Ny forbedret app til bestilling af dagsbeviser

Nu er det blevet lettere at bestille dagsbeviser direkte til din mobile enhed (både til Android og iPhone). Hvis du har købt et dagsbevis, kan du køre privat i en varebil. Download appen “Dagsbevis” til din enhed, og i løbet af fem minutter har du dagsbeviset på din mobiltelefon.

Alle kan købe et dagsbevis, når de har ejerens tilladelse til at køre i varebilen.

Dagsbeviset er ikke personligt, men giver generel tilladelse til privat kørsel. Du kan ikke få pengene tilbage for et dagsbevis, uanset om du får det brugt eller ej. Du kan heller ikke flytte det til en anden dag. Du skal købe dagsbeviset mindst fem minutter før, du skal bruge det. Men først skal du downloade appen “Dagsbevis”. Første gang du bruger appen, skal du logge ind med NemID, men du kan senere vælge login via pinkode, hvis du ønsker det.

Dagsbeviset gemmes efter køb i appen og kan ligeledes eksporteres til telefonen. Dagsbeviset skal fremvises ved en eventuel kontrol.

Et dagsbevis gælder i ét døgn fra kl. 00.00 til 23.59, men man kan købe dagsbeviser til flere dage i træk. Hvert døgn kræver ét dagsbevis. Der kan højest købes 20 dagsbeviser pr. bil pr. år. Du kan tidligst købe et dagsbevis 45 dage før, det skal bruges. Hvis der er fratrukket moms af bilen (enten helt eller delvist), skal der desuden betales udtagningsmoms.

Dagsbeviser kan købes til køretøjer under fire tons og koster 185 kr. pr. døgn. Hvis køretøjer vejer 3000 kg eller derunder, og virksomheden, som ejer køretøjet, har trukket hele momsbeløbet fra ved køb eller leje, koster et dagsbevis 225 kr.

Hvis du er i tvivl kan du læse mere her, eller ringe til Skattestyrelsen på 72 22 28 67.

Ny forskudsopgørelse

I disse dage sender SKAT en ny forskudsopgørelse ud til de fleste lønmodtagere.

Det skyldes 2 ændringer som Folketinget har vedtaget, efter der blev sendt forskudsopgørelser ud for 2018.

Den ene ændring vedrører et nyt jobfradrag, der udgør 4,5 % af den del af arbejdsindkomsten, som overstiger 187.500kr., dog max. 1.400kr. i 2018, men som øges frem til 2020.

Fradraget er ligningsmæssigt og vil i 2018 betyde 370kr. mere udbetalt det første år, hvis man opnår det fulde fradrag.

Den anden ændring skyldes, at der indføres et pensionsfradrag.

Fradraget beregnes ud fra hvor meget der indbetales til din fradragsberettigede pensionsordninger, altså således ikke til en alderspension.

Fradraget gives således, at det beregnes ud fra en maksimal pensionsindbetaling på 70.000kr.

Fradraget udgør 8% hvis der er mere end 15 til du når folkepensionsalderen, og 20% hvis der er 15 eller færre år til du når til folkepensionen.

Hvis du har mere end 15 år til pensionsalderen, er fradragsprocenterne 8% i 2019, og i 2020 stiger det til 12%.

Hvis du har mindre end 15 år til pensionsalderen, stiger fradragsprocenterne i 2019 til 22% og i 2020 til 32%.

Ændringerne betyder en nedsættelse af skatten ved maksimal udnyttelsen på mellem ca. 1.500kr. og ca. 3.700kr. i 2018, afhængigt af hvor lang tid der er til folkepensionen.

Og da begge ændringer har virkning fra 1. januar 2018, giver det jo lidt mere når det skal fordeles de sidste 5 måneder i året.

Aktieselskaber

Fra 1. juli kan du stifte et aktieselskab med en selskabskapital på kr. 400.000.

Som tidligere er kravet til den indbetalte kapital kun 25%, altså nu 100.000 mod tidligere 125.000, såfremt man ved stiftelsen benytter reglerne om delvis indbetaling af selskabskapitalen.

Fra samme dato bliver det også muligt for iværksætterselskaber, i forbindelse med omdannelse til anpartsselskab, at indskyde andre aktiver end kontanter (apportindskud).

