Mange er stadig i tvivl om, hvordan renterne i en forældrelejlighed skal behandles.

Hovedreglen er, at disse renter behandles som alle øvrige renteudgifter, som man har – nemlig som negativ kapitalindkomst.

Renterne bliver automatisk indberettet fra bank eller kreditforening – man skal således intet rette på oplysningskortet.

Overskud af forældrelejligheden eksklusiv renter oplyses i felt 111. Underskud oplyses i felt 112.

Over-/underskud er personlig indkomst, hvor der betales topskat + AM-bidrag af overskud, og over-/underskud indgår i højeste marginalskat – op til ca. 55 %.

Tidligere kunne renterne fradrages i overskuddet, hvis man anvendte virksomhedsordningen, og rentefradraget havde dermed en skatteværdi på ca. 55%. Nu er skatteværdien af rentefradrag ca. 25 – 33 %.

Har man kun forældrelejligheden som eneste erhvervsvirksomhed, skal man ikke anvende virksomhedsordningen, da det ikke kan betale sig.

Hvis man har flere virksomheder inkl. forældrelejligheden, og de(n) andre virksomheder anvender virksomhedsordningen, skal man også anvende virksomhedsordningen for forældrelejligheden.

Man fratrækker renterne for forældrelejligheden i virksomhedens indkomst – som andre typer virksomhedsrenter.

Der skal ved årets afslutning ske en regulering, således at man bliver beskattet uden, at renterne fragår i den øverste marginalskat – altså på lige fod med øvrige private renteudgifter.

Reguleringen kaldes rentekorrektion.

Denne beregnes ved, at man beregner forældrelejlighedens andel af alle virksomhedernes samlede aktiver. Hvis forældrelejligheden udgør 20 % af alle aktiverne, skal man i beregningen af rentekorrektionen anse 20 % af den samlede gæld for at være lejlighedens andel af den samlede gæld.

Af forældrelejlighedens beregnede andel af den samlede gæld beregnes en rente (rentekorrektion) på 3 %. Dette beløb tillægges den personlige indkomst og fradrages i kapitalindkomsten.

Rent praktisk angives beløbet i et specielt felt under virksomhedsordningen, kaldt ”rentekorrektion”.

Hele idéen i dette er, at alle kun skal have rentefradrag som kapitalindkomst og ikke må få fradrag i deres personlige indkomst.

På det fortrykte oplysningskort er indberettet de samlede renter fra f.eks. kreditforeningen. Har man selv en ejendom samt forældrelejeligheden, skal man ved sidste metode flytte renterne fra privat til erhverv. Dette gøres rent praktisk ved at trykke på ”regnemaskinen” ud for prioritetsrenterne og så angive forældrelejlighedens renter i feltet ”flyt til erhvervsmæssige renter”.

Man skal være opmærksom på, at det er uden betydning, hvad den faktiske gæld i forældrelejligheden er. Der kan f.eks. godt beregnes en rentekorrektion af en gæld på 2 mio. kr., selvom der kun er et lån på 1 mio. kr. i forældrelejligheden.

Det er rimelig kompliceret, så revisorassistance vil i mange tilfælde være nødvendigt.

Af direktør, partner og skatterådgiver, Thorbjørn Helmo Madsen, TaxMaster ApS

Overordnet set hilser vi det fremsatte lovforslag velkomment. Det gælder særligt indførelse af en notifikationsprocedure i punktafgiftslovene, som giver de mindre virksomheder mulighed for at undgå utilsigtede afgiftskrav som led i en solidarisk hæftelse, når de blot har udvist manglende omhu.

Vi er ligeledes positivt stemte for en indberetningspligt for udbydere af betalingstjenester, henset til at det kan bidrage til en nedbringelse af svig.

Forslagets øvrige dele giver os anledning til følgende bemærkninger.

Læs hele høringssvaret her.

Det er fra politisk side besluttet, at skattekontrollen skal styrkes markant. Skattestyrelsen skruer derfor op for kontrollen i disse år og har i den kommende tid særligt fokus på bl.a. revision-, bogholder- og rådgivningsbranchen. Skattestyrelsens årlige undersøgelser viser, at hver ottende blandt de små og mellemstore virksomheder (12 procent) begår grove fejl. Skattestyrelsens stikprøver indikerer, at denne type fejl også findes blandt virksomheder indenfor revision, bogholderi og juridisk rådgivning.

Kort om kontrolindsatsen

Formålet med Skattestyrelsens kontrolindsatser er blandt andet at styrke branchernes legitimitet og brancheorganisationernes eget arbejde med at modarbejde brodne kar i branchen, da de ikke-regelefterlevende virksomheder kan opnå unfair konkurrencefordele overfor de regelefterlevende virksomheder.

Indsatsen her er en del af Skattestyrelsens generelle styrkelse af kontrollen. De fleste virksomheder har godt styr på skatten og gør deres bedste for at betale korrekt og til tiden. Ikke desto mindre er det en del af myndighedsopgaven, at Skattestyrelsen løbende laver stikprøver, hvor alle kan blive udtaget til kontrol af virksomhedens regnskaber. I disse år ansætter styrelsen 1000 nye medarbejdere, som skal bidrage til at styrke kontrollen.

