Ny ferielov: få styr på indberetningen inden 1. september

/i /af

Overgangsår, fratrædelsesdatoer, brutto- og nettoferiepenge. Der bliver nok at holde styr på, når der skal indberettes feriepenge efter den 1. september 2019. Her går vi nemlig ind i et overgangsår i forhold til den nye ferielov.

Overgangsåret inden den nye ferielov står snart for døren, og det betyder, at du skal være ekstra opmærksom, når du indberetter feriepenge fra den 1. september. På Skattestyrelsens hjemmeside kan du allerede nu læse, hvad den nye ferielov betyder for din indberetning af feriepenge til eIndkomst. Her kan du finde vejledning om overgangsåret fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020.

Feriepenge – nu kan de også være brutto

Indtil nu har feriepenge altid skullet indberettes som nettoferiepenge, dvs. efter skat. Fra den 1. september skal du være opmærksom på, om de skal indberettes brutto eller netto. Det betyder, at det bliver ekstra vigtigt at have styr på medarbejdernes lønperioder, overenskomster og fratrædelsesdatoer for at kunne indberette korrekt

Læs mere på skats hjemmeside..Ny ferielov: få styr på indberetningen inden 1. september

Nye regler for revisorers efteruddannelse

/i /af

Med den nye efteruddannelsesbekendtgørelse reduceres de fagområder som revisor skal tage efteruddannelse inden for fra 3 til 2 således, at fagområderne fremadrettet er:

  • Revisions- og erklæringsområdet
  • Anden relevant lovgivning og faglige standarder
  • Fagområdet ”Indirekte og direkte skatter” udgår som selvstændigt fagområde, men er indeholdt i ”Anden relevant lovgivning og faglige standarder”.

Inden for de 2 fagområder gives der i bekendtgørelsen flere eksempler på, hvad der kan medregnes som efteruddannelse. Eksempelvis er digitalisering, ledelse, hvidvasklovgivning og reglerne om persondatabeskyttelse nu positivt nævnt som emner, der kan medtages som efteruddannelse.

Fra den 3-års periode der begynder den 1. januar 2021, skal revisor vælge mellem 2 alternativer til opfyldelse af efteruddannelseskravet.

Læs mere hos Erhvervsstyrelsen

Nu er de nye regler om moms på gavekort trådt i kraft

/i /af

Fra 1. juli 2019 skal de fleste virksomheder, der sælger gavekort, til at opkræve momsen allerede ved udstedelsen.

Folketinget vedtog i december nye regler om den momsmæssige behandling af vouchers (gavekort), efter EU’s direktiv, der skal eliminere uens momsregler på tværs af medlemslandene. Hidtil har virksomheder skulle opkræve moms ved indløsningen af gavekort, og ikke som det bliver fremadrettet, ved udstedelsen.

De nye regler medfører, at der med virkning fra den 1. juli 2019 skal der sondres mellem gavekort til ét formål, som er momspligtige på salgstidspunktet, og gavekort til flere formål, som behandles på samme måde, som praksis er i dag, altså med betaling af moms i forbindelse med indløsning.

Gavekort til ét formål

Et gavekort til ét formål er gavekort, som kun kan anvendes i ét land, og som kun kan anvendes til køb med samme momssats. Eftersom Danmark kun har én momssats, vil det betyde, at mange forretninger og kæder skal betale moms, når de sælger et gavekort. Salget vil udgøre en momspligtig forudbetaling for en vare/ydelse.

Til gengæld skal der ikke betales moms, når kunden indløser sit gavekort til et momspligtigt køb.

Selv om et gavekort ikke indløses, kan momsen ikke føres tilbage. Når der er tale om en forudbetaling, har kunden erhvervet ret til sit køb, og har selv valgt, ikke at benytte sig af denne ret.

Gavekort til flere formål

Hvis et gavekort kan anvendes til momsfrie køb, jf. momslovens § 13, kan anvendes til køb af aviser, hvor momssatsen er 0, eller kan anvendes i andre lande, vil der være tale om gavekort til flere formål. Dermed skal de sælges uden moms. Momsen afregnes når og hvis gavekortet indløses til et momspligtigt indkøb.

Det betyder samtidig, at der ikke skal afregnes moms, hvis et gavekort ikke indløses og dets pålydende værdi indtægtsføres.

Ovenstående er et uddrag af artikel af Søren Engers Pedersen, bragt i Respons – Oktober 2018.