Når den samlede værdi af selskabskapital, reserve samt værdien af de indskudte aktiver udgør mindst kr. 50.000 kan selskabet omdannes.

Omdannelsen kræver en vurderingsberetning fra en godkendt revisor.

Iværksætterselskaber kan stadig ikke omdannes til aktieselskaber i første omgang, men skal først omdannes til et anpartsselskab.

Er din bil tilstrækkeligt specialindrettet?

Der er køretøjer, der normalt ikke er omfattet af reglerne om fri bil til rådighed.

Det gælder fx lastvogne, slamsugere, kranvogne, tankbiler og andre specialkøretøjer. Disse køretøjer anses ikke for egnede som alternativ til en privat bil, og privat kørsel i sådanne køretøjer udløser derfor ikke beskatning efter LL § 16, stk. 4.

Specialindrettede køretøjer er biler der almindeligvis er egnede som en privat bil, men som på grund af indretningen mv. ikke er egnet til at træde i stedet for en privat bil.

Disse køretøjer anses ikke for egnede som alternativ til en privat bil, og privat kørsel i sådanne køretøjer udløser derfor ikke beskatning efter LL § 16, stk. 4. Det er en forudsætning, at bilerne ikke må bruges – og rent faktisk ikke bliver brugt – til privat kørsel i øvrigt. Kun de biler, der efter deres art og fremtræden kan bruges som alternativ til en privat bil, er omfattet af LL § 16, stk. 4. Vurderingen er dog konkret.

Beskatning af privat kørsel i særlige køretøjer

Hvis der alligevel køres privat i særlige køretøjer, skal kørslen beskattes med udgangspunkt i LL § 16, stk. 3.

Der skelnes imellem følgende former for privat kørsel:

  • Kørsel mellem hjem og arbejdsplads
  • Privat kørsel i tilknytning til en erhvervsmæssig kørsel
  • Privat kørsel i øvrigt.

SKM2017.504.ØLR (link) samt Højesteretdom (link)

En sag ved Højesteretten har medført, at en skatteyder skulle beskattes af fri bil, på trods af at køretøjet var specialindrettet i forbindelse med skatteyderens arbejde. 

Sagen drejede sig om, hvorvidt en Toyota Hilux pickup, som var ejet af skatteyderens virksomhed og indregistreret til blandet erhvervsmæssig og privat anvendelse, stod til privat rådighed for skatteyderen. Skatteankenævnet havde i sagen fundet, at bilen udelukkende blev benyttet erhvervsmæssigt. Skatteministeriet indbragte afgørelsen for domstolene.

For domstolene accepterede skatteyderen, at Toyotaen stod til privat rådighed. Skatteyderen gjorde imidlertid gældende, at bilen var specialindrettet i en sådan grad, at den ikke kunne anses for egnet som alternativ til en privat bil, idet den blev brugt til de arbejdsopgaver vedkommende udførte for et VVS-selskab. Skatteyderen bestred dog ikke, at der skulle ske beskatning efter de almindelige regler for fri bil, hvis bilen ikke kunne anses for specialindrettet.

Årsagen hertil var, at bilen blev anvendt til kørsel mellem bopælen og virksomhedens adresse, herunder aflevering af datteren i en børnehave, der var beliggende på denne strækning. Det betød, at der på forsædet var installeret en barnestol. 

Landsskatterettens argument

Landsretten bemærkede, at bilen var større end en normal personbil, samt at den i første række var designet til at blive benyttet til andre og mere krævende opgaver end personbefordring. Landsretten fandt dog, at en Toyota Hilux ikke som biltype adskiller sig fra normale personbiler på en så afgørende måde, at den allerede før eventuelle modifikationer kunne anses som uegnet til at blive anvendt som normal bil. Landsretten bemærkede herved, at den omhandlede Toyota da også var indregistreret til delvis privat kørsel. 

Toyotaen var indrettet på en måde, der var hensigtsmæssig for, at skatteyderen kunne udføre sine arbejdsopgaver for VVS-selskabet. I kabinen bag passagersædet var der en reol med værktøj, som var fastmonteret til gulvet og en mindre reol var monteret bag førersædet. I lastrummet var der værktøj, pakker og reservedele, herunder en affugter. Den foretagne arbejdsmæssige indretning af bilen betød imidlertid ikke, at Toyotaen ophørte med at være et egnet alternativ til en privat bil.

