Kan teambuilding føre til beskatning af medarbejderne?

Når arbejdsgiveren betaler for et arrangement uden fagligt indhold, skal medarbejderne beskattes heraf. Et skattepligtigt arrangement kan dog være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder.

Medarbejdere beskattes som hovedregel ikke af faglige arrangementer, herunder teambuilding. Er det faglige indhold underordnet, skal der dog ske beskatning.

Indholdet af arrangementet afspejler generelt, om der er tale om et fagligt arrangement.

I situationer med teambuilding, kan det være svært at afgøre, om der er et fagligt indhold eller ej. Ved vurderingen heraf, kan der lægges vægt på:

  • hvor længe arrangementet varer
  • om der er tilknyttet en teambuilding-instruktør
  • hvor det foregår og
  • hvilke aktiviteter, der indgår.

Et eksempel på et arrangement, hvor teambuilding er hovedformålet, kunne være et dagsarrangement tilknyttet en teambuilding-instruktør, hvor medarbejderne laver forskellige teambuilding-aktiviteter ud fra instruktørens anvisninger. Arrangementet foregår i et naturområde. Der er almindelig forplejning under arrangementet. Formålet med arrangementet er at styrke samarbejdet medarbejderne imellem på tværs af daglige samarbejdspartnere, således at medarbejderne har lettere ved at henvende sig til kollegaer, de normalt ikke arbejder sammen med.

Dette arrangement har en kortere varighed, hvor der er tilknyttet en instruktør (en instruktør er dog ikke et krav), det foregår et sted, hvor det er naturligt at afholde sådan et arrangement, og aktiviteterne er relevante for emnet. Med udgangspunkt i ovenstående skal medarbejderne ikke beskattes af arrangementet.

Et eksempel på et arrangement, hvor teambuilding ikke er hovedformål, kunne være et arrangement, hvor arbejdsgiveren inviterer en gruppe ansatte på skiferie af fire dages varighed. Medarbejderne bliver på turen inddelt i hold efter skifærdighed og bliver undervist af en skiinstruktør. Formålet med turen er at gøre arbejdspladsen attraktiv for at fastholde medarbejdere og at bringe medarbejderne tættere på hinanden.

Dette arrangement har en længere varighed (4 dage), det foregår i udlandet, aktiviteterne er ikke målrettet teambuilding, og der er ikke tilknyttet en teambuilding-instruktør. Derfor skal medarbejderne beskattes af sådan et arrangement, idet skirejsen vil blive anset som et skattepligtigt personalegode for medarbejderne. Det faglige indhold vil blive anset som værende af underordnet karakter.

Derfor bør arbejdsgiver altid på forhånd undersøge, om et teambuilding-arrangement kan få skattemæssige konsekvenser for medarbejderne.

Skatten i 2016

Skatteministeriet har offentliggjort de nye beløbsgrænser for blandt andet personfradrag, beskæftigelsesfradrag, skattefrie godtgørelser og topskat i 2016. De er alle steget en lille smule.

Beløbsgrænserne i skattelovgivningen reguleres med en procentsats svarende til udviklingen i årslønnen for arbejdere og funktionærer (ekskl. bidrag til arbejdsmarkedspensioner og ATP) to år forud for de pågældende finansår. Dette betyder, at beløbsgrænserne i 2016 er blevet reguleret efter lønudviklingen i 2014. Som følge af skattereformen fra 2012, hæves enkelte beløbsgrænser ekstraordinært.

For de personer, der bor i kommuner, hvor kommuneskatten hæves i 2016, vil de generelt små skattemæssige reguleringer næppe kunne mærkes.

Topskattegrænsen hæves til 467.300 kroner, hvilket isoleret set giver en skattelettelse på 1.215 kroner til dem, der ligger over grænsen.

Der sker ligeledes en stigning i det maksimale beskæftigelsesfradrag, idet det ændres fra 26.800 kroner til 28.000 kroner.

Personfradraget til voksne stiger fra 43.400 til 44.000 kroner, og personfradraget for unge under 18 år stiger fra 32.600 til 33.000 kroner.

Grænsen for det maksimale fradrag for indskud på ratepension og ophørende alderspension hæves fra 51.700 til 52.400 kroner. På aldersopsparingsordninger kan der maksimalt årligt uden fradragsret indskydes 28.900.