Skattestyrelsen skelner i kontrolarbejdet mellem grove fejl og simple fejl. Ved grove fejl skal det have enten en vis størrelse, eller karakter af noget, der indikerer, at der højst sandsynligt ikke er tale om fejl, men om snyd.

Ofte ser Skattestyrelsen en åbenlyst forkert bogføring af bilag, hvor f.eks. private udgifter til egen bolig trækkes fra i virksomheden. De ser også virksomheder, der spekulerer i slet ikke at selvangive for derved at få en lavere skatteansættelse og betale mindre i skat.

Derudover ser Skattestyrelsen også de mere simple fejl, som er almindelige på tværs af brancher. Her er der masser af vejledning at få, hvis man er i tvivl om noget. Men i omtalte indsats har de mest fokus på grove fejl.

Hvem udpeges til kontrol?

Skattestyrelsen bruger et digitalt kontrolværktøj, som hjælper dem med at udpege virksomheder, hvor der er stor sandsynlighed for grove fejl. På denne måde bruger Skattestyrelsen deres ressourcer bedst og undgår at forstyrre flere regelefterlevende virksomheder end højst nødvendigt.

Skattestyrelsen indlæser – i det digitale kontrolværktøj – data om, hvad der erfaringsmæssigt kendetegner virksomheder, der begår grove fejl. Værktøjet er herefter i stand til at hjælpe med at pege på virksomheder, der har de samme kendetegn.

Derfra overtager en sagsbehandler opgaven med at prioritere, hvilke sager der skal kontrolleres, og tager herefter kontakt til virksomheden.

Præcis hvor mange kontroller der laves, kan Skattestyrelsen ikke sige noget om på forhånd. Det afhænger af omfanget af hver enkelt sag, samt hvor høj træfprocent de får i de sager, de udvælger til kontrol.

Arbejdsgangen i forbindelse med en kontrol

Kontrollen af en virksomheds indberetninger vil oftest foregå som beskrevet her:

1. En sagsbehandler fra Skattestyrelsen tager kontakt til virksomheden.
2. Man får et brev, hvor Skattestyrelsen beder om oplysninger om f.eks. regnskab eller bankoplysninger og andet, der er relevant for kontrollen.
3. Skattestyrelsen gennemgår det indsendte materiale.
4. dialog og møder om det indsendte materiale.
5. Skattestyrelsen sender et forslag til afgørelse, som man har mulighed for at komme med bemærkninger til, eller holder et møde, inden de træffer afgørelse i sagen.
6. Når Skattestyrelsen har behandlet virksomhedsejerens eventuelle bemærkninger, træffer de en afgørelse. Der medfølger en klagevejledning, hvis man ikke er enig i afgørelsen.
7. I særligt grove sager vil sagen blive oversendt til ansvarsvurdering i Skattestyrelsens straffeenheder, som vurderer grundlaget for at give en bøde, eller om sagen skal overdrages til politiet.

Kort om kommunikationsindsatsen

Kontrolindsatsen understøttes af en kommunikationsindsats målrettet virksomheder, som arbejder med revision, bogholderi og juridisk rådgivning. Kommunikationsindsatsen skal øge kendskabet til kontrolindsatsen og består af:

1. Samarbejde med brancheorganisationer om at formidle budskaberne om styrket kontrol.
2. Annoncering i branche- og nichemedier, som er relevante for virksomheder i de berørte brancher samt målrettet annoncering på LinkedIn.
3. Direkte kommunikation i form af brev med information om kontrolarbejdet til de ca. 8.000 virksomheder i de berørte brancher. Brevet forventes udsendt medio februar.

Derudover benytter Skattestyrelsen sig af kommunikation om kontrolindsatser i en række andre sammenhænge.

Når Skattestyrelsen fortæller om deres kontrolarbejde, så er det både for at sige til dem, der kunne

finde på at begå grove fejl, at de nok skal tænke sig om en ekstra gang, for der er fokus på dem. Og dernæst for at sige til de lovlydige virksomheder, der måske har oplevet unfair konkurrence fra virksomheder, der snyder i skat og afgifter, at Skattestyrelsen er opmærksomme på problemet og gør noget ved det.

Skattestyrelsen er derudover generelt set i løbende dialog med de relevante brancheorganisationer om, hvordan de bedst kan klæde deres medlemmer på til at undgå fejl – både i deres egen og kundernes skat og moms, og hvordan vi alle kan sætte ind mod de brodne kar.

Læs mere om Skattestyrelsens kontrolarbejde på skat.dk/skattekontrol

FDR er løbende i dialog med Skattestyrelsen for konkretiseringer og yderligere informationer.