Det forhold, at der var et erhvervsmæssigt behov for, at en stor del af bilen var uden reoler, således at der kunne transporteres større arbejdsredskaber, reservedele, grussække mv., betød ikke, at bilen kunne anses for specialindrettet i skattemæssig henseende. Bilen fremtrådte i øvrigt ikke tilsmudset og lugtende, sideruderne var ikke tildækket, og bilen var ikke forsynet med firmalogo eller lignende (dette skyldtes dog, at firmaet var ved at skifte logo på standsnings-tidspunktet).

Landsskatterettens dom

Landsretten anførte herefter, at det forhold, at der var monteret et skuffemodul bag passagersædet og en rengøringsvenlig bundplade, ikke medførte, at Toyotaen derved ophørte med at være et egnet alternativ til en privat bil. Heller ikke det forhold, at der angiveligt var et erhvervsmæssigt behov for, at størstedelen af bilen forblev umøbleret, kunne indebære, at bilen måtte anses for specialindrettet. Endelig lagde landsretten vægt på, at bilen ikke fremtrådte tilsmudset og lugtende, at sideruderne ikke var dækket til, og at den ikke var forsynet med firmalogo eller lignende.

Skatteministeriet fik derfor medhold i, at skatteyderen skulle beskattes af værdien af fri bil.

Højesterets dom

Af de grunde, der er anført af landsretten, og da det er uden betydning, om der tillige måtte have været fastmonteret en mindre reol med hylder bag bilens førersæde, stadfæster Højesteret dommen.

Hvad betyder det for dig?

Det er dig der skal bevise, at bilen ikke kan anses for at være egnet til privatkørsel, hvis du stoppes af SKAT. Vær derfor opmærksom på, om din erhvervsbil i skattemæssig forstand kan anses for at være specialindrettet i en sådan grad, at den ikke kan anses for at være egnet til privatkørsel, så du derved ikke skal beskattes af værdien af fri bil. 

Momspligt hos honorarmodtagere

Når man taler skat og moms, skelnes der mellem lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, der i store træk er det samme i skat og moms. Men hvordan behandles honorarmodtagere (B-indkomst) i momslovgivningen?

Skattemæssigt anses honorarindtægter som B-indkomst, og derfor skal honorarmodtagere selv beregne skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Momsmæssigt findes begrebet honorarmodtager ikke. Da der kun skelnes mellem lønmodtagere (A-indkomst) og selvstændigt erhvervsdrivende (selvstændig økonomisk virksomhed), anses honorarmodtagere for at være sidstnævnte, og omfattes derfor af momsloven og eller lønsumafgiftsloven.

I SKM2016.343.SR anerkendte Skatterådet, at en blogger der offentliggjorte blogindlæg om sko og tøj, og som løbende modtog honorar herfor, at der var tale om B-indkomst i skattemæssig forstand, men at hun momsmæssigt blev anset for at drive selvstændig økonomisk virksomhed.

Det betyder, at der skal ske en selvstændig momsmæssig vurdering af honorarmodtagere i forhold til momsloven og lønsumafgiftsloven.

Hvordan foretages den momsmæssige vurdering?

Eftersom en honorarmodtager momsmæssigt anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed, skal der ske en konkret vurdering af karakteren af de foretagne aktiviteter. Såfremt de er omfattet af momsfritagelserne i momslovens §13, skal der foretages en vurdering af, om der i stedet af pligt til at betale lønsumafgift.

Momsfritagelsen omfatter bl.a.:

  • Skuespillere, musikere, og andre scenekunstnere
  • Journalister, journalistisk virksomhed (herunder bloggere)
  • Foredragsholdere (uden karakter af undervisning)
  • Forfattere og oversættere (i visse tilfælde)

Hvis et honorar dækker over kunstnerisk virksomhed, er det fritaget for moms OG lønsumafgift.

Honorarmodtagere der udfører undervisningsopgaver, er som udgangspunkt fritaget moms efter §13 (stk. 1, nr. 3), men skal derimod betale lønsumafgift, hvis grundlaget (lønsum+overskud) overstiger 80.000kr. årligt. Der er visse fritagelser, herunder for almen undervisning, i §13.

Eksempelvis vil en personlig træner, som er momsfri efter den særlige momspraksis vedr. legemsøvelser være omfattet af lønsumafgiftspligten, selvom vedkommende er honorarmodtager.

