Overvågning af ansatte – må man det?

En arbejdsgiver kan som udgangspunkt med henvisning til sin ledelsesret lovligt indføre kontrolforanstaltninger på arbejdspladsen. Overvågningen skal dog være begrundet i:

  • virksomhedens drift
  • at det sker af saglige grunde, og
  • at det bruges som et middel til at opnå et mål.

Kontrolforanstaltninger kan være i form af overvågning og kontrol af medarbejderens færden via installeret udstyr i firmabiler og/eller udleverede mobiltelefoner med GPS-sendere.

Overvågning må dog ikke iværksættes uden, at medarbejderen er blevet informeret herom. Glemmer eller undlader arbejdsgiver at underrette medarbejderen om, at der er blevet installeret overvågningsudstyr, bliver kontrolforanstaltningen ulovlig. Dernæst skal arbejdsgiver være opmærksom på, at der kan være særlige varslingsregler i overenskomster og ansættelsesaftaler.

Som eksempel kan nævnes, at et overvågningskamera opsat i en butik kun må bruges til at holde øje med, om der sker butikstyveri eller anden kriminalitet. Kameraet må ikke bruges til at udspionere ansatte i butikken. Overtræder arbejdsgiver dette, kan det medføre betaling af faglig bod og erstatning til medarbejderen.

Det vil sige, at det er lovligt for arbejdsgiver at kontrollere og overvåge sine ansatte, men arbejdsgiveren skal sørge for, at kontrolforanstaltningerne er sagligt begrundet i virksomhedens drift, og at medarbejderne er informeret om overvågningen.

Fradrag for rejseudgifter

Selvstændigt erhvervsdrivende og lønmodtagere, der som følge af afstanden mellem et givent midlertidigt arbejdssted og den sædvanlige bopæl, ikke kan overnatte på den sædvanlige bopælsadresse, kan få fradrag for udgifter til rejse til det midlertidige arbejdssted, herunder udgifter i forbindelse med selve opholdet. Man kan vælge at få fradrag for de faktiske rejseudgifter, som kan dokumenteres, eller vælge at få fradrag efter standardsatserne for skattefri rejsegodtgørelse. Det er dog en betingelse for fradrag, at rejsen har varet i mindst 24 timer.

Hvis rejsen både har haft forretningsmæssig og privat karakter, vil der altid kunne opnås fradrag for udgifter svarende til den erhvervsmæssige del.

Såfremt man vælger at få fradrag i henhold til standardsatserne, skal man ikke kunne dokumentere størrelsen af de udgifter, man har afholdt.

Fradraget i et indkomstår kan maksimalt udgøre 26.200 kroner, hvilket er satsen for 2016 (beløbet var 25.900 kroner i 2015).

Standardsatserne i 2016 er følgende:

  • Kost og småfornødenheder: 477 kroner/døgn (471 kroner/døgn i 2015)
  • Logi: 205 kroner/døgn med overnatning (202 kroner/døgn med overnatning i 2015)

Disse satser er gældende uanset, om man rejser i Danmark eller udlandet.

Har arbejdsgiveren afholdt lønmodtagerens faktiske rejseudgifter til kost efter regning, og arbejdsgiveren ikke herudover har udbetalt en 25 %-godtgørelse til dækning af rejseudgifter til kost og småfornødenheder, kan lønmodtageren tillige fradrage 25 % af satsen for kost og småfornødenheder.

Ud over ovenstående har man mulighed for at få fradrag for befordring mellem hjemmet og det midlertidige arbejdssted.

Købers CVR-nummer skal anføres på elregningen fra 1. april 2016

Fra den 1. april 2016 indføres der supplerende krav for godtgørelse af elafgift. Kravene hænger sammen med Engrosmodellen, der træder i kraft den 1. april 2016.

Som dokumentation for godtgørelse af elafgift skal fakturaen fra el-leverandøren fremover indeholde følgende oplysninger:

  • Udstedelsesdato
  • Sælgers navn og adresse
  • Varemodtagers købers (navn)
  • Leveringssted
  • Aftagenummer
  • Afgiftens størrelse per aftagenummer
  • Købers CVR-nummer eller SE-nummer

Ud over disse krav til fakturaen er momsregistrerede virksomheders ret til godtgørelse af elafgift betinget af, at det fremgår af købsaftalen, at køber er en momsregistreret virksomhed med angivelse af købers CVR-nr. eller SE-nummer.

