Indsendelse af oplysningsskemaer for indkomståret 2022

Borgere, der er omfattet af digital pligt, kan indberette via TastSelv under ”Ret årsopgørelsen/oplysningsskemaet” fra mandag d. 13. marts 2023.

Med hensyn til eventuel autorisation til rådgivers klients TastSelv, kan rådgivers klient give adgang via denne guide:

1. Log på tastselv.skat.dk/borger

2. Vælg Profil

3. Vælg Giv adgang til rådgivere eller andre

Hvis det ikke er muligt for klienten at give rådgiver adgang, kan blanket 02.052 benyttes.

Der er borgere, som på grund af profiltype ikke kan benytte TastSelv og derfor har brug for at indsende

oplysningsskemaer for at få dannet en årsopgørelse.

Skal man have åbnet for udlandsfelterne i TastSelv, kan Skattestyrelsen i de fleste tilfælde åbne dem med det samme. Man

kan skrive til dem i chatten, eller ringe på tlf. 7222 2892.

Husk at mailpostkassen raadgiver@sktst.dk ikke er til oplysningsskemaer, da de indeholder

personoplysninger.

Har man brug for at indsende oplysningsskemaer, kan følgende sti i kontaktformularen benyttes:

Indsend oplysningsskema for 2022.

Du finder kontaktformularen her:

  1. Log på tastselv.skat.dk/borger
  2. Vælg Kontakt
  3. Vælg Skriv til os
  4. Vælg Indsend oplysningsskema for 2022

Nyhed

Der er i år åbnet en ny mulighed for at indsende oplysningsskemaer vedrørende fraflytterbeskatning –

henstandsbeholdning. Her kan blanket 04.065 indsendes for profiler med fraflytterbeskatning –

henstandsbeholdninger.

Derudover er oplysningsskemaer vedrørende virksomhed/udlejning af ejendom blevet opdelt, så der nu skal vælges, om der udover virksomhed/udlejning også er udlandsforhold.

Læs mere her.