Hvis en ydelse ikke er omfattet af fritagelserne, skal honorarmodtageren momsregistreres og afregne moms af ydelsen. Det gælder konsulenthonorarer, og i nogle tilfælde undervisning, som ikke har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning.

Hvis de årlige honorarindtægter kan holdes under momslovens bagatelgrænse på 50.000kr., kan momsregistrering undlades.

Er du i tvivl om du er berettiget til fritagelse jf. momslovens §13, kan du kontakte din revisor for at høre nærmere herom.

Nyheden er inspireret af nyhedsbrev nr. 3 2018 fra morgenmoms.dk 

Læs SKM2016.343.SR her

Skal du betale skat af dine bitcoins?

Skatterådet har taget stilling til, om du skal betale skat af dine bitcoins.

Skatterådet, som er den øverste administrative myndighed for SKAT, har i en ny afgørelse slået fast, at hvis du er dansk skatteborger og har solgt bitcoins, så skal du betale skat af din gevinst. Men omvendt kan du også få fradrag for et tab. Det betyder, at den virtuelle kryptovaluta nu får sit eget nummer i Skats selvangivelse.

– Hvis du har solgt bitcoins med gevinst for øje, så skal du betale skat af gevinsten. Men hvis du har købt bitcoins og bruger dem som betalingsmiddel, så er du ikke skattepligtig, siger formand for Skatterådet Hanne Søgaard Hansen.

Afgørelsen kommer på baggrund af et spørgsmål fra en borger, der har skrevet til Skat, at han den 21. juni 2017 har købt 16 bitcoins på en europæisk bitcoin-børs ved navn Bitstamp.com.

Derefter ville han gerne vide, om gevinsten ved salg af bitcoins skal på indkomstopgørelsen, og om et eventuelt tab er fradragsberettiget.

Det er første gang, at Skatterådet har haft lejlighed til at tage stilling til, hvorvidt der var tale om spekulation ved køb og salg af bitcoins.

Skatterådet lægger til grund for afgørelsen, at bitcoins er let omsættelige og alene findes elektronisk. De har ikke nogen praktisk anvendelsesmulighed på samme måde, som andre formuegoder, eksempelvis malerier.

– Bitcoins bærer præg af, at hvis du køber dem, så er det med henblik på at sælge dem, siger Hanne Søgaard Hansen.

– Men man er nødt til at set på den konkrete situation. Er det for at sælge eller for at bruge bitcoins som betalingsmiddel?

Spekulation behøver derfor ikke være hovedformålet for købet af bitcoins, for at gevinst eller tab er skattepligtig. Hvis man har fået gevinst af salg af bitcoins, vil den være skattepligtig som personlig indkomst. Tab kan til gengæld trækkes fra som et ligningsmæssigt fradrag.

I de seneste måneder har bitcoin mødt modstand fra myndigheder verden over. Herhjemme advarede Nationalbanken i december danskerne mod at købe bitcoins, som ikke er en del af det etablerede finansmarked og handles uden dets regelsæt og tilsyn.

Du kan læse mere hos…

DR som har bragt nyheden her

Og hos Børsen her

Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag

Du kan vælge at få dine efterlønsbidrag udbetalt skattefrit i perioden 1. januar til 30. juni 2018, hvis du ikke længere ønsker at være med i efterlønsordningen.

Du skal dog være opmærksom på, at såfremt du vælger at få udbetalt dit efterlønsbidrag, kan du ikke på et senere tidspunkt gøre brug af efterlønsordningen eller optjene skattefri præmie. Du fraskriver dig samtidigt retten til seniorjob og retten til flexydelse.

Selvom det kan virke fristende at tage imod den skattefri udbetaling nu, er det vigtigt at tænke sig godt om, da det kan blive dyrt for dig i sidste ende.

Beregninger fra Danske A-kasser (brancheorganisation for a-kasser i Danmark) viser, at en 60-årig med 106.000 kroner på sin efterlønskonto risikerer at gå glip af 40.000 kr. ved at få udbetalt efterlønsbidraget. Men det er ikke kun de 60-årige, der kan miste penge ved at hæve pengene nu. Hvis du arbejder helt, til du når pensionsalderen, får du en skattefri præmie på det tidspunkt, som for mange er mere værd.

