Det er fra politisk side besluttet, at skattekontrollen skal styrkes markant. Skattestyrelsen skruer derfor op for kontrollen i disse år og har i den kommende tid særligt fokus på bl.a. revision-, bogholder- og rådgivningsbranchen. Skattestyrelsens årlige undersøgelser viser, at hver ottende blandt de små og mellemstore virksomheder (12 procent) begår grove fejl. Skattestyrelsens stikprøver indikerer, at denne type fejl også findes blandt virksomheder indenfor revision, bogholderi og juridisk rådgivning.

Kort om kontrolindsatsen

Formålet med Skattestyrelsens kontrolindsatser er blandt andet at styrke branchernes legitimitet og brancheorganisationernes eget arbejde med at modarbejde brodne kar i branchen, da de ikke-regelefterlevende virksomheder kan opnå unfair konkurrencefordele overfor de regelefterlevende virksomheder.

Indsatsen her er en del af Skattestyrelsens generelle styrkelse af kontrollen. De fleste virksomheder har godt styr på skatten og gør deres bedste for at betale korrekt og til tiden. Ikke desto mindre er det en del af myndighedsopgaven, at Skattestyrelsen løbende laver stikprøver, hvor alle kan blive udtaget til kontrol af virksomhedens regnskaber. I disse år ansætter styrelsen 1000 nye medarbejdere, som skal bidrage til at styrke kontrollen.

Skattestyrelsen skelner i kontrolarbejdet mellem grove fejl og simple fejl. Ved grove fejl skal det have enten en vis størrelse, eller karakter af noget, der indikerer, at der højst sandsynligt ikke er tale om fejl, men om snyd.

Ofte ser Skattestyrelsen en åbenlyst forkert bogføring af bilag, hvor f.eks. private udgifter til egen bolig trækkes fra i virksomheden. De ser også virksomheder, der spekulerer i slet ikke at selvangive for derved at få en lavere skatteansættelse og betale mindre i skat.

Derudover ser Skattestyrelsen også de mere simple fejl, som er almindelige på tværs af brancher. Her er der masser af vejledning at få, hvis man er i tvivl om noget. Men i omtalte indsats har de mest fokus på grove fejl.

Hvem udpeges til kontrol?

Skattestyrelsen bruger et digitalt kontrolværktøj, som hjælper dem med at udpege virksomheder, hvor der er stor sandsynlighed for grove fejl. På denne måde bruger Skattestyrelsen deres ressourcer bedst og undgår at forstyrre flere regelefterlevende virksomheder end højst nødvendigt.

Skattestyrelsen indlæser – i det digitale kontrolværktøj – data om, hvad der erfaringsmæssigt kendetegner virksomheder, der begår grove fejl. Værktøjet er herefter i stand til at hjælpe med at pege på virksomheder, der har de samme kendetegn.

Derfra overtager en sagsbehandler opgaven med at prioritere, hvilke sager der skal kontrolleres, og tager herefter kontakt til virksomheden.

Præcis hvor mange kontroller der laves, kan Skattestyrelsen ikke sige noget om på forhånd. Det afhænger af omfanget af hver enkelt sag, samt hvor høj træfprocent de får i de sager, de udvælger til kontrol.

Arbejdsgangen i forbindelse med en kontrol

Kontrollen af en virksomheds indberetninger vil oftest foregå som beskrevet her:

En sagsbehandler fra Skattestyrelsen tager kontakt til virksomheden.
Man får et brev, hvor Skattestyrelsen beder om oplysninger om f.eks. regnskab eller bankoplysninger og andet, der er relevant for kontrollen.
Skattestyrelsen gennemgår det indsendte materiale.
dialog og møder om det indsendte materiale.
Skattestyrelsen sender et forslag til afgørelse, som man har mulighed for at komme med bemærkninger til, eller holder et møde, inden de træffer afgørelse i sagen.
Når Skattestyrelsen har behandlet virksomhedsejerens eventuelle bemærkninger, træffer de en afgørelse. Der medfølger en klagevejledning, hvis man ikke er enig i afgørelsen.
I særligt grove sager vil sagen blive oversendt til ansvarsvurdering i Skattestyrelsens straffeenheder, som vurderer grundlaget for at give en bøde, eller om sagen skal overdrages til politiet.

Kort om kommunikationsindsatsen

Kontrolindsatsen understøttes af en kommunikationsindsats målrettet virksomheder, som arbejder med revision, bogholderi og juridisk rådgivning. Kommunikationsindsatsen skal øge kendskabet til kontrolindsatsen og består af:

Samarbejde med brancheorganisationer om at formidle budskaberne om styrket kontrol.
Annoncering i branche- og nichemedier, som er relevante for virksomheder i de berørte brancher samt målrettet annoncering på LinkedIn.
Direkte kommunikation i form af brev med information om kontrolarbejdet til de ca. 8.000 virksomheder i de berørte brancher. Brevet forventes udsendt medio februar.

Derudover benytter Skattestyrelsen sig af kommunikation om kontrolindsatser i en række andre sammenhænge.

Når Skattestyrelsen fortæller om deres kontrolarbejde, så er det både for at sige til dem, der kunne

finde på at begå grove fejl, at de nok skal tænke sig om en ekstra gang, for der er fokus på dem. Og dernæst for at sige til de lovlydige virksomheder, der måske har oplevet unfair konkurrence fra virksomheder, der snyder i skat og afgifter, at Skattestyrelsen er opmærksomme på problemet og gør noget ved det.

Skattestyrelsen er derudover generelt set i løbende dialog med de relevante brancheorganisationer om, hvordan de bedst kan klæde deres medlemmer på til at undgå fejl – både i deres egen og kundernes skat og moms, og hvordan vi alle kan sætte ind mod de brodne kar.

Læs mere om Skattestyrelsens kontrolarbejde på skat.dk/skattekontrol

FDR er løbende i dialog med Skattestyrelsen for konkretiseringer og yderligere informationer.