Færre skal betale “bamse-afgift”

/i /af

Grænsen, for hvornår der skal betales gevinstafgift, hæves

En lovændring har hævet grænsen for, hvornår der skal betales afgift af varegevinster af en række spil og konkurrencer.

Grænsen, for hvornår der skal betales afgift af varegevinster, blev hævet den 1. januar 2019 fra DKK 200 til DKK 750 pr. 1. januar 2019.

Ændringen sker for varegevinster i almennyttige lotterier, spil i forbindelse med offentlige forlystelser samt gevinster i konkurrencer og spil uden indsats.

En række af de virksomheder, som i dag skal betale gevinstafgift i forbindelse med Facebook-konkurrencer m.v., kan derfor slippe for registrering, når varens eller ydelsens værdi ikke overstiger DKK 750.

Gevinstafgiften af spil har hidtil skulle afregnes hver måned og efter lovændringer skal udbydere af spil i forbindelse med offentlige forlystelser fra d. 1. april 2019 opgøre, angive og indbetale gevinstafgiften kvartalsvis

Reglerne fremadrettetFremover vil der skulle betales gevinstafgift af en pengegevinst, når præmien er over DKK 200. Mens der først skal betales gevinstafgift af varer eller ydelser, når handelsværdien er over DKK 750.

Gevinstafgiften er 17,5%.

Andre ændringerHidtil har gevinstafgiften af spil i forbindelse med offentlige forlystelser skulle angives og afregnes hver måned.

Efter lovændringen skal udbydere af spil i forbindelse med offentlige forlystelser fra d. 1. april 2019 alene skulle opgøre, angive og indbetale gevinstafgiften kvartalsvis.

Læs mere her

Er din virksomhed klar til Brexit?

/i /af

Erhvervstyrelsen har lanceret en tjekliste i forbindelse med Brexit, til dig der handler med England. 

Sådan kommer du i gang

  • Besvar spørgsmål relevant for din virksomhed.
  • Baseret på dine svar får du en oversigt over opmærksomhedspunkter, som kræver yderligere forberedelse og handling fra din virksomheds side.


Du kan teste om din virksomhed er klar her.

Lovforslag om elektronisk fakturering vedtaget

/i /af

Ny lov gør det lettere for virksomheder at sende elektroniske fakturaer på tværs af EU-medlemlande  

Nyt lovforslag om elektroniske fakturering ved offentlige udbud er nu vedtaget i folketinget. Loven stiller krav om, at de offentlige myndigheder og institutioner skal kunne modtage elektroniske fakturaer efter en ny europæisk standard.

Nye fordele for virksomheder

Det vil være en fordel for virksomheder som handler med andre europæiske myndigheder at anvende den europæiske standard, da de vil kunne fakturere på samme måde i hele EU. Den europæiske standard er udviklet, så den også kan anvendes til elektronisk fakturering, når virksomhederne handler med hinanden. Standardiseringen af faktureringen i EU´s indre makred gør det derfor nemmere for virksomheder at handle på tværs af EU – både med de offentlige myndigheder samt andre virksomheder.

Frivilligt for virksomheder 

Virksomheder der handler med danske myndigheder eller institutioner kan nu frit vælge, om de vil sende en elektronisk faktura i overensstemmelse med den eksisterende danske standard eller i stedet benytte den nye europæiske standard, og ligeldes ikke have øgede omkostninger ved lovforslaget.

Implementering

Anvendelsen af den europæiske e-fakturastandard implementeres gradvist blandt danske offentlige myndigheder. Den 18 april 2019 vil den være gældende for statslige myndigheder og indkøbscentraler, mens den for regionale, kommunale og andre decentrale ordregivere vil være gældende 18. april 2020. 

Læs mere her 

Skattekontoen: Husk 5 dages-reglen, når du indberetter og betaler

/i /af

Når du indberetter moms, A-skat, AM-bidrag mm. for din virksomhed, skal du huske at skelne mellem indberetningsfristen og betalingsperioden. Du må meget gerne indberette i god tid før fristen, men betalingen via Skattekontoen skal først ske til selve fristen, eller tidligst fem hverdage før. Ellers bliver pengene tilbagebetalt.

Skattekontoen 5dagesregel grafik askat dec

Ifølge Opkrævningsloven må myndigheder som Skattestyrelsen ikke beholde virksomhedernes penge mere end fem hverdage – derefter skal vi tilbagebetale dem. Der er heldigvis flere måder at undgå at betale for tidligt:

A. Sæt betalingsdatoen til max fem hverdage før fristen

Hvis du betaler via netbank, kan du selv sætte betalingen til at ske på selve fristdatoen, eller max fem hverdage før.