Det er den momsregistrerede virksomheds eget ansvar at oplyse sit CVR-nummer eller SE-nummer til el-leverandøren.

Virksomheder, der leverer elektricitet, herunder virksomheder, der er frivilligt momsregistreret for udlejning af fast ejendom, skal mindst en gang om året oplyse momsregistrerede virksomheder om størrelsen af elafgift på den leverede elektricitet.

Udvidet selvangivelse? – Ingen årsopgørelse 14. marts 2016, men derimod et servicebrev

Den 14. marts 2016 kan hovedparten af de danske skatteydere se deres årsopgørelse for 2015 på TastSelv Borger.

Alle har pligt til at kontrollere, om oplysningerne på årsopgørelsen er korrekte. Hvis alt er korrekt, skal man ikke foretage sig noget.

En eventuel overskydende skat vil blive indsat på NemKontoen den 12. april 2016 (op til 100.000 kroner). Er den overskydende skat på mere end 100.000 kroner, bliver årsopgørelsen kontrolleret manuelt af SKAT inden udbetaling.

I perioden 14. marts – 1. maj 2016 skal eventuelle rettelser eller tilføjelser indtastes. Såfremt korrektionerne er indtastet senest den 30. marts 2016, vil ændringerne komme med i den årsopgørelse, der danner grundlag for udbetaling af eventuel overskydende skat den 12. april 2016.

Dem, der har en udvidet selvangivelse, kan ikke finde en årsopgørelse i TastSelv den 14. marts 2016, men kun et servicebrev. Der skal selvangives inden, der kan dannes en årsopgørelse. Fristen for at selvangive er den 3. juli 2016.

Uanset om de oplysninger, der fremgår af servicebrevet, er korrekte eller ej, skal selvangivelsen udfyldes.

Har man en udvidet selvangivelse og er gift, vil ens ægtefælle heller ikke kunne finde en årsopgørelse på TastSelv. Her vil der være en servicemeddelelse med oplysninger, som skal kontrolleres. Hvis der ikke er rettelser eller tilføjelser til denne servicemeddelelse, skal man ikke foretage sig yderligere. Eventuelle korrektioner til servicemeddelelsen skal indtastes senest den 3. juli 2016. Ægtefællens årsopgørelse vil være at finde så snart, man selv har selvangivet.

Fristen for betaling af acontoskat nærmer sig

Den ordinære acontoskat betales to gange om året i lige store rater. Selskabet kan se de ordinære rater i TastSelv Erhverv. Selskabet kan selv nedsætte eller hæve beløbet (frivillig acontoskat). Raterne bliver beregnet som 50 procent af gennemsnittet af de seneste tre års selskabsskat.

Betalingsfristerne for både ordinær og frivillig acontoskat er 20. marts og 20. november, men da disse dage falder på søndage i 2016, er fristen i indeværende år rykket til førstkommende bankdag – hhv. 21. marts 2016 og 21. november 2016. Betalingsfristen for tredje frivillige acontoskatterate er den 1. februar efter indkomståret.

Selskabet betaler via Skattekontoen.

Hvis den ordinære acontoskat er sat for lavt, kan selskabet betale frivillig acontoskat. Det kræver blot, at den frivillige acontoskat først indberettes i TastSelv Erhverv. Hvis ændringerne ikke indberettes før, man betaler, risikerer man, at betalingen returneres. Den frivillige acontoskat kan først ses på Skattekontoen dagen efter, at indberetningen er gennemført.

Er acontoskatteraten derimod sat for højt, har selskabet mulighed for at sætte raten ned i TastSelv Erhverv. Nedsættelsen skal ske senest ved betalingsfristen.

Lønsumsafgift af løn til uddannelsessøgende læger

Skatterådet har bekræftet, at uanset om det er regionen eller den praktiserende læge, der afholder lønudgiften til en given uddannelsessøgende læge, er det den praktiserende læge, der har ansat den uddannelsessøgende læge, der skal betale lønsumsafgiften af lønudgiften.

I uddannelsesforløbet af en læge, indgår der perioder, hvor lægen arbejder i f.eks. en lægepraksis. I denne periode modtager den uddannelsessøgende læge løn.

