Tilskud til almennyttige og velgørende foreninger

Tidligere har spillehaller m.v. haft mulighed for nedslag i spilleafgiften for gevinstgivende spilleautomater ved udlodning til almennyttige og velgørende foreninger.

Fra 1. januar 2016 blev denne mulighed ophævet. Derfor er der blevet indført en midlertidig tilskudsordning for de almennyttige og velgørende foreninger, der har modtaget udlodninger fra spillehaller i 2014, så det sikres, at disse foreninger kan søge om tilskud. Fristen for at søge om tilskud for 2016 er 1. februar 2016.

For at kunne få tilskud, skal de almennyttige foreninger m.v. have modtaget udlodningsbeløb fra spillehaller i 2014, hvor spillehallen samtidigt har fået nedslag i den afgift, spillehallen har betalt til staten.

Det gælder for almennyttige og velgørende foreninger m.v., der enten:

  • Er omfattet af ligningslovens § 8 A
  • Har formål, der kan omfattes af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 17 eller
  • Er arrangør af kulturelle arrangementer på friluftsscener og i koncertsale med musik og sang, teater med pantomine og børneforestillinger og pige- og drengegarder i store forlystelsesparker.

De tilskudsberettigede foreninger kan ansøge om et tilskudsbeløb, der svarer til det gennemsnitlige udlodningsbeløb, foreningen har modtaget fra spillehaller i årene 2012-2014.

Overstiger de ansøgte beløb den afsatte pulje, reducerer SKAT de enkelte tilskud forholdsmæssigt med samme procentsats.

Hvis der viser sig at være overskydende midler i den afsatte pulje for det pågældende år, kan foreningerne modtage mere i tilskud end det ansøgte beløb.

Tilskuddene udbetales den 1. juli 2016 til den ansøgende forenings NEM-konto.

Satsen for skattefri befordringsgodtgørelse falder i 2016

Skatterådet har fastsat nye satser for skattefri befordringsgodtgørelse for næste år. Satserne falder, fordi det er blevet billigere at have bil. Bilerne kører længere på en liter brændstof, og benzinpriserne forventes at falde i 2016.

De nye satser for 2016 er 3,63 kroner per kilometer for de første 20.000 km og 1,99 kroner per kilometer for kørsel over 20.000 km.

Reglerne for skattefri befordringsgodtgørelse for kørsel i egen bil er uændrede. Den kan udbetales til medarbejdere, der kører erhvervsmæssigt i egen bil, forudsat at arbejdsgiveren fører den fornødne kontrol hermed.

Godtgørelse for brug af egen cykel, knallert, 45-knallert og scooter er 0,52 kroner per kilometer i 2016.

Satserne for befordringsfradrag falder ligeledes i 2016 til 1,99 kroner per kilometer for kørsel mellem 24-120 kilometer og 1,00 kroner per kilometer for kørsel over 120 kilometer.

Reglerne for befordringsfradrag er ligeledes uændrede, så der er fortsat ikke fradrag for befordring for de første 24 kilometer per dag mellem hjem og arbejde.

Julegaven til forretningsforbindelserne

Hvornår skal julegaven til kunden eller en anden forretningsforbindelse betragtes som værende en reklamegave eller en repræsentationsgave? Det har nemlig betydning for den skatte- og momsmæssige behandling heraf.

En reklamegave kan fradrages fuldt ud – både skatte- og momsmæssigt. Er der tale om en repræsentationsgave, kan momsen ikke fradrages, og skattemæssigt set er der kun fradrag for 25 % af den samlede udgift inklusive moms.

Det er gavens kostpris og art, der afgør, om gaven anses som værende en reklamegave eller en repræsentationsgave.

En gave anses for at være en reklamegave, hvis den hverken kan spises eller drikkes og ikke koster mere end 100 kroner eksklusive moms og er udstyret med logo og/eller firmanavn samt fremstillet i et større antal i reklameøjemed.

Hvis gaven kan drikkes eller spises kan gaven ikke anses for at være en reklamegave, medmindre gaven gives til samtlige kunder eller til en ubestemt kreds af nuværende eller potentielle kunder. Dette gælder også, selvom beløbsgrænsen ikke er overskredet, og gaven er med logo og/eller firmanavn.