Det maksimale fradrag for gaver til almenvelgørende institutioner mv. stiger fra 15.000 til 15.200 kroner.

Grænsen for afgiftsfrie gaver til nærtstående (børn og børnebørn) hæves med 800 kroner, hvilket giver en ny grænse på 61.500 kroner. Bundfradraget ved gaver til svigerbørn stiger fra 21.200 til 21.500 kroner i 2016.

Hvis man har fri telefon på sin arbejdsplads, vil det skattepligtige beløb i 2016 være 2.700, hvilket er en stigning på 100 kroner i forhold til 2015.

Beløbsgrænsen for den skattefrie julegave fra arbejdsgiver vil fortsat være 800 kroner i 2016, og den skattefrie bagatelgrænse for personalegoder ændres heller ikke i 2016, idet den fortsat vil være 1.100 kroner. Dog hæves bagatelgrænsen for personalegoder, der er stillet til rådighed overvejende af hensyn til arbejdet, til 5.800, hvilket er en stigning på 100 kroner.

Dette var blot et udpluk af de beløbsgrænser i skattelovgivningen, der reguleres efter personskattelovens § 20 – 2015-2016. Se flere ændringer her.

Hvornår skal konkursboer momsregistreres?

Konkursboer, som ikke har været momsregistreret, har førhen kunnet udskyde momsafregningen til den afsluttende behandling af konkursboet i skifteretten. SKAT har ændret denne praksis vedrørende konkursboers fritagelse for pligten til at lade sig momsregistrere.

Momsregistrerede virksomheder, der tages under konkursbehandling, skal nu momsregistreres, når boet leverer varer og ydelser, der ifølge momsloven ikke er fritaget for moms.

Dette indebærer, at konkursboet fremover skal være momsregistreret og afregne moms, når boets behandling medfører hel eller delvis videreførelse af virksomheden, herunder ved realisation af varelagre, og/eller når boets driftsmidler sælges.

For konkursboet, der er etableret før 8. juli 2015, træder denne praksisændring først i kraft den 1. oktober 2015. Det vil sige, at konkursboer, der er etableret før den 8. juli 2015, kan vente med at lade sig momsregistrere indtil senest den 1. oktober 2015.

Den moms, som etablerede ikke momsregistrerede konkursboer allerede har opkrævet før praksisændringen, og indtil konkursboet bliver momsregistreret, kan konkursboet vente med at afregne til tidspunktet for den afsluttende behandling af konkursboet i skifteretten.

Konkursboet kan afmeldes fra momsregistrering, når behandlingen af boet er så langt, at boet ikke længere har indtægter eller afholder udgifter, hvoraf der skal ske afregning af moms – bortset fra revisor- og advokatomkostninger samt salæret til kurator.

Afgifter på spil og konkurrencer

Virksomheder, organisationer mv., der udbyder spil, skal registreres efter lov om afgifter af spil på virk.dk og betale spilleafgift til SKAT. Man skal registreres efter spilafgiftsloven inden, konkurrencen afholdes.

Der findes en række forskellige typer af spil. Afgiftsreglerne er forskellige alt efter, hvilken spiltype man udbyder. For alle spiltyper gælder dog, at der er en registreringspligt.

Hvis man holder et almennyttigt lotteri – for eksempel en tombola – med gevinster med en værdi på over 200,00 kroner, skal man registreres hos Erhvervsstyrelsen og derefter indberette og betale en afgift til SKAT. Der skal også betales afgift, hvis en sponsor har doneret gevinsterne til foreningen som gaver.

Man skal indberette og betale afgiften senest 15 dage efter, man har offentliggjort resultatet af lotteriet. Afgiften indberettes digitalt på skat.dk/tastselverhverv.

Gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restauranter skal der også betales afgift af. Man skal have tilladelse af Spillemyndigheden til at drive spillevirksomhed, og afgiften skal opgøres særskilt for hver enkelt restauration eller spillehal.

På spillemyndigheden.dk kan man undersøge, om man skal have tilladelse til at udbyde spil.

Ved spil uden indsats – for eksempel gættekonkurrencer, konkurrencer i blade og magasiner, på hjemmesiden, Facebook mv. – hvor deltagerne ikke betaler for at deltage, skal der også betales afgift. Det er et krav, at der er et element af tilfældighed til stede i spillet/konkurrencen, og spillet skal være offentligt.