Idet lønnen i nogle tilfælde udbetales af den region, der har henvist den uddannelsessøgende læge, er der opstået tvivl om, hvorvidt lønnen til den uddannelsessøgende læge skal indgå i regionenes beregning af lønsumsafgift, eller om den skal medregnes hos lægepraksissen.

Skatterådet har truffet afgørelse om, at i de tilfælde hvor den uddannelsessøgende læge anses for ansat hos den praktiserende læge, er det den praktiserende læge, der skal betale lønsumsafgift, uanset hvem der udbetaler lønnen til den uddannelsessøgende læge.

Den uddannelsessøgende læge anses for ansat hos den praktiserende læge, når:

  • der foreligger en ansættelsesaftale mellem den praktiserende læge og den uddannelsessøgende læge.
  • arbejdsgiveransvaret ligger hos den praktiserende læge.
  • der af den praktiserende læge er tegnet ansvarsforsikring og arbejdsskadeforsikring for den uddannelsessøgende læge.
  • den praktiserende læge udfører instruktionsbeføjelserne over for den uddannelsessøgende læge.
  • det overordnede faglige ansvar – også i forhold til patienterne – og ansvaret for arbejdets tilrettelæggelse ligger hos den praktiserende læge.

Det betyder, at den løn, der udbetales til den uddannelsessøgende læge, skal indregnes af den praktiserende læge i afgiftsgrundlaget, når lønsumsafgiften skal gøres op. Dette er også gældende, selv om lønnen udbetales af regionen, som efterfølgende sender en regning til den praktiserende læge.

Husk fradraget

Der har i den seneste tid været en del støttekampagner og indsamlinger i forbindelse med forskellige almenvelgørende aktiviteter – f.eks. til fordel for Kræftens Bekæmpelse, Dansk Flygtningehjælp mv.

Giver man en gave til en organisation, der står anført på SKATs liste over godkendte organisationer, kan der for skatteydere, selskaber, personer, fonde osv. opnås et fradrag for engangsbeløb på maksimalt 15.200 kroner i 2016 (fradraget var på 15.000 kroner i 2015).

Hvis gaven gives til almennyttige foreninger, der anvender midlerne til forskning, så kan der ikke opnås fradrag.

Der kan også opnås fradrag for visse løbende ydelser til godkendte foreninger. Aftalen skal i dette tilfælde være skriftlig, og der må ikke være nogen krav på modydelse. Aftalen skal løbe i mindst 10 år for, at der kan opnås fradrag.

I ovenstående situationer er det gavens almennyttige formål, der udløser fradraget.

Nogle donationer er derimod fradragsberettigede som reklameudgifter. Fradrag for disse donationer opnås efter regler, der kræver en tilknytning til gavegivers erhvervsmæssige aktiviteter.

Virksomheder kan opnå fuldt fradrag for hele donationen efter de almindelige regler om fradrag for reklameudgifter. Kravene herfor er blandt andet, at der skal være en reklameværdi for selskabet i at give donationen, så donationen ikke er givet alene i hovedaktionærens interesse. En donation fra et hovedaktionærselskab kan i yderste konsekvens blive sidestillet med et ulovligt aktionærlån og blive beskattet hos ejeren.

Det bør derfor vurderes, om der er et rimeligt forhold mellem donationens størrelse og den reklame og eksponering, der opnås i forbindelse med donationen – f.eks. TV-shows, hvor giveres navne og beløb ses på skærmen, eller sportsbegivenheder, hvor sponsorernes navne ruller på hjemmesiden og bliver eksponeret på beklædning og udstyr.

Det er virksomheden, der har bevisbyrden for, at en almennyttig donation har en reklameværdi, der står i passene forhold til bidraget.

Har du en webshop?

Den 9. januar 2016 trådte en ny lov i kraft. Ifølge denne lov skal man fra sin egen hjemmeside linke til Online Dispute Resolutions (ODRs) hjemmeside.

Det er forbrugerklageloven, der bestemmer, at man skal linke til hjemmesiden, og hvis man ikke gør det, risikerer man en bøde.

Tanken bag loven er, at EU vil gøre det nemmere for forbrugerne at klage, og det skal være lettere at opnå enighed mellem køber og sælger. Til formålet er der derfor udviklet dette nye online klagesystem, ODR, der skal sikre, at de forskellige klageinstanser bliver forbundet og dermed, at klagerne bliver behandlet ens.