Hos langt de fleste virksomheder vil udgifter til julegaver skulle behandles som repræsentationsudgifter på grund af den lave beløbsgrænse.

Hos modtageren afhænger de skattemæssige konsekvenser af, hvorvidt gaven går til selve virksomheden eller til enkeltpersoner i denne. Hvis gaven kan spises eller drikkes og nydes af medarbejderne under f.eks. et firmaarrangement, har det ingen skattemæssige konsekvenser for medarbejderne.

Gaver til enkeltpersoner i virksomheden er skattepligtige for de pågældende medarbejdere, hvis gaven er af ikke-ubetydelig værdi. Det er medarbejderen selv, der har ansvaret for indberetningen til SKAT.

Holdingselskabers fradragsret for moms

En nyere EU-dom har medført, at SKAT har udsendt et styresignal, der ændrer dansk praksis om holdingselskabers fradragsret for moms. Den øgede fradragsret gælder både for rådgiveromkostninger forbundet med erhvervelse af selskabsandele i datterselskaber og ved øvrige omkostninger i holdingselskabet. Dette gælder fremadrettet og for omkostninger afholdt de sidste 10 år.

Kravet for at opnå fuld momsfradragsret er, at holdingselskabet har til formål at foretage indgribende administration af datterselskaber, der ligger udover, hvad der normalt følger af det at have en kapitalinteresse som aktionær eller selskabsdeltager. Det vil sige, at holdingselskabet skal have som formål udelukkende at levere momspligtige administrationsydelser til datterselskaberne. Det er ikke nok, at holdingselskabet udlejer maskiner, lokaler eller leverer rengøringsydelser til datterselskaberne, da dette ikke vil blive anset som indgribende administration.

Holdingselskabet vil have fuld fradragsret for moms af udgifter til f.eks. revisor og advokat samt til køb af et datterselskab (køb af aktierne), som det skal levere administrationsydelser til. Der vil dog fortsat ikke være fradrag for moms af omkostninger, der har tilknytning til salg af kapitalandele i datterselskaber, men der vil fortsat være fradragsret for omkostninger i forbindelse med virksomhedsoverdragelse efter principperne om fradragsret for generalomkostninger (f.eks. revisor, advokat, kontorhold, telefon mv.).

Hvis holdingselskabet både leverer momspligtige administrationsydelser og momsfritagne ydelser til datterselskaberne, vil der være fradragsret for generalomkostninger efter en omsætningsfordeling, uanset om det er ved anskaffelse eller i den daglige drift.

Hvis holdingselskabet kun leverer momspligtige administrationsydelser til nogle af datterselskaberne og ikke til andre datterselskaber, vil holdingselskabet have ret til delvist momsfradrag for generalomkostningerne efter en skønsmæssig fordeling.

Det er muligt at anmode om genoptagelse 10 år tilbage i tiden og få tilbagebetalt den moms, der ikke tidligere er blevet fradraget, hvis holdingselskabet hidtil har været underlagt begrænsning i fradragsretten.

For at kunne få tilbagebetalt moms, er det et krav, at selskabet kan forevise dokumentation i form af regnskabs- og bilagsmateriale. Hvis selskabet ikke længere er i besiddelse af dette materiale på grund af 5-års fristen for opbevaring heraf, skal udgifterne kunne dokumenteres på anden vis.

Anmodning om genoptagelse skal være SKAT i hænde inden den 16. maj 2016.

Kontakt din revisor for yderligere oplysninger.

Ny grøn BoligJobordning fra 2016

BoligJobordningen – også kendt som håndværkerfradraget – fortsætter som en ny grøn ordning i 2016 og 2017. Den nye ordning fra 2016 vil blandt andet give fradrag for installation af luft-til-luftvarmepumper, energirådgivning til energiforbedringer, installation af ladestik til el-biler og installation af intelligent lys-, ventilations- og varmestyring. Desuden udvides ordningen med fradrag for ydelser i forbindelse med tilslutning til bredbånd.