Du bør også overveje en række personlige forhold, som har betydning for dit valg, for eksempel din risiko for nedslidning som følge af dit erhverv, og dine økonomiske forhold.

Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag?

Efterlønsbidrag kan udbetales skattefrit fra den 1. januar til og med 30. juni 2018. De bidrag, du har indbetalt for perioden frem til 22. juni 2017, kan udbetales skattefrit. Senere indbetalte bidrag vil blive fratrukket 30% i afgift til staten.

Betingelser for udbetaling

Du skal opfylde tre betingelser for at kunne få udbetalt dit efterlønsbidrag.

  1. Du skal i perioden 1. januar – 30. juni 2018 skriftligt bede din a-kasse om udbetaling.
  2. Du må ikke have nået din folkepensionsalder, når ansøgningen modtages i a-kassen.
  3. Du skal skriftligt fravælge efterlønsordningen.

Hvor meget kan du få udbetalt?

Beløbet afhænger af perioden, du har indbetalt bidrag, og om du har haft bidragsfri perioder.

Eksempler fra FOA

Beløbene er vejledende og efter fradrag for afgift. Har du i perioden både betalt efterlønsbidrag som fuldtids- og deltidsforsikret, vil beløbene være anderledes. Har du gæld til en a-kasse modregnes den i udbetalingen.

  • Er du født i 1958, og har du betalt til efterlønsordningen uafbrudt fra 1. april 1999 – 31. december 2017, vil du få ca. 109.000 kroner.
  • Er du født i 1963, og har du betalt til efterlønsordningen uafbrudt fra 1. juli 1999 – 31. december 2017, vil du få ca. 108.000 kroner.
  • Er du født i 1975, og har du betalt til efterlønsordningen uafbrudt fra 1. januar 2008 – 31. december 2017, vil du få ca. 59.000 kroner. Som deltidsforsikret ca. 39.000 kroner.
  • Er du født i 1983, og har du betalt til efterlønsordningen uafbrudt fra du fyldte 30 år fx den 1. juli 2013 – 31. december 2017, vil du få udbetalt ca. 26.000 kroner.

Eksempler er fundet her.

Hvis du vil vide mere, kan du altid kontakte både din revisor og din a-kasse for at høre om dine muligheder.

BoligJobordningen bliver permanent

Regeringen er sammen med Dansk Folkeparti blevet enige om at gøre BoligJobordningen permanent.

Det betyder, at danskerne også fremover kan få fradrag for bl.a. rengøring i hjemmet og håndværksydelser til energirenovering af boligen.

Som en del af finansloven for næste år er regeringen og Dansk Folkeparti blevet enige om at bruge ca. 445 mio. kr. årligt på at videreføre BoligJobordningen som en permanent ordning.

BoligJobordningen udløb ved udgangen af 2017, men nu har man valgt at forlænge den i en tilpasset udgave. Som udgangspunkt er der fortsat at finde 2 slags ydelser: Serviceydelser og håndværksydelser. Fradraget for serviceydelser – herunder rengøring og børnepasning – fastholdes uændret, mens visse håndværksydelser udgår, heriblandt energirådgivning, solafskærmning af vinduer og glasdøre, fjernelse af asbest, m.m.

Derudover tilføjes nye muligheder for fradrag, bl.a. ved installation af tyverialarm i hjemmet.

Skatteminister Karsten Lauritzen udtaler: ”Vi har set, at flere hundredetusinde danskere benytter fradraget til at få hjælp med fx at gøre rent derhjemme, så de kan få mere tid til at være sammen med deres børn. Og regeringen vil meget gerne hjælpe børnefamilierne med at få en lettere hverdag. Derfor er det en god håndsrækning til alle danskere, at vi nu gør BoligJobordningen permanent”.

Med den nye og permanente BoligJobordning fastholdes loftet for fradrag for serviceydelser som fx rengøring på 6.000 kr. om året. Fradraget svarer til, at der trækkes ca. 25 pct. fra lønudgifterne på regningen.

Derudover kan danskerne fremover få et skattefradrag på op til 12.000 kr. for en række håndværksydelser som fx udskiftning af ruder, vinduer og døre samt tilslutning til bredbåndsnettet.

Den nye ordning gælder for arbejde udført fra og med den 1. januar 2018.