Opkræver man betaling for at deltage i konkurrencen eller spillet, bør man undersøge, om det kræver registrering inden, konkurrencen eller spillet afholdes.

Hvis man ikke er opmærksom på reglerne om afgifter af spil eller spilleloven, risikerer man ud over afgiftsbetalingen at få en bøde for ikke at overholde reglerne.

Håndværkerfradraget genindføres

Regeringen har indgået en aftale om genindførelse af håndværkerfradraget – også kendt som den såkaldte BoligJobordning – med tilbagevirkende kraft for hele 2015.

Foreløbig gælder aftalen for årene 2015, 2016 og 2017, men i første omgang er der kun fremsat lovforslag for indkomståret 2015. Lovforslag for årene 2016 og 2017 fremsættes først senere, fordi ordningen får et andet indhold for disse år.

Ordningen i 2015 skal have samme udformning som i 2014, hvor der kan fratrækkes udgifter til arbejdsløn inklusive moms, men ikke udgifter til materialer. Der kan fratrækkes udgifter til hjælp i hjemmet og dels til istandsættelse af helårsboliger og sommerhuse.

Det maksimale fradrag udgør 15.000 kroner per person, hvilket vil sige 30.000 kroner for ægtepar.

I 2016 og 2017 er det blevet foreslået, at fradraget hæves fra 15.000 kroner til 18.000 kroner per person, men deles til gengæld i to, således at udgifter til serviceydelser (rengøring, børnepasning, havearbejde mv.) kun kan fradrages med op til 6.000 kroner. Til gengæld kan udgifter til håndværksydelser fradrages med op til 12.000 kroner.

Regeringen ønsker en grønnere profil for ordningen i 2016 og 2017, så den i højere grad understøtter den grønne omstilling, øget bæredygtighed og klimaindsatsen. Listen over de former for hjælp/arbejder, der berettiger til fradrag, ændres, så der alene gives fradrag for ydelser, som modvirker sort arbejde, og for arbejder, der har et grønt sigte. Fradraget fjernes for de typer af arbejde, der ikke har et grønt sigte.

Partierne bag aftalen vil i efteråret drøfte den mere konkrete udformning af ordningen for 2016 og 2017.

Beskatning af lejlighedsgaver

I praksis sker der ikke beskatning af lejlighedsgaver fra arbejdsgiver til lønmodtager af traditionelt præg som f.eks. fødselsdags-, bryllups- og søvbryllupsgaver, hvis der er tale om gaver af mindre omfang.

Der gælder ikke nogen faste beløbsgrænser for værdien af lejlighedsgaver, men værdien af gaven må dog ikke overstige det efter forholdene naturlige niveau for en lejlighedsgave. Lejlighedsgaver med en værdi, der overstiger, hvad der almindeligvis anses for passende, vil være fuldt skattepligtige for modtageren.

Værdien af den enkelte gave skal tages i betragtning ved bedømmelse af, om der kun er tale om gaver af mindre omfang. Hvis samme gavegiver har givet flere gaver, skal der foretages en samlet bedømmelse af gavernes værdi.

Gaver af større værdi mellem forretningsforbindelser er ikke fritaget for beskatning.

Det er ikke alle gaver, som kan benævnes lejlighedsgaver, der er skattefrie, når de kommer fra arbejdsgivere. Det er kun sædvanlige gaver i anledning af runde fødselsdage og lignende begivenheder, der er skattefrie for modtageren. Lignende begivenheder, der ligeledes har tilknytning til privatsfæren, kunne være i anledning af færdiggørelse af uddannelse eller fratræden i forbindelse med overgang til pension.

Momskompensation til velgørende foreninger – frist 1. juli 2015

Senest den 1. juli 2015 skal almenvelgørende fonde, foreninger m.v. søge om momskompensation for 2014.

Almenvelgørende fonde, foreninger, institutioner m.v. har mulighed for at søge om delvis kompensation for udgifter til købsmoms i forbindelse med deres almenvelgørende, momsfri aktiviteter via SKAT’s momskompensationsordning. Godtgørelsen omfatter den købsmoms, som foreningen m.v. ikke har fået godtgjort på momsangivelsen.