Fradraget for ikke grønne ydelser, som f.eks. indvendigt malerarbejde, nedrivning af køkkener og opsætning af badeværelser fjernes. Der bliver ingen ændringer i forhold til de hidtil omfattede serviceydelser som almindelig rengøring, vinduespudsning, børnepasning og almindeligt havearbejde.

Fradraget i den nye BoligJobordning bliver todelt, så man i 2016 og 2017 kan få fradrag på op til 12.000 kroner per person for energirenoveringer, klimatilpasninger mv., mens fradraget for serviceydelser i hjemmet som rengøring og børnepasning udgør op til 6.000 kr. pr. person. Udnyttes begge fradragskategorier fuldt ud, vil det samlede fradrag per person kunne udgøre 18.000 kroner i alt.

Ændringerne i de omfattede håndværksydelser vil få virkning for arbejde, der udføres fra den 1. januar 2016. Den nuværende BoligJobordning fortsætter uændret i 2015.

Betaling af frivillig acontoskat

Den 20. november har tidligere været sidste frist for selskabers indbetaling af frivillig acontoskat til imødegåelse af restskat. Fristen er nu forlænget til den 1. februar 2016.

Acontoskat betales to gange om året – den 20. marts og den 20. november uanset, om selskabet har kalenderårsregnskab eller skævt regnskabsår. Den ordinære acontoskat beregnes og opkræves af SKAT og fastsættes til 50 % af skatten af den gennemsnitlige indkomst i de seneste 3 år.

Hvis selskabet forventer, at den faktiske skat for året bliver højere end den betalte acontoskat, kan selskabet supplere med frivillige indbetalinger. Dette kan være en fordel for at undgå at skulle betale et restskattetillæg, der ikke er fradragsberettiget. For indkomståret 2015 forventes restskattetillægget at udgøre 4,0 % – satsen offentliggøres dog først den 15. december 2015.

Frivillige indbetalinger den 20. november reduceres normalt med en dekort, men denne forventes at være 0,0 % i år. Til frivillige indbetalinger i perioden 21. november – 1. februar 2016 betales der et tillæg, der forventes at blive 0,8 %. Tillægget vil være det samme uanset, hvilken dato i perioden 21. november – 1. februar 2016, der indbetales.

Frivillig indbetaling af acontoskat skal indberettes via Tast Selv Erhverv, inden betalingen foretages, idet SKAT ellers vil sende pengene retur.

Hvis den ordinære acontoskat overstiger, hvad selskabet forventer at skulle betale for indkomståret 2015, kan selskabet via Tast Selv Erhverv inden den 20. november 2015 reducere 2. rate af ordinær acontoskat. SKAT kan bede om dokumentation for selskabets forventede indkomst.

Hvis selskabet får en overskydende skat for indkomståret 2015, opnås der en rentegodtgørelse, som forventes at blive 0,1 %. For frivillig og ordinær acontoskat betalt inden den 3. juli 2015 ydes der ved overskydende skat dog en godtgørelse på 1 %.

De anførte rente- og tillægssatser er alle skønnede og variable, idet SKAT først offentliggør satserne for det indeværende indkomstår senest den 15. december 2015.

Momsfradrag af byggemodningsudgifter afholdt før 2011

Siden den 1. januar 2011 har momspligtige virksomheder haft pligt til at betale moms ved salg af byggegrunde og nye bygninger. Momspligten ved salg modsvares af, at sælgere af byggegrunde har fået adgang til at fradrage moms af deres udgifter vedrørende grundene.

Hvis sælger har haft udgifter til byggemodning, advokat, revisor osv. inden 2011, har sælger ikke efter de dagældende regler kunnet fradrage momsen af disse udgifter.

I forbindelse med indførelsen af de nye momsregler blev der dog fastsat en overgangsregel, som sikrer momsfradraget for udgifter, der er afholdt inden, de nye regler trådte i kraft. Det vil sige, at sælgeren af en byggegrund, der skal betale moms af salget, kan få godtgjort momsen af udgifter til byggemodning, rådgivende ingeniører, advokat, revisor m.v. afholdt inden 1. januar 2011. Muligheden for momsfradrag opstår i takt med salg af den enkelte grund. Hvis ejeren ikke har nået at sælge grunden inden 31.12.2015, kan vedkommende anmode om godtgørelse ved udgangen af 2015.

Virksomheder, der har afholdt udgifter til byggemodning m.v. før 2011 vedrørende byggegrunde, der fra 1. januar 2011 er blevet momspligtige ved salg, skal senest søge momsen tilbage af udgifterne i momsangivelsen for sidste momsperiode i 2015. Hvis man ikke får gjort dette, er momsfradraget tabt.

Der er ingen nedre grænse for, hvor langt man kan gå tilbage i tid, når blot udgifterne ikke tidligere er fradraget. Uanset, hvornår grundene er købt, og hvornår udgifterne er afholdt, kan de tilbagesøges.

For at opnå momsfradraget er det en betingelse, at udgifterne kan dokumenteres, og det er et krav, at dokumentationen opbevares i 5 år efter anmodningstidspunktet. Dette tidspunkt svarer til tidspunktet for udløbet af den momsperiode, hvori godtgørelsen er medregnet i momsangivelsen. Dokumentationen skal dermed opbevares til udgangen af 2020.

For udgifter – herunder byggemodningsudgifter m.v., der er afholdt i 2011 og senere, skal købsmomsen fratrækkes løbende i den periode, hvor udgifterne er afholdt. Her gælder den almindelige 3-årige forældelsesfrist.

Kan teambuilding føre til beskatning af medarbejderne?

Når arbejdsgiveren betaler for et arrangement uden fagligt indhold, skal medarbejderne beskattes heraf. Et skattepligtigt arrangement kan dog være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder.

Medarbejdere beskattes som hovedregel ikke af faglige arrangementer, herunder teambuilding. Er det faglige indhold underordnet, skal der dog ske beskatning.

Indholdet af arrangementet afspejler generelt, om der er tale om et fagligt arrangement.

I situationer med teambuilding, kan det være svært at afgøre, om der er et fagligt indhold eller ej. Ved vurderingen heraf, kan der lægges vægt på:

  • hvor længe arrangementet varer
  • om der er tilknyttet en teambuilding-instruktør
  • hvor det foregår og
  • hvilke aktiviteter, der indgår.

Et eksempel på et arrangement, hvor teambuilding er hovedformålet, kunne være et dagsarrangement tilknyttet en teambuilding-instruktør, hvor medarbejderne laver forskellige teambuilding-aktiviteter ud fra instruktørens anvisninger. Arrangementet foregår i et naturområde. Der er almindelig forplejning under arrangementet. Formålet med arrangementet er at styrke samarbejdet medarbejderne imellem på tværs af daglige samarbejdspartnere, således at medarbejderne har lettere ved at henvende sig til kollegaer, de normalt ikke arbejder sammen med.

Dette arrangement har en kortere varighed, hvor der er tilknyttet en instruktør (en instruktør er dog ikke et krav), det foregår et sted, hvor det er naturligt at afholde sådan et arrangement, og aktiviteterne er relevante for emnet. Med udgangspunkt i ovenstående skal medarbejderne ikke beskattes af arrangementet.

Et eksempel på et arrangement, hvor teambuilding ikke er hovedformål, kunne være et arrangement, hvor arbejdsgiveren inviterer en gruppe ansatte på skiferie af fire dages varighed. Medarbejderne bliver på turen inddelt i hold efter skifærdighed og bliver undervist af en skiinstruktør. Formålet med turen er at gøre arbejdspladsen attraktiv for at fastholde medarbejdere og at bringe medarbejderne tættere på hinanden.

Dette arrangement har en længere varighed (4 dage), det foregår i udlandet, aktiviteterne er ikke målrettet teambuilding, og der er ikke tilknyttet en teambuilding-instruktør. Derfor skal medarbejderne beskattes af sådan et arrangement, idet skirejsen vil blive anset som et skattepligtigt personalegode for medarbejderne. Det faglige indhold vil blive anset som værende af underordnet karakter.

Derfor bør arbejdsgiver altid på forhånd undersøge, om et teambuilding-arrangement kan få skattemæssige konsekvenser for medarbejderne.

Skatten i 2016

Skatteministeriet har offentliggjort de nye beløbsgrænser for blandt andet personfradrag, beskæftigelsesfradrag, skattefrie godtgørelser og topskat i 2016. De er alle steget en lille smule.