Du kan læse den fulde pressemeddelelse fra Skatteministeriet her.

Registrering af reelle ejere

Den 1. december 2017 udløb fristen for at registrere reelle ejere. Nåede du det ikke? Se her, hvad du kan gøre.

Siden maj 2017 har virksomheder været pålagt at skulle registrere deres reelle ejere hos Erhvervsstyrelsen. Selvom fristen er overskredet, opfordres der fortsat til at få det gjort hurtigst muligt.

Bedre sent end aldrig

Omkring 75 procent af de virksomheder, der er omfattet af reglerne, havde den 1. december 2017 foretaget registrering af reelle ejere. Erhvervsstyrelsen opfordrer de sidste til at få bragt registreringen på plads hurtigst muligt via Virk Indberet.

Ledelsens ansvar

Virksomhedens ledelse har ansvaret for at identificere og registrere oplysningerne om de reelle ejere. Sker det ikke, risikerer virksomheden en bøde.

Virksomheden skal løbende sørge for at opdatere oplysningerne om reelle ejere. Og det skal ske hurtigst muligt efter, at ændringerne sker.

Vær opmærksom på, at nogle virksomheder skal registrere både reelle ejere og de såkaldte legale ejere. Oplysninger om virksomhedens reelle ejere skal registreres, selv om virksomheden tidligere har registreret oplysninger om virksomhedens legale ejere.

Hvorfor registrere reelle ejere?

Kravet om at registrere reelle ejere skal skabe øget gennemsigtighed i ejerstrukturer og bunder i hvidvaskregler, som trådte i kraft i maj 2017.

Det skal medvirke til at forhindre hvidvask, terrorfinansiering og skatteunddragelse.


Læs mere på Erhvervsstyrelsens hjemmeside her

Nu er det jul igen, har du husket reglerne for julegaver?

Julen står for døren, men hvad er det nu lige, du som arbejdsgiver skal huske omkring julegaver og ferielukning mellem jul og nytår?



Julegaver

Både arbejdsgiver og medarbejder skal være opmærksom på de grænser, der gælder for gaver (og julegaver). Hvis det samlede beløb af gaver fra arbejdsgiver årligt overstiger 1.100 kr., så skal alt beskattes. Det er dermed ikke kun overskridelsen der skal beskattes, men hele beløbet.

For julegaver gælder en undtagelse, så julegaver ikke bliver beskattet så længe de ikke overstiger 800 kr. Hvis medarbejderen ikke har modtaget andre gaver eller personalegoder i årets løb, kan der dog gives skattefri gaver for helt op til 1.100 kroner.

Værdien af julegaverne tæller stadig med i forhold til, om det samlede beløb overstiger grænsen på 1.100 kr.

Det betyder, at hvis man som medarbejder har modtaget gaver for sammenlagt 1.400 kr. i løbet af et år, hvoraf julegaven udgør 800, så vil medarbejderen skulle beskattes af 400 kr.

Har julegaven kostet 810 kr., og man i en anden anledning har fået gaver for 300 kr., vil man skulle beskattes af alle 1.110 kr., da julegaven overstiger grænsen på 800kr., og det samlede beløb overstiger 1.100kr.

Arbejdsgiveren har pligt til at opgive beløbet til SKAT, og kan trække udgiften fra som driftsomkostning. Hvis gaven gives i kontakter eller gavekort, er hele beløbet skattepligtigt uanset størrelsen på gaven.

Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at reglerne ikke gælder for hovedaktionærer, der begaver sig selv, da det i stedet vil være en konkret vurdering af den enkelte situation.

Du kan læse meget mere om reglerne for beskatning af gaver lige her 

Ferielukket mellem jul og nytår

Hvis virksomheden holder lukket mellem jul og nytår, skal det varsles overfor medarbejderne senest en måned før ferien begynder.

De medarbejdere der har optjent mere end 15 feriedage hos virksomheden, har krav på at få sædvanlig løn for de dage der holdes ferielukket. Det er virksomhedens opgave at sikre sig, at medarbejderen reserverer feriedage til lukkeperioden.

De medarbejdere der har optjent mindre end 15 feriedage hos virksomheden, kan ikke stille krav om sædvanlig løn for lukkeperioden.

Du kan læse mere om tvungen ferie mellem jul og nytår lige her