Igennem de sidste 2-3 år har der via Revisornævnet været rejst en lang række sager om revisors uafhængighed. Fokus i disse sager har i særdeleshed været rettet mod erklæringsopgaver med sikkerhed, og hvor forbindelsen mellem revisor og hvervgiver har omfattet en forretningsmæssig forbindelse.

Den forretningsmæssige forbindelse har ofte relateret sig til, at revisor personligt har foretaget investeringer eventuelt kombineret med ledelsesfunktioner i andre virksomheder, hvori hvervgiver – eller personer med betydelig indflydelse på hvervgiver – tillige har en rolle, enten som medejer og/eller i ledelsesfunktioner. Sådanne relationer klassificeres efter Revisornævnets praksis som en forretningsmæssig forbindelse efter Uafhængighedsbekendtgørelsen, som medfører, at revisor i forhold til velinformeret tredjemand ikke fremstår som uafhængig.

Der opstår således ved afgivelse af erklæringer med sikkerhed et brud på uafhængighedsreglerne i Revisorlovens § 24 – som er ultimative og ufravigelige – for at opfylde begrebet offentlighedens tillidsrepræsentant i lovens § 16.

Ved afgivelse af erklæringer uden sikkerhed – assistance (ISRS 4410) eller aftalte arbejdshandlinger (ISRS 4400) – gælder begrebet i lovens § 16 ikke, da der ikke er krav om uafhængighed.

Betyder det så, at revisor ikke skal tage stilling til sin uafhængighed ved erklæringer uden sikkerhed. Nej – revisor skal i enhver situation, der omhandler afgivelse af erklæringer – altså udtalelse i forhold til tredjemand – vurdere sin uafhængighed. Det skyldes, at der ved erklæringer med sikkerhed skal ske frafald af opgaven ved manglende overholdelse af uafhængigheden, og ved erklæringer uden sikkerhed skal ske meddelelse om den manglende uafhængighed i forhold til velinformeret tredjemand. Sidstnævnte fremgår bl.a. af Revisorlovens § 16, stk. 4 – hvilket er en national præcisering jf. bl.a. ISRS 4410, pkt. A21.

Manglende oplysning i f.eks. assistanceerklæringer om manglende uafhængighed sanktioneres efter samme metodik som ved overtrædelse af uafhængighedsreglerne ved erklæringer med sikkerhed. Dette er bl.a. afspejlet i Revisornævnets kendelse i sag 072-2021 der omhandler assistanceerklæring på årsrapport for et selskab. Du kan se kendelsen her.

Uafhængighedsreglerne gælder alene for godkendte revisorer (registrerede og statsautoriserede).

Uafhængighedsforholdene kan klassificeres således:

Når revisor skal vurdere uafhængigheden, skal følgende 7 forhold indgå i vurderingen – jf. uafhængighedsbekendtgørelsens (bekendtgørelse nr. 735 af 17/6/2016) § 2, stk. 1:

Du kan læse mere om revisors uafhængighed i bekendtgørelsen, som du finder her.

Mange virksomheder i f.eks. industri- og fødevarebranchen laver fejl i målingerne af forbrug og fordeling af brændsler, f.eks. gas, olie og kul. Det er ganske forståeligt, da reglerne for godtgørelse af energiafgifter er temmelig komplicerede. Desværre kan det blive en rigtig dyr affære, og det er derfor vigtigt at sætte sig ind i gældende regler.

Skattestyrelsen har samlet et lille overblik over de vigtigste hovedregler på området:

• Som udgangspunkt kan momsregistrerede virksomheder få tilbagebetalt afgiften af deres forbrug af gas, olie og kul.
• Tilbagebetaling af afgiften sker dog som hovedregel ikke, hvis brændslerne er anvendt til opvarmning af rum eller vand.
• Der findes en række undtagelser, hvor afgiften alligevel bliver tilbagebetalt. Det kræver bl.a.:

1. at forbruget af brændsler, udnyttelse af varme mv. er målt, og
2. at fordelingen af gas, olie eller kul er foretaget korrekt.

Når Skattestyrelsen besøger virksomhederne for at kontrollere afregningen af energiafgifterne, oplever de desværre alt for ofte fejl i målingerne af forbrug mv., fejl i fordelingen af forbruget, eller at målingerne slet ikke er foretaget.

Hvis forbruget af brændslerne ikke er målt eller fordelt korrekt, ender kontrolsagerne som regel med, at virksomheden må betale det forbrug, der ikke er tilbagebetalingsberettiget, tilbage efter dyre standardsatser. Alternativt får virksomheden intet af afgiften tilbagebetalt, fordi hele forbruget kan blive betragtet som anvendt til ikke-tilbagebetalingsberettiget opvarmning af rum eller vand – uanset hvad brændslerne reelt er anvendt til.

For at undgå dét er det vigtigt, at virksomhederne sætter sig ind i de gældende regler. Reglerne findes i gasafgifts-, mineralolieafgifts- og kulafgiftsloven. Man kan finde yderligere information i Skatteforvaltningens juridiske vejledning, afsnit E.A.4.6 (Godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift).