Ændring i virksomhedsordningen vedtaget af folketinget den 9. september 2014

Ændringerne har virkning allerede fra 11. juni i år, således, at man fra denne dato ikke kan spare op i virksomhedsordningen, hvis man har en negativ indskudsskonto. Det samme gælder, hvis virksomhedens aktiver er stillet som sikkerhed for private lån.

Der etableres en overgangsordning med en bagatelgrænse på 500.000

Med loven er der indført en overgangsregel således, at hvis indskudskontoen er negativ tillagt evt. sikkerhedsstillelser mindre end 500.000 pr. 11. juni, kan man fortsat spare op i ordningen. Bagatelgrænsen skal forstås således, at hvis den negative indskudskonto tillagt evt. sikkerhedsstillelse er f.eks. på 400.000 den 11. juni, så kan man ikke bruge bagatelgrænsen til at foretage yderligere tiltag, der vil forøge den negative indskudskonto og sikkerhedsstillelsen til mere end, det var den 11. juni, altså de 400.000.

Hvis man ikke fortsat opsparer i virksomhedsordningen – delårsindkomstopgørelse

Hvis man ikke ønsker fortsat at opspare i virksomhedsordningen, fordi den negative indskudskonto tillagt sikkerhedsstillelsen overtiger 500.000 pr. 11. juni 2014, kan det ske pr. 10. juni i år. Der skal så laves en delårsindkomstopgørelse for perioden 1. januar til 10. juni 2014 og en tilsvarende opgørelse for den resterende periode i indkomståret. Man kan dog vælge at fordele virksomhedens skattepligtige indkomst forholdsmæssigt på perioderne.

Sikkerhedsstillelser for privat gæld i virksomhedsordningen

Sikkerhedsstillelser for privat gæld i virksomhedsordningen beskattes ikke efter de nye regler, hvis det er sket før 11. juni 2014, men skal være fjernet senest med udgangen af 2017. Hvis det ikke sker, vil der ikke kunne opspares i virksomhedsordningen fra 11. juni 2014. Der kan skiftes bank eller realkreditinstitut i perioden uden, at det får yderligere konsekvenser, medmindre at den private gæld forøges, eller der opstår nye fordringer.

Særlige regler for blandede ejendomme

Der er lavet særlige regler for ejendomme med blandet benyttelse, herunder stuehuse, hvilket betyder, at pant i ejendommen op til værdien af stuehuset ikke har negative skattemæssige konsekvenser.

Overdragelse til ægtefællen

Skattemæssig ovedragelse mellem ægtefæller vil fremover kun kunne ske, hvis indskudskontoen er 0 eller positiv.

Højere rentekorrektionssats

Rentekorrektionssatsen, som tidligere har været ens med kapitalafkastsatsen, tillægges fra 2015 3 procentpoint.

Mulighed for omgørelse og nulstilling af en negativ indskudskonto

Selvstændige erhvervsdrivende, der ikke er omfattet af bagatelgrænsen, får mulighed for at omgøre visse dispositioner i virksomhedsordningen for indkomståret 2013 senest den 31. marts 2015, herunder indskud og hævninger på indskudskontoen, posteringer på mellemregningskontoen m.v. Dette skulle give dem mulighed for fortsat at spare op i virksomhedsordningen.

Der er endvidere åbnet op for ekstraordinær nulstilling af indskudskontoen, hvis al gæld ved etablering af virksomhedsordningen kan dokumenteres at være erhvervsmæssig gæld. Anmodning herom skal være indsendt til SKAT senest den 31. marts 2015.

Præcisering af arbejdsudlejereglerne

I 2012 blev arbejdsudlejereglerne strammet, hvilket betød, at der skulle betales arbejdsudlejeskat i alle de tilfælde, hvor en opgave i Danmark blev løst af en udenlandsk underleverandør, hvis opgaven lå inden for rammerne for den danske virksomheds aktiviteter.

SKAT har netop udsendt et styresignal, hvori arbejdsudlejereglerne bliver præciseret. De væsentligste dele af præciseringen er: 

  • Det er ikke længere udgangspunktet, at der foreligger arbejdsudleje, hvis den udenlandske underleverandør arbejder inden for den danske virksomheds forretningsområde. Det afgørende er, hvorvidt den udenlandske medarbejder reelt kan siges at arbejde for den danske virksomhed.

     
  • I visse situationer vil brugen af medarbejdere fra udenlandske koncernforbundne selskaber ikke blive omfattet af arbejdsudlejereglerne. Det kunne f.eks. være ved deltagelse i koncerninterne møder i Danmark.

Reglerne er primært møntet på virksomheder, der gør brug af udenlandske medarbejdere, som udfører arbejdsfunktioner af mindre kompliceret karakter, der ikke kræver større forkundskaber.

Hvis udenlandske enkeltmandsvirksomheder kun udfører arbejde for en enkelt dansk virksomhed, vil SKAT ofte gøre gældende, at indehaveren reelt er ansat i den danske virksomhed. I sådan en situation hæfter den danske virksomhed for ikke indeholdt A-skat m.v., men virksomheden hæfter ikke for arbejdsudlejeskat.

Omvendt betalingspligt for moms på elektroniske medier

Fra 1. juli 2014 er der blevet indført omvendt betalingspligt af moms for indenlandsk handel med mobiltelefoner, tablet-pc’er, bærbare computere, integrerede kredsløbsanordninger og spillekonsoller mellem danske virksomheder. Dette skal sikre staten mod indtægtstab ved manglende afregning af moms, idet momsindbetalingen og momsfradraget foretages af den samme virksomhed (køberen).

Integrerede kredsløbsanordninger er defineret som computerchips i form af elektroniske kredsløb, der er produceret på et stykke halvledende materiale. Eksempelvis kan nævnes CPU-enheder, RAM-enheder, GPU-enheder og USB-nøgler. I daglig tale kaldes disse integrerede kredsløbsanordninger også for processorer, RAM og grafikkort.

En virksomhed er som udgangspunkt omfattet af reglerne, hvis mere end 50 % af virksomhedens samlede salg af mobiltelefoner, tablet-pc’er, bærbare computere integrerede kredsløbsanordninger og spillekonsoller sker til virksomheder.

Fra 1. juli 2014 skal en dansk virksomhed, der sælger mobiltelefoner m.v. til en anden dansk virksomhed, ikke længere opkræve dansk moms af salget. Fakturaen skal forsynes med en påtegning om, at det er køberen, der skal betale momsen. Når køberen angiver og afregner momsen, opnår vedkommende fradrag for den beregnede moms efter de almindelige regler om momsfradrag.

Private skal også have digital postkasse

Siden november 2013 har det været et krav, at virksomheder skal have en digital postkasse. Det bliver nu også et krav til de private borgere, hvilket gælder fra 1. november 2014. Kravet gælder for alle personer, der bor i Danmark, har et cpr-nummer og er over 15 år gammel.

Man skal tilmelde sig Digital Post fra det offentlige. Dette kan gøres via e-boks eller Digital Post på borger.dk. Både e-boks og borger.dk kræver anvendelse af NemID.

Så snart den digitale postkasse er oprettet, vil man modtage al post fra det offentlige i denne. Det er ens eget ansvar at tjekke postkassen for post, der kan indeholde breve med tidsfrister med videre.

Hvis man ønsker at blive fritaget for modtagelse af digital post, skal man kontakte den lokale borgerservice. Der er også mulighed for at give andre læseadgang til den digitale postkasse.

Rykkerbreve i den digitale postkasse

Hvert år sender Erhvervsstyrelsen rykkere ud til virksomheder, der afleverer årsrapporten for sent. Fra den 1. juni 2014 vil rykkerbrevene blive sendt til virksomhedens digitale postkasse, som har været obligatorisk at have siden 1. november 2013.

Hvis virksomhederne ikke afleverer deres årsrapporter rettidigt, vil de fremover modtage rykkerskrivelser i deres digitale postkasse. Virksomhedens øverste ledelse modtager en bøde, hvis årsrapporten ikke indsendes inden 8 dage efter modtagelse af rykkerskrivelsen. Reglerne og indsendelsesfristerne er de samme – det er kun måden, som rykkerbrevet sendes ud på, der er ændret.