B. Opret betalingsaftale ved Nets Leverandørservice

Du kan tilmelde dig automatisk betaling via NETS Leverandørservice – så trækkes pengene automatisk først til fristen.

C. Hæv grænsen for udbetaling på din Skattekonto

Du kan hæve udbetalingsgrænsen på din Skattekonto (op til 200.000 kr.). Er beløbet, du indbetaler, mindre end din udbetalingsgrænse, bliver beløbet ikke tilbagebetalt.

Se mere på skat.dk/skattekontoen 

Skattekontoen giver dig et samlet overblik over dine indberetninger, opkrævninger og ind- og udbetalinger til og fra SKAT. Det er også her, du fastsætter udbetalingsgrænsen.

Moms- og skattetjekket sparer tid og giver større tryghed

/i /af

Små og mellemstore virksomheder kan lade en revisor eller skattefaglig rådgiver gennemgå deres regnskab i forbindelse med selvangivelsen. Formålet med moms- og skattetjekket er at rette typiske fejl. Det giver virksomhederne en tryghed og frigør tid til andre opgaver.

Inden virksomheder indberetter selvangivelsen, kan de få et moms- og skattetjek. Det er en ydelse, som revisorer eller skattefagligere rådgivere udbyder på baggrund af en række forslag til arbejdshandlinger fra Skattestyrelsen. Tjekket betrygger virksomhederne i, at de har undgået de mest gængse fejl. Det sparer dem også for tid samtidig med, at det giver adgang til forskellige muligheder hos Skattestyrelsen.

Spar lidt tid på moms og skat

Der er en lang række områder, som kan give anledning til fejl på virksomhedens selvangivelse. Det kan være svært at føle sig sikker på, at man indberetter efter reglerne.

Mange virksomheder tager sig selv tid til at indberette, og andre får i stedet ekstern revision af alle forhold. Men de, der vil spare lidt tid og betrygges i, at de indberetter korrekt, kan få et moms- og skattetjek.

moms og skattetjek



Få rettet de typiske fejl af en fagkyndig

Moms- og skattetjekket er en gennemgang af de områder inden for moms og skat, hvor der typisk sker fejl. Virksomheden får en revisor eller anden skattefaglig rådgiver til at tjekke en lang række arbejdsgange igennem.

Dette giver virksomhederne en større tryghed for, at de betaler den korrekte skat og moms – hverken for meget eller for lidt.

Virksomhederne får hotline til Skattestyrelsen

Når moms- og skattetjekket er gennemført, får virksomheden adgang til forskellige muligheder hos Skattestyrelsen. Man får fx en telefonisk hotline til en medarbejder i Skattestyrelsen, som kender virksomheden.

Derudover vil Skattestyrelsen proaktivt henvende sig til virksomheden forud for afgørelser. Det kan også være i forbindelse med sagsbehandling, eller hvis virksomheden har overset en indberetningsfrist.

Orden i moms og skat som markedsføringsplatform

Virksomhederne i ordningen kan vise offentligt, at deres moms- og skatteforhold er blevet gennemgået. Det vil bl.a. fremgå af Skattestyrelsens hjemmeside, at virksomheden deltager i ordningen.

De virksomheder, der benytter moms- og skattetjekket i dag, beskriver dette som en særlig fordel, der gavner relationen til kunder og samarbejdspartnere.

moms og skattetjek 2

Sådan tilmelder du din virksomhed:

  1. Kontakt en revisor eller en skattefaglig rådgiver
  2. Revisoren eller den skattefaglige rådgiver foretager moms- og skattetjekke
  3. Revisor eller den skattefaglige rådgiver indsender en erklæring via skat.dk/moms-skattetjek 
  4. Virksomheden modtager en velkomstmail fra Skattestyrelsens hotline. 

Læs mere om ordningen på www.skat.dk/moms-skattetjek

Snerydning på arbejdspladsen – dit ansvar?

/i /af

Vintersæsonen står for døren, og det betyder kulde, regn, sne og slud. I den forbindelse bør virksomheder sikre sig, at der på arbejdspladsen er taget de nødvendige skridt for at sikre sig mod glat føre.

De fleste kender til det ansvar, man som grundejer har for, at fortove og stier, herunder havegange, trapper, gårdspladser mv. til ens ejendom glatførebekæmpes og sneryddes, så det er sikkert at færdes. Sne skal ryddes hurtigst muligt efter snefald, og der skal træffes sikkerhedsforanstaltninger mod glat føre, såsom at strø grus, sand eller lignende på færdselsarealet.

Men som arbejdsgiver har du også et ansvar for, at medarbejdere og udefrakommende kan færdes sikkert på arbejdspladsen. Ifølge arbejdsmiljøloven skal arbejdsgiveren sørge for, at alt arbejde udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. I vintersæsonen indebærer det, at man skal iværksætte de nødvendige foranstaltninger til vintervedligeholdelse. Det gælder også det areal, der fungerer som adgangsvej til arbejdspladsen.

Det kan derfor være en god idé at tage stilling til følgende forhold:

  • Skal der iværksættes glatføreforanstaltninger, og hvor?
  • Hvis ja, hvad skal der gøres? Er der brug for snerydning, saltning, grusning, afspærring el. lign?
  • Hvornår på døgnet skal det gøres? Først på dagen, sidst på dagen?
  • Skal der være særlige instrukser til medarbejderne omkring glat føre på arbejdspladsen?
  • Skal der være særlige instrukser til medarbejderne omkring glat føre udenfor arbejdspladsen, fx ved kundebesøg, eller anden udendørs-færdsel i arbejdstiden?

Du kan desuden som arbejdsgiver blandt andet gøre følgende for at forebygge ulykker:

  • Opfordre medarbejdere til at tage skridsikkert fodtøj på i arbejdstiden
  • Sørge for at køretøjer har vinterdæk der er særligt egnede til glat føre
  • Vælge ruter hvor der ryddes sne og saltes

Hvis arbejdsgiveren tilsidesætter den særlige pligt det er at sørge for, at medarbejderne kan færdes sikkert på områder, (1) som benyttes under udførelse af arbejdet, og (2) som udgør en umiddelbar adgangsvej til arbejdspladsen, kan arbejdsgiveren pådrage sig et erstatningsansvar, hvis en medarbejder kommer til skade ved fald eller lignende.

Det gælder dog ikke arealer såsom parkeringspladser hvor virksomheden IKKE ejer området, og som ikke benyttes under udførelse af arbejdet eller udgør en umiddelbar adgangsvej til arbejdspladsen. Ansvar for vintervedligeholdelse af disse områder er omfattet af reglerne om det almindelige grundejeransvar.

I kan læse mere om arbejdsmiljø og ansvar hos Dansk Erhverv, hvor nyheden er fra, her.

Sidste chance for at registrere reelle ejere

/i /af

Virksomheder risikerer tvangsopløsning på grund af manglende registrering af reelle ejere.

Danske virksomheder fik i maj 2017 pligt til at registrere deres reelle ejer. Det skete for at styrke indsatsen mod hvidvask og finansiering af terrorisme ved at sikre en øget gennemsigtighed i ejerforhold på erhvervsområdet.

Erhvervsstyrelsen har siden da gennemført en omfattende informationsindsats for at få de virksomheder, der er omfattet af reglerne, til at registrere deres reelle ejere. Langt de fleste virksomheder (96,5%) har nu gennemført registreringen, men nogle mangler stadig.

I juli 2018 fik Erhvervsstyrelsen mulighed for at tvangsopløse de virksomheder, der stadig ikke har registreret deres ejerforhold om reelle ejere.

Tvangsopløsningen varsles 4 uger inden oversendelsen

I øjeblikket udsendes der derfor breve om tvangsopløsning til de A/S, ApS, IVS, P/S, F.M.B.A., S.M.B.A., A.M.B.A. og erhvervsdrivende fonde, som endnu ikke har registreret deres reelle ejere. Der er i alt tale om ca. 11.000 virksomheder.

Virksomhederne får her et varsel på 4 uger til at registrere deres reelle ejere.

Hvis de efter fristens udløb stadig ikke har registreret oplysningerne om deres reelle ejere, vil Erhvervsstyrelsen sende virksomheden til tvangsopløsning hos skifteretten.

Registrer ejerforhold på Virk Indberet her

Læs mere om registrering af reelle ejere

Her kan du læse mere om reelle ejere.

Husk at:

  • De omfattede virksomheder både skal registrere reelle og legale ejere.
  • En person kan godt være både reel og legal ejer i samme virksomhed. Begge forhold skal registreres.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Kontakt Erhvervsstyrelsen på deres kundecenter: tlf. +45 72 20 00 30

Meddelelsen er delt fra Erhvervsstyrelsens hjemmeside, og den oprindelige pressemeddelelse kan læses her.