Anvendelse af MitID som kontrolkilde ved kundekendskabsprocedurer

Vær opmærksom på, at MitID som kontrolkilde til identifikation udelukkende relaterer sig til kontrol af en given identitet og som udgangspunkt kan stå alene som kontrolkilde, når kunden ikke er underlagt skærpede kundekendskabsprocedurer.

Revisorerne er fortsat forpligtet til at gennemføre øvrige elementer af kundekendskabsprocedurerne, f.eks. vurdere kundeforholdets formål og tilsigtede beskaffenhed. 

Derudover skal revisor altid forholde sig til risikoen ved den konkrete kunde og være opmærksom på, om der kan være forhold, der nødvendiggør, at anvendelsen af MitID skal suppleres med andre kontrolkilder for at sikre bekræftelsen af kundens identitet.

Find vejledningen på denne side.