Beløbsgrænserne i skattelovgivningen reguleres med en procentsats svarende til udviklingen i årslønnen for arbejdere og funktionærer (ekskl. bidrag til arbejdsmarkedspensioner og ATP) to år forud for de pågældende finansår. Dette betyder, at beløbsgrænserne i 2016 er blevet reguleret efter lønudviklingen i 2014. Som følge af skattereformen fra 2012, hæves enkelte beløbsgrænser ekstraordinært.

For de personer, der bor i kommuner, hvor kommuneskatten hæves i 2016, vil de generelt små skattemæssige reguleringer næppe kunne mærkes.

Topskattegrænsen hæves til 467.300 kroner, hvilket isoleret set giver en skattelettelse på 1.215 kroner til dem, der ligger over grænsen.

Der sker ligeledes en stigning i det maksimale beskæftigelsesfradrag, idet det ændres fra 26.800 kroner til 28.000 kroner.

Personfradraget til voksne stiger fra 43.400 til 44.000 kroner, og personfradraget for unge under 18 år stiger fra 32.600 til 33.000 kroner.

Grænsen for det maksimale fradrag for indskud på ratepension og ophørende alderspension hæves fra 51.700 til 52.400 kroner. På aldersopsparingsordninger kan der maksimalt årligt uden fradragsret indskydes 28.900.

Det maksimale fradrag for gaver til almenvelgørende institutioner mv. stiger fra 15.000 til 15.200 kroner.

Grænsen for afgiftsfrie gaver til nærtstående (børn og børnebørn) hæves med 800 kroner, hvilket giver en ny grænse på 61.500 kroner. Bundfradraget ved gaver til svigerbørn stiger fra 21.200 til 21.500 kroner i 2016.

Hvis man har fri telefon på sin arbejdsplads, vil det skattepligtige beløb i 2016 være 2.700, hvilket er en stigning på 100 kroner i forhold til 2015.

Beløbsgrænsen for den skattefrie julegave fra arbejdsgiver vil fortsat være 800 kroner i 2016, og den skattefrie bagatelgrænse for personalegoder ændres heller ikke i 2016, idet den fortsat vil være 1.100 kroner. Dog hæves bagatelgrænsen for personalegoder, der er stillet til rådighed overvejende af hensyn til arbejdet, til 5.800, hvilket er en stigning på 100 kroner.

Dette var blot et udpluk af de beløbsgrænser i skattelovgivningen, der reguleres efter personskattelovens § 20 – 2015-2016. Se flere ændringer her.

Hvornår skal konkursboer momsregistreres?

Konkursboer, som ikke har været momsregistreret, har førhen kunnet udskyde momsafregningen til den afsluttende behandling af konkursboet i skifteretten. SKAT har ændret denne praksis vedrørende konkursboers fritagelse for pligten til at lade sig momsregistrere.

Momsregistrerede virksomheder, der tages under konkursbehandling, skal nu momsregistreres, når boet leverer varer og ydelser, der ifølge momsloven ikke er fritaget for moms.

Dette indebærer, at konkursboet fremover skal være momsregistreret og afregne moms, når boets behandling medfører hel eller delvis videreførelse af virksomheden, herunder ved realisation af varelagre, og/eller når boets driftsmidler sælges.

For konkursboet, der er etableret før 8. juli 2015, træder denne praksisændring først i kraft den 1. oktober 2015. Det vil sige, at konkursboer, der er etableret før den 8. juli 2015, kan vente med at lade sig momsregistrere indtil senest den 1. oktober 2015.

Den moms, som etablerede ikke momsregistrerede konkursboer allerede har opkrævet før praksisændringen, og indtil konkursboet bliver momsregistreret, kan konkursboet vente med at afregne til tidspunktet for den afsluttende behandling af konkursboet i skifteretten.

Konkursboet kan afmeldes fra momsregistrering, når behandlingen af boet er så langt, at boet ikke længere har indtægter eller afholder udgifter, hvoraf der skal ske afregning af moms – bortset fra revisor- og advokatomkostninger samt salæret til kurator.