Af loven fremgår det, at den erhvervsdrivende, som sælger varer og tjenesteydelser til forbrugere via internettet og på netbaserede markedspladser, klart og tydeligt skal indsætte et elektronisk link til onlineplatformen på sin hjemmeside og derudover skal angive sin e-mailadresse. Erhvervsdrivende skal samtidig oplyse forbrugerne om, at onlineplatformen kan anvendes i forbindelse med behandling af en klage. Informationen skal gives på den erhvervsdrivendes hjemmeside.

Fremsætter en erhvervsdrivende et tilbud til en forbruger i en e-mail, skal e-mailen indeholde et link til onlineplatformen. Hvis det er relevant, skal oplysningerne også være tilgængelige i de skriftlige aftalevilkår mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren.

ODR starter for alvor fra 15. februar 2016.

Lovpligtig indberetning til Regnskabsstatistikken

I starten af februar vil cirka 7.500 virksomheder få besked om, at de skal indberette regnskabstal til Regnskabsstatistikken.

Denne årligt tilbagevendende statistik har til formål at belyse dansk erhvervsliv og danne grundlag for analyser, erhvervspolitiske beslutninger og evaluering af den førte erhvervspolitik. Derudover har Regnskabsstatistikken betydning for opgørelsen af nationalregnskabet.

Virksomheder skal indberette regnskabstal til Regnskabsstatistikken med forskellige intervaller.

Virksomheder med:

  • 4 eller herunder antal beskæftigede er fritaget for indberetningspligten med enkelte undtagelser.
  • 5-9 beskæftigede skal i gennemsnit indberette hvert 10. år.
  • 10-19 beskæftigede skal i gennemsnit indberette hvert femte år.
  • 20-49 beskæftigede skal i gennemsnit indberette hvert andet år.
  • 50 eller derover antal beskæftigede og/eller en omsætning på mindst 150 millioner kroner skal indberette hvert år.

Virksomheder i klasse A skal indberette til Regnskabsstatistikken senest den 1. juli 2016.

Fristen for indberetning er for virksomheder i klasse B, C og D den 3. juni 2016, hvis de har haft regnskabsafslutning senest den 31. december 2015. Har virksomheden regnskabsafslutning i perioden 1. januar 2016 – 30. april 2016 er indberetningsfristen den 3. oktober 2016.

Tilskud til almennyttige og velgørende foreninger

Tidligere har spillehaller m.v. haft mulighed for nedslag i spilleafgiften for gevinstgivende spilleautomater ved udlodning til almennyttige og velgørende foreninger.

Fra 1. januar 2016 blev denne mulighed ophævet. Derfor er der blevet indført en midlertidig tilskudsordning for de almennyttige og velgørende foreninger, der har modtaget udlodninger fra spillehaller i 2014, så det sikres, at disse foreninger kan søge om tilskud. Fristen for at søge om tilskud for 2016 er 1. februar 2016.

For at kunne få tilskud, skal de almennyttige foreninger m.v. have modtaget udlodningsbeløb fra spillehaller i 2014, hvor spillehallen samtidigt har fået nedslag i den afgift, spillehallen har betalt til staten.

Det gælder for almennyttige og velgørende foreninger m.v., der enten:

  • Er omfattet af ligningslovens § 8 A
  • Har formål, der kan omfattes af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 17 eller
  • Er arrangør af kulturelle arrangementer på friluftsscener og i koncertsale med musik og sang, teater med pantomine og børneforestillinger og pige- og drengegarder i store forlystelsesparker.

De tilskudsberettigede foreninger kan ansøge om et tilskudsbeløb, der svarer til det gennemsnitlige udlodningsbeløb, foreningen har modtaget fra spillehaller i årene 2012-2014.

Overstiger de ansøgte beløb den afsatte pulje, reducerer SKAT de enkelte tilskud forholdsmæssigt med samme procentsats.

Hvis der viser sig at være overskydende midler i den afsatte pulje for det pågældende år, kan foreningerne modtage mere i tilskud end det ansøgte beløb.

Tilskuddene udbetales den 1. juli 2016 til den ansøgende forenings NEM-konto.