsaget af en revisorerklæring.

Ansøgning for kalenderåret 2015 skal indsendes senest den 1. juli 2016.

SKAT forventer, at behandlingen af ansøgning om momskompensation er færdig i slutningen af oktober med forventet udbetaling i november.

Udbetal ikke feriepengene før, du får besked på det

/i /af

Arbejdsgivere har pligt til at indberette feriepenge i eIndkomst hos SKAT, hvorefter oplysningerne automatisk bliver sendt til Feriepengeinfo. Der skal indberettes feriepengeoplysninger for timelønnede – både fuldtids- og deltidsansatte og løsørearbejdere samt for fratrådte funktionærer, der har haft ferie med løn.

Feriepenge for timelønnede skal løbende indberettes til eIndkomst mindst en gang om måneden. Sidste løn for et kvartal skal indberettes til eIndkomst i henhold til følgende frister:

  • 1. kvartal skal indberettes senest den 10. april
  • 2. kvartal skal indberettes senest den 10. juli
  • 3. kvartal skal indberettes senest den 10. oktober
  • 4. kvartal skal indberettes senest den 17. januar

Feriepenge for funktionærer skal først indberettes, når den ansatte fratræder.

Felterne til nettobeløb, antal feriedage og feriepengeudbetaler skal udfyldes. Feriepengeudbetaler kan være FerieKonto, anden feriepengeudbetaler eller arbejdsgiver selv.

Det er kun arbejdsgivere, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, som tillader, at virksomheden selv eller en feriekasse udbetaler feriepenge, der kan vælge sig selv eller anden feriekasse som feriepengeudbetaler. Ellers skal FerieKonto vælges.

Dette gælder dog ikke for arbejdsgivere, der har en overenskomst, der forpligter dem til at indberette feriepenge til Arbejdsgivernes Centrale Ferieregister (ACF).

Når lønmodtagerne søger på borger.dk om at få deres feriepenge udbetalt, sender Feriepengeinfo beskeden videre til den feriepengeudbetaler, der skal udbetale feriepenge direkte til lønmodtageren.

Det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at oplysningerne er korrekte.

Arbejdsgiver modtager en besked i den digitale postkasse fra Feriepengeinfo, når lønmodtager har ansøgt om feriepenge. Feriepengeinfo sender automatisk en ansøgning for alle de ansættelsesforhold, hvor der er optjent mindre end 1.500 kroner, hvis ikke lønmodtageren allerede selv har ansøgt. Feriepengeinfo skal ikke have besked, når feriepengene bliver udbetalt.

Feriepengeudbetaler må kun udbetale de feriepenge, der er indberettet til eIndkomst, når feriepengeudbetaler får besked om, at lønmodtager har søgt via Feriepengeinfo.

Nye skatteregler for medarbejderaktier

/i /af

Den 12. maj 2016 vedtog Folketinget L149B, der genindfører gunstige skatteregler for beskatning af aktier, købe- og tegningsretter for medarbejdere. Loven er gældende for aftaler, der indgås fra den 1. juli 2016 eller senere.

Vedtagelse af loven medfører lempeligere beskatning af aktier, købe- og tegningsretter. Medarbejderen skal ikke medregne værdien af aktier, købe- eller tegningsretter modtaget af arbejdsgiver som skattepligtig indkomst på tidspunktet for tildeling eller udnyttelse, men først på det tidspunkt, hvor aktierne mv. sælges igen. På dette tidspunkt skal der laves en aktieavanceopgørelse, og en eventuel avance vil blive beskattet som aktieindkomst. Det vil sige beskatning med maksimalt 42 % i modsætning til beskatning af personlig indkomst, som beskattes med op til 56 %.

Følgende betingelser skal dog være opfyldt for, at ordningen kan anvendes:

  • Udarbejdelse af en aftale mellem medarbejder og arbejdsgiverselskab om, at tildelingen af aktier, købe- eller tegningsretter er indgået i henhold til § 7P i ligningsloven. Vederlaget skal være entydigt identificeret, og det skal fremgå, om vederlaget består af en aktie, købe- eller tegningsret.
  • Værdien af vederlaget må ikke overstige 10 % af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås.
  • Vederlaget ydes af det selskab, hvor personen er ansat, eller af et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab.
  • Vederlaget er aktier i det selskab, hvor personen er ansat, eller i et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, eller giver ret til at erhverve eller tegne aktier i de nævnte selskaber.
  • Aktierne må ikke udgøre en særlig aktieklasse.
  • Købe- og tegningsretter må ikke overdrages til tredjemand bortset fra ved arv.
  • Modtagne køberetter indeholder en ret for enten den ansatte eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier.