Det er kun velgørende foreninger m.v., som er godkendt efter ligningsloven § 8A eller § 12, stk. 3 som værende almenvelgørende og dermed til at modtage gaver m.v. med fradragsret for giveren, som kan søge om momskompensation. Ansøgningen skal indgives på blanket og vedlægges en erklæring fra revisor.

Det er en forudsætning for udbetaling af kompensation, at foreningen har et cvr-nr. og dermed en NemKonto, som kompensationen kan udbetales på.

Er der skattemæssigt fradrag for støtte til politiske partier?

Organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, anses ud fra et skatteretligt perspektiv ikke som almennyttige, hvorfor økonomisk støtte til politiske partier eller støtte til politiske formål ikke er fradragsberettigede for hverken personer eller virksomheder.

Hvis valgbidraget bliver udbetalt fra et hovedaktionærselskab, kan udgiften anses for ydet i hovedaktionærens personlige interesse. Bidraget betragtes derfor som maskeret udbytte eller yderligere løn til hovedaktionæren, hvilket medfører beskatning. Såfremt valgbidraget kan klassificeres som yderligere løn, vil der dog være fradragsret for lønudgiften i selskabet.

Fristen for registrering i Ejerregistret nærmer sig

Den 15. juni 2015 åbner det nye Ejerregister, og inden da skal alle eksisterende og nye A/S, P/S, ApS og IVS registrere deres ejere i registret. Registret er offentligt og dermed åbent for alle. Det vil derfor fremgå af registret, hvilke selskaber der endnu ikke har opfyldt deres forpligtelse til at registrere deres ejerforhold.

Alle selskaber skal registrere ejere, som ejer fem procent eller mere af aktierne/anparterne eller stemmerne i selskabet. Oprettelsen af Ejerregistret er en del af selskabsloven, der blev vedtaget i maj 2009 med det formål at skabe øget åbenhed og gennemsigtighed omkring ejerforholdene i danske selskaber. Herved kan Danmark i højere grad leve op til den EU-regulering, der skal modvirke hvidvask. Registret skal desuden forbedre offentlige myndigheders efterforskningsmuligheder.

Ejere af ihændehaveraktier, der ejer mindre end 5 procent af kapitalen eller stemmerne i ikke-børsnoterede selskaber, er også forpligtiget til at registrere deres besiddelser i ihændehaverregistret.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det offentlige ejerregister ikke afløser ejerbogen. Ejerbogen skal fortsat føres, idet denne blandt andet indeholder oplysninger om ejerskab mindre end 5 % af aktierne/anparterne eller stemmerne i et selskab.

Manglende registrering inden den 15. juni 2015 kan medføre bødestraf.

Digital rettelse af momsangivelser i TastSelv Erhverv

Indtil for nylig skulle virksomheder og rådgivere anvende blanket 31.009 ved rettelser til momsangivelsen. Dette er dog fortid, idet SKAT har åbnet for digital rettelse af momsangivelser i TastSelv Erhverv og dermed gjort det lettere at rette fejl i en momsangivelse.

Løsningen giver virksomheder og rådgivere mulighed for at lave rettelser til en afregningsperiode i TastSelv Erhverv. Løsningen er åben for rettelser af perioder, der er mindre en tre år beregnet fra angivelsesfristen. Hvis man ønsker at rette i ældre afregningsperioder, skal virksomheden anmode om ekstraordinær genoptagelse via de links, der findes i TastSelv Erhverv.

Løsningen skal anvendes, hvis man opdager fejl i den ordinære angivelse til en afregningsperiode. Resultatet kommer med det samme, og skal virksomheden betale yderligere moms, kan denne betaling foretages med det samme, og skal virksomheden have penge tilbage, synliggøres det ligeledes i samme øjeblik, hvilket beløb der overføres til virksomhedens skattekonto.

De rettelser, der tidligere har været foretaget via blanket eller brev til SKAT, er ikke synlige på kvitteringerne i TastSelv Erhverv. Tallene i kolonnen tidligere indberettet er derfor opgjort uden indregning af rettelser, der tidligere har været foretaget via de manuelle processer. SKAT har dog registreret de rettelser, man tidligere har foretaget via blanket, og man skal derfor ikke taste dem igen.