Er årsrapporten ikke indsendt efter 4 uger, kan virksomheden blive tvangsopløst. Derfor er det vigtigt at holde øje med virksomhedens digitale postkasse.

Skatteborgerne får fortsat indsigt i egne sager

Borgerne skal fortsat have mulighed for at få adgang til oplysninger i deres egne skattesager. Derfor dropper SKAT et styresignal om aktindsigt for parter i interne arbejdsdokumenter. Skatteminister, Morten Østergaard, har netop stadfæstet dette på et samråd i Folketinget.

Den 19. marts 2014 sendte SKAT styresignalet om aktindsigt for parter i interne arbejdsdokumenter i høring i henholdsvis Skattekontaktudvalget og Momskontaktudvalget. Dette resulterede i en række kritiske reaktioner og høringssvar – særligt i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt styresignalet ville forringe borgernes adgang til aktindsigt i egne sager.

På grund af denne høring har SKAT besluttet, at styresignalet ikke skal udsendes med den formulering, der var planen i første omgang.

Morten Østergaard begrunder yderligere dette med, at der skal være åbenhed og gennemsigtighed omkring SKATs arbejde, og at der selvsagt ikke må kunne opstå tvivl om borgerens mulighed for at få adgang til relevante oplysninger i sin egen skattesag.

Hvem kan få gældssanering

En personlig konkurs giver mulighed for at søge om gældssanering på særlige vilkår. Det samme er tilfældet, hvis man eller ens ægtefælle/samlever har drevet virksomhed i selskabsform, og man f.eks. har kautioneret for selskabets kassekredit. Gældssanering er tænkt som en hjælp i specielle situationer, hvorfor ikke alle kan få en gældssanering.

Gældssaneringsforslaget skal indeholde et budget med samtlige indtægter, men kun de helt nødvendige udgifter. Kreditorerne har krav på at få udbetalt det beløb, der eventuelt overstiger det såkaldte rådighedsbeløb.

Det er et krav, at man udnytter sin erhvervsevne fuldt ud. Man kan kun få gældssanering, hvis man er fuldtidsbeskæftiget og får en løn, der svarer til ens kvalifikationer, medmindre man er tilkendt flexjob, førtidspension eller folkepension.

Gældens størrelse skal være så uoverskuelig, at man ikke har mulighed for at afdrage den over 5-10 år, og gælden skal som udgangspunkt være u-sikret. Gælden må f.eks. ikke være pantsikret i fast ejendom, bil eller lignende.

Rådighedsbeløbet hver måned skal være af en sådan størrelse, at det ikke forventes, at man er nødsaget til at stifte ny gæld. Og ens udgifter til f.eks. husleje skal stå i forhold til husstandens størrelse og indtægter i øvrigt.

Muligheden for at betale kreditorerne vurderes som udgangspunkt ud fra husstandens budget, hvorfor ægtefælles/samlevers indtægt vil indgå i det beløb, der eventuelt skal betales til kreditorerne. Dog kan der undtages fra dette, såfremt gælden er stiftet, inden samlivet blev indledt.

Som gældssaneringssøgende har man krav på at have et rådighedsbeløb, hvor det for enlige i 2014 er sat til 5.850 kr./måned og for samlevende er sat til 9.920 kr./måned. For hvert barn under 2 år forhøjes rådighedsbeløbet med 1.600 kr., for børn i alderen 2-6 år forhøjes rådighedsbeløbet med 2.040 kr. og for børn i alderen 7-17 år forhøjes rådighedsbeløbet med 2.940 kr.

Overstiger husstandens rådighedsbeløb ovennævnte beløb, skal differencen tilbydes kreditorerne i en 5-årig periode.


Opnås gældssaneringen i forlængelse af en konkurs, skal kreditorerne have udbetalt dividenden i 3 år. De opsparede beløb udbetales normalt en gang om året til kreditorerne.

Ved konkurs skal man som udgangspunkt indlevere en ansøgning om gældssanering til skifteretten, inden skifteretten indkalder til afsluttende skiftesamling i konkursboet.

Ansøgningsskemaet ligger på www.domstol.dk under selvbetjening og blanketter.

Tjek årsopgørelsen 2013

Det er vigtigt at tjekke årsopgørelsen grundigt igennem, idet nye procedurer hos SKAT har givet fejlbehæftede årsopgørelser.

AktieudbytteSKAT har ændret på reglerne for indberetning af udbytte på aktier. Dette medfører, at der ikke længere skal udfyldes en særlig blanket vedrørende selskabet. Dette er der mange, der har overset, hvormed der er sket dobbeltindberetning af såvel udbytter som udbytteskat.

Korrektioner som følge af dobbeltindberetninger kan sendes til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

UdbytteangivelsePå selskabsselvangivelsen for 2013 er der et nyt felt (192) til angivelse af udbytteskat for selskaber. Feltet skal benyttes i de tilfælde, hvor selskaber modtager udbytte i 2014.

Mindre virksomheder og K/S-anparterSKAT har i år udsendt årsopgørelser til mindre virksomheder og til ejere af K/S-anparter, hvor resultatet på disse er angivet med resultatet for 2012 eller resultatet angivet på forskudsopgørelsen for 2013. Hvis resultatet har været angivet som underskud, vil resultatet på årsopgørelsen være ansat til 0,00 kroner.

EjendomsværdiskatFor personer med to huse, skal der ikke betales ejendomsværdiskat af huse, som er fraflyttet og sat til salg og /eller udlejet.

Eget ansvarMan er altid pligtig til at selvangive det korrekte resultat, uanset om det er højere eller lavere end det, SKAT har ansat på årsopgørelsen.

Nej til blandet bil i virksomhedsordning

En blandet benyttet bil kan ifølge virksomhedsskatteloven indgå i virksomhedsordningen mod beskatning af fri bil. Det er ikke defineret nærmere, hvornår der foreligger en blandet anvendt bil.

Skatterådet har netop fået et spørgsmål, hvor spørger har en virksomhedsordning, der udelukkende omfatter et solcelleanlæg. Solcelleanlægget er skattemæssigt erhvervsmæssig virksomhed. Spørger ønsker at placere sin bil i virksomhedsordningen og dermed blive beskattet af fri bil. Bilen har erhvervsmæssig kørsel til revisor i forbindelse med virksomhedens udarbejdelse af regnskab og et årligt møde i banken. Bilen har dermed en erhvervsmæssig kørsel på ca. 100 km om året.

Skatterådet konkluderer herpå, at en helt uvæsentlig erhvervsmæssig kørsel i en bil ikke medfører, at der er tale om en blandet benyttet bil, men derimod en udelukkende privat anvendt bil.

Det vil sige, at et privat aktiv, der alene bliver anvendt helt uvæsentligt erhvervsmæssigt, skal anses for værende et privat aktiv.

Fradrag af renteudgifter i en ejerforening

En ejerforening havde besluttet, at der skulle ske en renovering af foreningens parkeringskældre. I den forbindelse har ejerforeningen som fuldmægtig optaget et byggelån på vegne af medlemmerne.

Medlemmerne af ejerforeningen hæfter personligt og solidarisk for byggelånet.

Ejerforeningen spørger i denne forbindelse, om medlemmerne kan fratrække renteudgifterne i deres skattepligtige indkomst.

Hertil svarer Skat, at medlemmerne efter deres opfattelse er berettiget til at fratrække renteudgifterne i deres skattepligtige indkomst. Dette begrundes med, at lånet udelukkende er optaget af hensyn til medlemmerne, og ejerforeningen har ved optagelsen af byggelånet handlet på medlemmernes vegne.

Lånet er ligeledes et alternativ til, at de enkelte medlemmer selv optager lån i forbindelse med renoveringen af parkeringskældrene.


Derudover er definitionen af renteudgifter opfyldt, idet medlemmerne hæfter personligt og solidarisk for lånet og dermed juridisk anses for debitorer i skyldforholdet.

Det er dog en forudsætning, at renten fastsættes forud for den renteperiode, som den vedrører.