Det selskab, der yder vederlag i form af aktier, købe- eller tegningsretter, der er omfattet af ligningslovens § 7P, skal foretage indberetning om den ansattes erhvervelse af de pågældende aktier. Indberetningen skal omfatte oplysninger om identiteten af aktien, antallet af aktier, anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen for aktien.

Selskabet har fradragsret for omkostninger til etablering af ordningen, men selskabet har ikke fradragsret for værdien af de tildelte aktier, købe- eller tegningsretter.

Loven træder i kraft den 1. juli 2016.

Momsfri virksomhedsoverdragelse

/i /af

Salg af virksomhedens aktiver mv. anses ikke for levering af varer og ydelser i forbindelse med hel eller delvis virksomhedsoverdragelse, idet modtageren placeres i overdragerens sted. Det forhold, at modtageren træder i overdragerens sted, udgør en form for momsmæssig succession, hvor den nye indehaver indtræder i overdragerens momsmæssige status.

For, at der er tale om en hel eller delvis virksomhedsoverdragelse, skal de aktiver, som grundlæggende er nødvendige for virksomhedens drift, indgå i overdragelsen.

Der skal ikke beregnes moms ved salg af en momsregistreret virksomheds varelager, maskiner og andre driftsmidler, når salget sker som led i en hel eller delvis overdragelse af virksomheden.

Hvis en virksomhed løbende har salg af varer, maskiner og andre driftsmidler, f.eks. salg af husdyr i en landbrugsvirksomhed, og salget sker som et naturligt led i driften af virksomheden, skal der beregnes moms efter de almindelige regler.

Der skal altså være tale om en overdragelse af en virksomheds driftsmidler (økonomisk enhed), som foretages med henblik på, at køber viderefører driften af virksomheden eller udøver en driftsmæssig anvendelse af de overdragne aktiver, der kan sidestilles hermed. Der lægges blandt andet også vægt på, om sælger ophører med at drive den overdragne del af virksomheden.

Ved overdragelse af en virksomhed, træffer parterne som regel aftale om, at der i overdragelsen medfølger f.eks. varelager, produktionsrettigheder og andre immaterielle aktiver, der sammen danner et fundament for driften. Derimod behøver en virksomheds debitormasse ikke at skulle overdrages sammen med de øvrige aktiver, fordi debitormassen ikke er nødvendig for virksomhedens fortsatte drift. Det er heller ikke nødvendigt, at virksomhedens bygninger overdrages, idet virksomheden kan drives fra den nye ejers egne lokaliteter.

Virksomheden, som foretager en momsfri virksomhedsoverdragelse, skal inden otte dage underrette SKAT om den nye indehavers navn og adresse samt salgspriser på de overdragne aktiver. Derudover har virksomheden pligt til at tilbagebetale eller overdrage virksomhedens eventuelle momsreguleringsforpligtelser til den nye ejer.

Opkræves der fejlagtigt moms i forbindelse med en momsfri virksomhedsoverdragelse, er sælger forpligtet til at korrigere fejlen ved udstedelse af en kreditnota og tilbagebetaling af momsbeløbet til køber.

Sælger har momsfradrag for omkostninger i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen, hvis virksomheden udelukkende har haft momspligtige aktiviteter.

Bukkejagten kan give skattemæssige konsekvenser

/i /af

Bukkejagten starter den 16. maj, og mange virksomheder vælger at invitere forretningsforbindelser med jagttegn med på jagt frem for andre udflugter som golf, teater eller fodbold.

Når jagten er arrangeret som en dagsjagt for forretningsforbindelser, kan virksomheden normalt fratrække de hermed forbundne udgifter som repræsentation med begrænset fradragsret (25 %), idet der her vil blive lagt vægt på, at der er tale om et enkeltstående jagtarrangement, og at der ikke deltager private venner. Momsen kan ikke fradrages.

Nogle virksomheder vælger derimod at deltage i et jagtkonsortium med mulighed for at deltage i flere jagter i en ofte flerårig periode. Dette kan meget nemt give skattemæssige udfordringer. Her formodes det nemlig, at jagten også benyttes privat af indehaveren og primært sker i dennes interesse, idet den løbende jagtleje ikke sigter mod et konkret repræsentationsarrangement. Indehaveren vil i sådan en situation blive beskattet af de udgifter, som indehavers virksomhed har betalt for deltagelse i jagtkonsortiumet.

Ejer selskabet eller virksomheden en ejendom, der kan benyttes til jagt, vil hovedaktionæren eller indehaveren som udgangspunkt blive beskattet af fri jagt med et beløb svarende til, hvad virksomheden kunne have opnået ved at udleje jagten til tredjemand.

Der findes ingen eksempler på, at deltagere i enkeltstående jagter er blevet beskattet af værdien af jagten. Dog kan jagtrejser – til for eksempel udlandet – af betydelig værdi være skattepligtige for deltagerne.